06.DEC.2016

Binge Eating Disorder (BED)

Tvangsoverspisning er en relativ ny selvstændig diagnose i DSM og det er endnu ikke er en selvstændig diagnose i ICD. Derfor foreligger der begrænset forskning i lidelsen.

Hvad er BED?

Tvangsoverspisning er gentagne episoder med overspisning. Overspisningen foregår inden for en begrænset tidsperiode med indtagelse af store mængder mad.

Tvangsoverspisning er ikke en selvstændig diagnose i det danske og europæiske diagnosesystem ICD. Tvangsoverspisning bliver på nuværende tidspunkt klassificeret som ”andre spiseforstyrrelser” i Danmark. (“WHO ICD-10” 2016) ICD systemet, som vi bruger i Danmark og Europa, blev sidste gang opdateret i 1992. Der er en ny udgave i proces, ICD-11, som forventes at have tvangsoverspisning som en selvstændig diagnose (WHO, ICD-11, beta-draft).

Tvangsoverspisning har dog en selvstændig diagnose i det amerikanske diagnosesystem DSM.

Hvor mange lider af tvangsoverspisning?

Kun få har undersøgt forekomsten af tvangsoverspisning og der er ingen danske tal for forekomsten. Udenlandske undersøgelser, hovedsageligt foretaget i USA, angiver livstidsrisikoen til mellem 3 og 6% (Davis 2015).

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor forholdet til mad og krop er så forstyrret, at det går ud over ens sundhed og sociale liv. Man skelner typisk mellem anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning, men der findes næsten lige så mange kombinationer af spiseforstyrrelsessymptomer, som der er mennesker med spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser behandles primært med psykoterapi, men også med fysioterapi, kropsterapi og diætistbehandling. 

Bogen beskriver forskellige former for behandling til børn, unge og voksne og gravide. Bogen henvender sig til fagfolk i psykiatrien, til mennesker, der har en spiseforstyrrelse, og til deres pårørende.

Køb bogen her - overskud fra bogsalg går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere!

Hvad er symptomerne på tvangsoverspisning?

Symptomer på tvangsoverspisning er episoder, hvor man indtager store mængder mad inden for et tidsafgrænset periode. Indtagelsen af maden foregår uden man er fysisk sulten og indtil man er ubehagelig overmæt. Ofte vil episoderne af overspisning foregå alene, da man føler skam over de store mængder af mad. Efter overspisningen føler man ofte skyld og tristhed.

I modsætning til bulimi kompenserer personen ikke systematisk med f.eks. opkastninger, afføringsmidler eller motion. Overspisningerne skal have stået på i mere end seks måneder og skal være forbundet med minimum tre af de følgende karakteristika:

  1. at spise hurtigere end normalt,
  2. at spise, indtil man er ubehageligt overmæt,
  3. at spise større mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand,
  4. at spise alene pga. skam over mængderne og
  5. at føle væmmelse, tristhed og skyld efter overspisningerne.

Overspisningerne forekommer i gennemsnit én gang om ugen i mindst tre måneder. Sværhedsgraden af sygdommen stiger i takt med antallet af overspisninger per uge (Attia et al 2013).

Hvilke følgevirkninger og –sygdomme har tvangsoverspisning?

Tvangsoverspisning kan medføre overvægt og fedme. Risikoen for følgesygdomme og komplikationer stiger i takt med varigheden og graden af overvægt og fedme. Overvægt kan eksempelvis medføre øget risiko for type-2 diabetes og hjertekarsygdomme (Sundhedsstyrelsen 2005).

Nogle studier har også fundet sammenhæng mellem OCD og tvangsoverspisning. Det er dog uvist, hvilken lidelse, der fører til en anden (Becker et al. 2010).

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved tvangsoverspisning?

Nogle studier har undersøgt hvilke risikofaktorer, der er for at udvikle tvangsoverspisning. Faktorer som dårligt selvværd, depression, selvdestruktiv adfærd og adfærdsproblemer påvirker den individuelle sårbarhed for tvangsoverspisning. Sociale faktorer såsom overkritiske forældre, forventningspres, lav forældreinvolvering, negative kommentarer om vægt, mobning og seksuelt og fysisk misbrug er risikofaktorer for tvangsoverspisning (Fairburn CG et al. 1998).

Hvilken behandling findes der til personer med tvangsoverspisning?

Behandlingen af personer med tvangsoverspisning består både af medicinsk behandling, kognitiv adfærdsterapi og psykoedukation.

Psykoedukation er uddannelse i egen sygdom, således man får en bedre forståelse for sin sygdom. Dermed får man redskaber og bedre muligheder til at håndtere og optimere sit sygdomsforløb (Amianto et al. 2015).

  • Referencer

    - Amianto, Federico, Luisa Ottone, Giovanni Abbate Daga, og Secondo Fassino. 2015. «Binge-eating disorder diagnosis and treatment: a recap in front of DSM-5». BMC Psychiatry 15: 70. doi:10.1186/s12888-015-0445-6.

     

    -  Attia E, Becker AE, Bryant-Waugh R, Hoek HW, Kreipe RE et al 2013. "Feeding and eating disorders in DSM-5". The American Journal of Psychiatry 170; 11: 1237-1239.

     

    - Becker, Daniel F., Robin M. Masheb, Marney A. White, og Carlos M. Grilo. 2010. «Psychiatric, Behavioral, and Attitudinal Correlates of Avoidant and Obsessive-Compulsive Personality Pathology in Patients with Binge-Eating Disorder». Comprehensive psychiatry 51 (5): 531–37. doi:10.1016/j.comppsych.2009.11.005.

     

    - Davis C 2015. "The epidemiology and genetics of binge eating disorder (BED)". CNS Spectrum; 20(6): 522-529.

     

    - Fairburn CG, Doll HA, Welch SL, Hay PJ, Davies BA, og O’Connor ME. 1998. «Risk factors for binge eating disorder: A community-based, case-control study». Archives of General Psychiatry 55 (5): 425–32. doi:10.1001/archpsyc.55.5.425.

     

    - Sundhedsstyrelsen. 2005. «Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling: Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen».

     

    - «WHO ICD-10». 2016. Åbnet Februar 3. http://www.who.int/classifications/icd/en/GRNBOOK.pdf.

     

    - WHO. ICD-11 beta draft. Åbnet 6. april 2016. http://apps.who.int/classifications/icd11/browse/l-m/en

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden