Binge Eating Disorder (BED)

Tvangsoverspisning er en relativ ny selvstændig diagnose i DSM og det er endnu ikke er en selvstændig diagnose i ICD. Derfor foreligger der begrænset forskning i lidelsen.

Hvad er BED?

Tvangsoverspisning er gentagne episoder med overspisning. Overspisningen foregår inden for en begrænset tidsperiode med indtagelse af store mængder mad («Psykiatrifonden: Binge Eating Disorder (BED)» 2016).

Tvangsoverspisning er ikke en selvstændig diagnose i det danske og europæiske diagnosesystem ICD. Tvangsoverspisning bliver på nuværende tidspunkt klassificeret som ”andre spiseforstyrrelser” i Danmark. (“WHO ICD-10” 2016) ICD systemet, som vi bruger i Danmark og Europa, blev sidste gang opdateret i 1992. Der er en ny udgave i proces, ICD-11, som forventes at have tvangsoverspisning som en selvstændig diagnose (WHO, ICD-11, beta-draft).

Tvangsoverspisning har dog en selvstændig diagnose i det amerikanske diagnosesystem DSM.

Hvor mange lider af tvangsoverspisning?

Kun få har undersøgt forekomsten af tvangsoverspisning og der er ingen danske tal for forekomsten. Udenlandske undersøgelser, hovedsageligt foretaget i USA, angiver livstidsrisikoen til mellem 3 og 6% (Davis 2015).

Hvad er symptomerne på tvangsoverspisning?

Symptomer på tvangsoverspisning er episoder, hvor man indtager store mængder mad inden for et tidsafgrænset periode. Indtagelsen af maden foregår uden man er fysisk sulten og indtil man er ubehagelig overmæt. Ofte vil episoderne af overspisning foregå alene, da man føler skam over de store mængder af mad. Efter overspisningen føler man ofte skyld og tristhed.

I modsætning til bulimi kompenserer personen ikke systematisk med f.eks. opkastninger, afføringsmidler eller motion. Overspisningerne skal have stået på i mere end seks måneder og skal være forbundet med minimum tre af de følgende karakteristika:

1) at spise hurtigere end normalt,

2) at spise, indtil man er ubehageligt overmæt,

3) at spise større mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand,

4) at spise alene pga. skam over mængderne og

5) at føle væmmelse, tristhed og skyld efter overspisningerne.

Overspisningerne forekommer i gennemsnit én gang om ugen i mindst tre måneder. Sværhedsgraden af sygdommen stiger i takt med antallet af overspisninger per uge (Attia et al 2013).

Hvilke følgevirkninger og –sygdomme har tvangsoverspisning?

Tvangsoverspisning kan medføre overvægt og fedme. Risikoen for følgesygdomme og komplikationer stiger i takt med varigheden og graden af overvægt og fedme. Overvægt kan eksempelvis medføre øget risiko for type-2 diabetes og hjertekarsygdomme (Sundhedsstyrelsen 2005).

Nogle studier har også fundet sammenhæng mellem OCD og tvangsoverspisning. Det er dog uvist, hvilken lidelse, der fører til en anden (Becker et al. 2010).

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved tvangsoverspisning?

Nogle studier har undersøgt hvilke risikofaktorer, der er for at udvikle tvangsoverspisning. Faktorer som dårligt selvværd, depression, selvdestruktiv adfærd og adfærdsproblemer påvirker den individuelle sårbarhed for tvangsoverspisning. Sociale faktorer såsom overkritiske forældre, forventningspres, lav forældreinvolvering, negative kommentarer om vægt, mobning og seksuelt og fysisk misbrug er risikofaktorer for tvangsoverspisning (Fairburn CG et al. 1998).

Hvilken behandling findes der til personer med tvangsoverspisning?

Behandlingen af personer med tvangsoverspisning består både af medicinsk behandling, kognitiv adfærdsterapi og psykoedukation.

Psykoedukation er uddannelse i egen sygdom, således man får en bedre forståelse for sin sygdom. Dermed får man redskaber og bedre muligheder til at håndtere og optimere sit sygdomsforløb (Amianto et al. 2015).

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden