06.DEC.2016

Bulimi

Hvad er bulimi?

Bulimi er en spiseforstyrrelse, som er karakteriseret ved, at man indtager store mængder (især usund) mad og efterfølgende bevidst kaster op, indtager slankepiller eller afføringsmidler for at komme af med maden før kroppen kan nå at optage næring. Formålet er at undgå at tage på i vægt.

Et spiseanfald er en episode med spisetrang (craving), hvor man indtager meget store mængder mad inden for et kort interval («WHO ICD-10» 2016).

Hvor mange har bulimi?

Europæiske opgørelser viser, at der er 0,4%, som har en spiseforstyrrelse - herunder bulimi.

Hvad er symptomerne på bulimi?

Personer med bulimi har et forstyrret og kontrolpræget forhold til mad og en forstyrret opfattelse af deres egen krop, der ikke stemmer overens med andres og har et stort fokus på eget udseende og egen vægt. Symptomer er spiseanfald og spisetrang. Efter indtagelse af de store mængder mad vil personer med bulimi kaste op eller på anden måde komme af med maden. Denne handling skyldes frygt for at tage på i vægt.

Hvilke følgevirkninger og –sygdomme har bulimi?

Bulimi kan medføre forskellige komplikationer, men komplikationerne opstår primært på grund af hyppigheden og måden hvorpå udrensningen af mad foregår.

Gentagne opkastninger eller brug af afføringsmidler kan bevirke elektrolytforstyrrelser. Elektrolytter er salte (mere præcist ioner), som er vigtige komponenter i blodet. Niveauet af elektrolytter i blodet kan blive for højt (fx hyperkaliæmi) eller for lavt (fx hypokaliæmi). En ubalance af elektrolytter vil have alvorlige konsekvenser som fx hjerterytmeforstyrrelser (Westmoreland, Krantz, og Mehler 2016).

De gentagne opkastninger medfører også andre fysiske komplikationer, såsom vedvarende sure opstød og/eller syreskader på tænderne eller i spiserøret, da opkast er meget surt. Desuden kan opkastningerne risikere at medføre kroniske problemer med at synke (dysfagi) (Westmoreland, Krantz, og Mehler 2016)(Mehler og Rylander 2015).

En anden konsekvens af gentagne opkastninger er dehydrering. Dehydrering kan bevirke for lavt blodtryk (hypotension) og hurtig og uregelmæssig hjerterytme (takykardi).

Et overforbrug afføringsmidler kan resultere i mavetarm-problemer og kroniske afføringsproblemer (Westmoreland, Krantz, og Mehler 2016).

Undersøgelser har desuden fundet en sammenhæng mellem bulimi og andre psykiske lidelser. Her nævnes blandt andet depression og angst. Det er uvist, hvilken lidelse, der fører til en anden (Woodside og Staab 2006).

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor forholdet til mad og krop er så forstyrret, at det går ud over ens sundhed og sociale liv. Man skelner typisk mellem anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning, men der findes næsten lige så mange kombinationer af spiseforstyrrelsessymptomer, som der er mennesker med spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrelser behandles primært med psykoterapi, men også med fysioterapi, kropsterapi og diætistbehandling. 

Bogen beskriver forskellige former for behandling til børn, unge og voksne og gravide. Bogen henvender sig til fagfolk i psykiatrien, til mennesker, der har en spiseforstyrrelse, og til deres pårørende.

Køb bogen her - overskud fra bogsalg går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere!

Hvilke årsager og risikofaktorer ses der ved bulimi?

Undersøgelser har vist, at bulimi kan have en arvelig – muligvis genetisk - komponent. Det vil sige, at hvis familiemedlemmer har bulimi, kan der være en øget risiko for, at man selv udvikler bulimi (Bulik et al. 2003). Dog vil der også være mange, som ikke udvikler bulimi, selvom slægtninge har sygdommen.

Hvilken behandling findes der til personer med bulimi?

Behandling af bulimi kan både være psykologisk og med medicin. Undersøgelser har fundet gode behandlingsresultater ved kognitiv adfærdsterapi, som også indebar psykoedukation. Psykoedukation er uddannelse i egen sygdom, hvormed man får bedre muligheder og redskaber til at håndtere sin sygdom (Agras W et al. 2000).

Studier har også fundet effekt af medikamentel behandling ved brug af antidepressive midler (Kruger og Kennedy 2000).

  • Referencer

    - Agras W, Walsh B, Fairburn CG, Wilson G, og Kraemer HC. 2000. «A multicenter comparison of cognitive-behavioral therapy and interpersonal psychotherapy for bulimia nervosa». Archives of General Psychiatry 57 (5): 459–66. doi:10.1001/archpsyc.57.5.459.

     

    - Bulik, Cynthia M., B. Devlin, Silviu-Alin Bacanu, Laura Thornton, Kelly L. Klump, Manfred M. Fichter, Katherine A. Halmi, et al. 2003. «Significant Linkage on Chromosome 10p in Families with Bulimia Nervosa». American Journal of Human Genetics 72 (1): 200–207.

     

    - Kruger, S, og SH Kennedy. 2000. «Psychopharmacotherapy of anorexia nervosa, bulimia nervosa and binge-eating disorder». Journal of Psychiatry and Neuroscience 25 (5): 497–508.

     

    - Mehler, Philip S, og Melanie Rylander. 2015. «Bulimia Nervosa – medical complications». Journal of Eating Disorders 3 (April). doi:10.1186/s40337-015-0044-4.

     

    - Westmoreland, Patricia, Mori J. Krantz, og Philip S. Mehler. 2016. «Medical Complications of Anorexia Nervosa and Bulimia». The American Journal of Medicine 129 (1): 30–37. doi:10.1016/j.amjmed.2015.06.031.

     

    - «WHO ICD-10». 2016. Åbnet Februar 3. http://www.who.int/classifications/icd/en/GRNBOOK.pdf.

     

    - Woodside BD og Staab R 2006 " Management of Psychiatric Comorbidity in Anorexia Nervosa and Bulimia Nervosa". Therapy in Practice CNS drugs ; 20(8): 655-633.                                

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden