06.DEC.2016

Selective Eating Disorder (SED) eller Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder (ARFID)

Selective Eating Disorder bliver i Danmark omtalt som undgåelses- eller restriktivt næringsindtag. Lidelsen er en diagnose i det amerikanske diagnosesystem DSM, men ikke i det europæiske og danske ICD.

Undgåelses- eller restriktivt ernæringsindtag er en lidelse, hvor man har ganske få madvarer, som man kan spise. Det kan minde meget om ekstrem kræsenhed, men personer med undgåelses- eller restriktivt næringsindtag får det fysisk dårligt blot ved tanken om andre fødevarer.

Den restriktive undgåelsesadfærd resulterer i vægttab, fejlernæring og negative psykosociale konsekvenser (fx dårlig livskvalitet). Personer med undgåelses- eller restriktiv næringsindtag har ikke et forstyrret kropsbillede og frygter ikke vægtøgning, som det ses ved anoreksi (Norris, Spettigue, og Katzman 2016).

Nogle undersøgelser har vist, at personer med undgåelses- eller restriktiv næringsindtag har en øget tendens til at have generaliseret angst (Fisher et al. 2016).

  • Referencer

    - Fisher, Rosen, Ornstein, Mammel, Katzman, Rome, Callahan, Malizio, Kearney, og Walsh. 2016. «Characteristics of Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder in Children and Adolescents: A ``New Disorder’’ in DSM-5 - pdf». Åbnet Marts 8. http://www.jahonline.org/article/S1054-139X(13)00771-4/pdf.

     

    - Norris, Mark L, Wendy J Spettigue, og Debra K Katzman. 2016. «Update on eating disorders: current perspectives on avoidant/restrictive food intake disorder in children and youth». Neuropsychiatric Disease and Treatment 12 (Januar): 213–18. doi:10.2147/NDT.S82538.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden