Hvor mange tager livet af sig selv – eller forsøger på det?

I 2016 tog 426 mænd og 142 kvinder livet af sig i Danmark – næsten 600 personer i alt. Det svarer til næsten 2 personer om dagen. Det er tre gange så mange som antallet af trafikdræbte! Siden 2010 har antallet af selvmord ligget relativt stabilt på ca. 600 personer om året.

Hvor mange begår selvmord – eller forsøger på det?

Siden 2010 har antallet af selvmord ligget relativt stabilt på ca. 600 personer om året. 

Figur 1: Antal selvmord i Danmark i perioden 2010-2016. Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik 

Antallet af selvmordsforsøg blev i 2017 opgjort til 1250 på landsplan. Dette tal er baseret på skadestuekontakter, dvs. de omfatter kun personer, der er kommet på hospitalet ifm. deres selvmordsforsøg. Derfor må tallet for selvmordsforsøg antages at være noget højere end dette. 

Figur 2: Antal selvmordsforsøg i perioden 2014-2017. Kilde Statistikbanken, Danmarks Statistik

Tallet er i øvrigt støt faldende siden 2014. Og i modsætning til fuldbyrdede selvmord er der flere kvinder end mænd, som forsøger at begå selvmord.

Af Psykiatrifondens undersøgelse om selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker fra maj 2018 fremgik det, at 4% af de adspurgte havde forsøgt selvmord én eller flere gange i deres liv. Og 15 % havde haft selvmordstanker.

Hvem begår selvmord – eller forsøger på det?

Der er kortlagt flere risikofaktorer for at en person tager livet af sig selv. Personer med en psykisk sygdom (herunder misbrug) har en stærkt øget risiko sammenlignet med personer uden psykisk sygdom. Risikoen er op mod 12 gange større for kvinder og 7,5 gange større for mænd. Ligeledes har mænd og kvinder med lav uddannelse og lav indtægt ca. dobbelt så stor risiko for at tage livet af sig selv som personer med høj uddannelse og høj indtægt[1]

Risikoen for, at patienter med psykisk sygdom tager livet af sig selv er især øget i årene efter deres første indlæggelse eller kontakt med det psykiatriske system. Blandt mænd med diagnosen bipolar lidelse, depression eller skizofreni tog ca. 7% livet af sig selv efter deres første kontakt med psykiatrien. Blandt kvinder var tallet ca. 4%. Det er ca. 10 gange større risiko for selvmord end blandt personer uden en psykiatrisk diagnose. Især blandt personer med samtidigt misbrug eller som tidligere havde udført selvskade var tallene markant højere, helt op til 17% blandt mænd med bipolar sygdom og selvskadende adfærd [2].   

Forskere har beregnet, at eftersom der er langt flere personer med lav uddannelse og lav indkomst i samfundet end der er personer med psykisk sygdom, så er den andel af selvmord i befolkningen, der skyldes dårlige økonomiske forhold af samme størrelsesorden, som den andel, der kan tillægges psykisk sygdom - 30-40 % hos mænd og ca. 20 % hos kvinder [1].

Hvordan forebygger man selvmord og selvmordsforsøg?

Der er flere forebyggende tiltage som har vist sig effektive til at nedbringe antallet af selvmord og selvmordsforsøg. Det gælder både forebyggelse blandt personer, der er i høj risiko for at tage livet af sig selv og forebyggelse, som retter sig mod hele befolkningen:

En dansk undersøgelse har vist, at støtte til personer, som har udøvet selvskade nedsætter risikoen for selvmord i denne gruppe sammenlignet med personer, der ikke har modtaget relevant støtte. Med den rette støtte er det beregnet, at man kan undgå 30 selvmord i denne høj-risiko gruppe [3].

Desuden viste en undersøgelse fra Tyskland, at en omfattende indsats bestående af kampagner og uddannelse af sundhedsprofessionelle og andre, der er i kontakt med personer med depression nedsatte i løbet af to år antallet af selvmordsforsøg [4].

Desuden er det vigtigt at tale åbent om selvmordstanker - både som selvmordstruet og som pårørende.

  • Referencer

    1. Z. Li, A. Page, G. Martin, and R. Taylor, ‘Attributable risk of psychiatric and socio-economic factors for suicide from individual-level, population-based studies: a systematic review’, Soc. Sci. Med. 1982, vol. 72, no. 4, pp. 608–616, Feb. 2011.

     

    2. Nordentoft M, Mortensen P, and Pedersen C, ‘ABsolute risk of suicide after first hospital contact in mental disorder’, Arch. Gen. Psychiatry, vol. 68, no. 10, pp. 1058–1064, Oct. 2011.

     

    3. A. Erlangsen et al., ‘Short-term and long-term effects of psychosocial therapy for people after deliberate self-harm: a register-based, nationwide multicentre study using propensity score matching’, Lancet Psychiatry, vol. 2, no. 1, pp. 49–58, Jan. 2015.

     

    4. U. Hegerl, D. Althaus, A. Schmidtke, and G. Niklewski, ‘The alliance against depression: 2-year evaluation of a community-based intervention to reduce suicidality’, Psychol.Med., vol. 36, no. 9, pp. 1225–1233, Sep. 2006.

  • Mere information om selvmord og selvmordsforebyggelse:

    Nationalt Partnerskab for selvmordsforebyggelse

    Psykiatrifonden er med i Nationalt Partnerskab for selvmordsforebyggelse, som har til formål at reducere antallet af selvmord og selvmordsforsøg - blandt andet som et led i at reducere overdødeligheden hos mennesker med psykisk sygdom.

     

    Læs mere om partnerskabet

     

     

    Livslinien

    Livslinien arbejder vi ud fra et fælles værdisæt og en fælles vision om at forebygge selvmord.

     

    Læs mere om Livslinien her

     

     

    NEFOS - Et netværk for mennesker, der er ramt af andres selvmords handlinger

    NEFOS er en organisation, der yder støtte og rådgivning til alle, der er eller har været tæt på en person, som har udført en selvmordshandling.

     

    Se mere om NEFOS her

     

     

    Center for Selvmordsforskning

    Center for Selvmordsforskning forsker i i belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd og anden selvskadende adfærd. Derudover arbejder centeret for at samle, koordinere og formidle viden om selvmordsadfærd og forebyggelse med henblik på at anvende denne viden i indsatsen for at forebygge selvmordsadfærd.

     

    Læs mere på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883