Ib Michael

Ib Michael lider af panikangst og har gjort det siden barndommen. Han reflekterer meget over, hvad angst egentlig er, og han har udviklet sine egne strategier til at håndtere angsten. Dybest set mener han, at vi har misforstået vore hjerner.

Køb Angsten i Kunsten her!

 Hent uddraget i PDF her!

– Hjernen er vant til at skabe billeder af noget, som måske slet ikke findes, når det kommer til stykket. Og det kan så blive til angstforestillinger.

Ib Michael taler passioneret om emnet, og man er ikke i tvivl om, at han har gjort sig mange tanker om angst og den måde, vi opfatter verden på. Det er en af sommerens sidste dage, og da vi har siddet en times tid ved spisebordet i stuen, foreslår han, at vi rykker ud på terrassen. For at komme ud i sollyset. Ib Michaels sind påvirkes let af lyset, og når efteråret melder sig, bliver han deprimeret, og angsten tager til i styrke. Han betragter angsten og det at have et skrøbeligt sind som en mønt med to sider. På den ene side den åbenlyse lidelse, som de ubehagelige følelser medfører, på den anden side den rigdom af oplevelser, som kun et følsomt sind kan sanse. I mange af hans bøger er det skrøbelige sind en central del af handlingen. Ib Michael har for eksempel skrevet om egne oplevelser med angst, depression og mani i dagbogen Mit år, og i romanen Blå bror dyrker han samme temaer via sin hovedperson:

“Han er den eneste, der kan dæmpe mine anfald af panikangst, og han kender mig bedre end min mor... I denne tusmørketime kommer Blå bror for at stå englevagt. Porten ind til sommeren står pivåben, men overgangen er rædselsfuld. Jeg er søvnløs og eksponeret, tankerne ormer rundt mellem hinanden, og jeg bliver kortåndet af frygt, der ikke vil antage konkrete former... Jeg frygter for min forstand, og jeg frygter med rette, for jeg ved, jeg bevæger mig på en hårfin grænse mellem verdenerne, og der er ingen lægedom for forestillinger, der yngler med sig selv”. (Blå bror, s. 25-26).

FORESTILLINGER DER YNGLER MED SIG SELV

Oplever du selv anfald af panikangst, som du beskriver det her i romanen Blå bror?

– Ja, jeg har, siden jeg var barn, oplevet nogle kraftige anfald af panikangst. Jeg er sund og rask, og alligevel vågner jeg med koldsved midt om natten og kan ikke styre mine tanker. Jeg har det, som jeg kalder forestillinger, der yngler med sig selv. Hjernen er bare i gang med at producere angstfyldte forestillinger, som ikke har noget med ens konkrete virkelighed at gøre. Det er ikke reelle data.

– Ud over den dybe angstfølelse, oplever jeg fysiske symptomer på angsten, men de varierer en smule. Jeg kan både få hjertebanken og åndenød, men det mest gennemgående symptom er koldsved. Jeg sveder. Det er noget, jeg kender. Jeg er så vant til det, at jeg somme tider ikke kan huske anfaldet om morgenen, men når jeg så opdager, at sengetøjet er vådt, ved jeg, at der har været sådan en tur. Og så jo, en følelse af åndenød oplever jeg også temmelig ofte. Men når det kommer, ved jeg jo, at det er nu, jeg skal trække vejret helt ned i maven. Man har jo opøvet en række strategier gennem årene.

Medaljen har to sider

"Hjernen er vant til at skabe billeder af noget, som måske slet ikke findes, når det kommer til stykket. Og det kan så blive til angstforestillinger."

 

Ib Michael taler passioneret om emnet, og man er ikke i tvivl om, at han har gjort sig mange tanker om angst og den måde, vi opfatter verden på. Læs om hvordan Ib Michael betragter angsten og det at have et skrøbeligt sind som en mønt med to sider. Køb bogen Angsten i Kunsten her.

MEDALJEN HAR TO SIDER

Er det kun om natten, du oplever angstanfald?

– Det er faktisk mest om morgenen. Tidlig, tidlig morgen, når den dybere søvn er overstået. Der er nogle timer mellem søvn og vågen, som jeg frygter. Og det er praktisk talt hver morgen, jeg oplever angst. Det er en stor lidelse, som fylder meget i mit liv og kræver mange ressourcer.

– Men man skal altid huske at se begge sider af sagen. Jeg tror jo, at alt er ligesom en mønt, en medalje. At den, der kun ser medaljens forside, bliver selv dens bagside, så at sige. Jeg tror, man må erkende, at grundlaget for, at man overhovedet kan opleve disse dybe følelser af angst og skræk, er, at man er et følsomt menneske, som også evner at have dybe positive oplevelser. At kunne beruses af glæde. De dybe, modsatrettede følelser er to sider af samme sag. De hæfter til den samme mentale muskel, så at sige. Man skal passe på ikke at gøre det til to adskilte begreber, tror jeg.

KLAR TIL AT LETTE

Det er en spændende betragtning. Hvordan forholder du dig helt konkret til angsten?– Jeg har udviklet nogle strategier til de tidlige morgentimer, hvor jeg forsøger at punktere de der angstforestillinger, og som en mental øvelse ligger jeg og bevidstgør mig selv om, at det er kimære, at det blot er hjernespind. Angsten er ikke andet end hjernespind. Det hjælper. Men det er vel også det, man gør, når man sidder og skriver. Der beviser man jo klart over for sig selv, at det er hjernespind.

– Helt konkret ligger jeg om morgenen og mobiliserer. Jeg mobiliserer alle mine mentale kræfter ved at lave et tjek, ligesom en pilot, inden flyet skal i luften. Jeg laver et tjek af kroppen, hvor jeg fokuserer og flytter opmærksomheden fra toppen af issen og nedad, indtil jeg er nede ved tæerne. Tjek, tjek, tjek, og så får jeg det som regel meget bedre. Så føler jeg, at nu kan jeg godt sende denne flyver i luften, at så crasher jeg ikke i løbet af dagen. Jeg er klar til at lette. Det er altså en mental øvelse.

PUT HJERNEN NED I MAVEN

Nu beskriver du, hvordan du kan sige til dig selv, at det kun er hjernespind, og hvordan du håndterer angsten ved at lave et tjek fra top til tå. Oplever du indimellem angstanfald, hvor du ikke er ovenpå? Hvor tankerne tager magten? Nogle får katastrofetanker om, at de fejler noget alvorligt med hjertet, eller om at de er ved at blive sindssyge.

– Jeg tror, der sker to ting. Når man får de der anfald, søger man naturligt en forklaring, og det vil sige, at kroppen tænker med, så at sige. Man tænker: Hvad er det, der er galt? Er jeg blevet sindssyg? Lider jeg af en skjult sygdom? Man søger forklaringer. Det er meget naturligt. Men den tankerække har jeg forsøgt at vende om.

– En gang imellem skal man forsøge at putte sine tanker ned i maven i stedet for. Så skal man lade kroppen tænke for sig. Man skal ligesom gå den anden vej med det. Man skal sige: ok, er der nogen grund til, at min hjerne lige nu er i oprør? Mærker jeg da ikke i min krop en ganske almindelig puls? En ganske almindelig grundlæggende sundhed? Så jeg putter hjernen ned i kroppen. For jeg er ret overbevist om, at hvis der virkelig er noget galt, så kan kroppen altså sagtens få det fortalt. Kroppen har jo en lang række symptomer, den i så fald vil begynde at afspille. Feber, kvalme, almen utilpashed. Derfor tænker jeg: Lad nu kroppen være klogere end hjernen! Det er en af mine strategier til at håndtere angsten.

MOTION DÆMPER ANGST

– Ud over de nævnte strategier har jeg også brug for fysisk udfoldelse, motion, har jeg fundet ud af. Og i langt større doser, end jeg egentligt har tilbøjelighed til af natur. Vi kunstnere kan jo let lade os opsluge af at sidde på vores flade en hel dag og skrive eller male. Men jeg har erfaret, at den går ikke for mig. Så jeg holder med skrivningen ud på eftermiddagen, og så er resten af dagen stort set viet til motion. Jeg svømmer, ror i kajak og dykker, alt afhængig af hvor jeg nu befinder mig. Men resten af dagen er stort set viet til motion. Det er helt klart noget, jeg har lært mig selv hen ad vejen.

Der er lavet videnskabelige undersøgelser, som peger på, at motion dæmper angst og depression stort set ligeså godt som lykkepiller.

– Ja, det er også min erfaring. Og så bliver man afhængig af det. Når jeg kommer ind fra min halvanden times havkajakroning, mærker jeg en fred i kroppen, som jeg ellers ikke har. Jeg kan sætte mig ned uden at blive rastløs. Og i den tilstand producerer jeg ikke mere angst. Der er en basal fred i kroppen, og det giver mig en bedre søvn.

HELLERE LYS END MEDICIN

Har du været i medicinsk behandling for angsten?

– Ja, jeg har været i et medicinsk behandlingsforløb med de såkaldte lykkepiller, som både virker på angst og depression. Men jeg må sige, at det var et forløb, som jeg fik lyst til at afbryde meget hurtigt. Jeg brugte et par måneder for at opnå optimal virkning, hvorefter jeg aftrappede mig selv meget hurtigt. Det var på baggrund af en kunstnerisk erkendelse af, at hvis jeg fjerner top og bund, spidserne eller yderpunkterne af humøret, så kommer jeg aldrig derud, hvor jeg henter noget til min skriveproces. Hvis jeg...

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883