Indre robusthed er et vigtigt våben mod stress

Stress kan være godt og brugbart, og det kan udvikle sig til det modsatte. Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at stress vil være den største enkeltårsag til sygedage på verdensplan i 2030. Skal vi bekæmpe stress og øge trivslen, skal der være plads til sårbarhed og livskriser, også når vi går på arbejde, og de, der er robuste nok til at sætte grænser for, hvad de vil udsættes for, har en klar fordel. Det mener Psykiatrifondens chefpsykolog, Michael Danielsen.

Værd at tænke over

  • Måske har din leder nøglen til at forandre den situation, der giver dig stress, men I har ikke nødvendigvis en relation, der betyder, at det er ham eller hende, der kan se, at du har svært ved at magte dine opgaver. Det er snarere dine nære kolleger, der kan se og mærke det på dig.

  • Meget i vores samfund er målt op efter, at vi hele tiden leverer 100 procent. Det kan en maskine ikke engang. Jeg talte engang med en frustreret medarbejder på en stor virksomhed med mange maskiner. Hans chef kalkulerede med, at samtlige virksomhedens maskiner var i gang 98 procent af tiden. Men det var umuligt, vidste medarbejderen, for der var altid nogle til service eller reparation, eller sygdom betød, at nogle ikke kørte. Når målet er urealistisk at nå, er det ubrugeligt.

  • Det er vigtigt at huske, at langt de fleste har det rigtig godt på deres arbejde hver dag, og at der er en helt anden modenhed i tilgangen til fysisk og psykisk arbejdsmiljø i dag, end der har været før.

    Kilde: Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden 

Snak ved kaffemaskinen: ”Har du hørt, at Poul nede fra Regnskab er sygemeldt med stress?” ”Nej? Det var da frygteligt. Han har godt nok også haft travlt.” ”Er der ikke også noget med, at han blev skilt for nylig – konen fandt en anden?” 

Imens sidder Poul nede fra Regnskab måske hjemme i sin sofa og prøver at læse avisen. Han kan ikke koncentrere sig, bogstaverne flyder sammen. Måske får han ondt i maven ved tanken om at gå på arbejde, og han bliver ved at vende tilbage til en negativ spiral af tanker om, at han er inkompetent og uduelig, og at det også er hans egen skyld, at han kom til at råbe højt ad kollegerne.

Måske er han stadig overrasket og chokeret over sine egne reaktioner og symptomer. Og i virkeligheden har det været på vej længe, ved han nu. Opgaverne har hobet sig op, men han har også nydt at løse dem. Og når han talte med chefen om, at han havde utrolig meget på sin arbejdstallerken, sagde chefen, at det vidste hun godt – om han nu kunne klare det, for det skulle jo gøres, og der var ikke andre end Poul til at gøre det? Hun sagde også, at hun egentlig godt vidste, at Poul havde alt for meget at lave, men han gjorde det jo så godt – og det ville kun stå på i en periode, understregede hun.

Det kan være, du genkender noget af det, ”Poul” tænker og føler. Og mange har travlt, uanset hvad de arbejder med eller i øvrigt bruger deres liv på. Det er ikke i sig selv dårligt at have travlt, men hvis det på et tidspunkt fører til negative tanker, hjertebanken, ondt i maven, søvnbesvær, måske for mange trøstecigaretter og for meget beroligende rødvin – så bør du reagere og se på årsager og på, hvilke muligheder du har.

Vigtigt at turde se sine handlemuligheder

”Handlingslammelse er ofte det værste ved en stressreaktion. Det giver en følelse af, at man ikke kan ændre på situationen. Jeg har hørt mange stressramte sige ting som: ’Jamen arbejdet skal jo gøres, og der er ikke andre end mig, så det er jo mig, der er noget galt med’, eller ’Min chef er fortravlet og hektisk, men det er alle chefer jo, så det nytter ikke noget at nde et andet arbejde’. Og så længe man har det sådan, ser man ingen muligheder,” siger Michael Danielsen.

Michael Danielsens pointe er, at man skal skabe sig et overblik over sin situation og se på handlemulighederne: Kan man forandre situationen, der har ført til stress? Kan man tale med sin leder og få færre opgaver? Kan man gå ned i tid, eller kan man ytte til en anden afdeling? Og det, der giver et pres i privatlivet, kan måske også forandres?

Hvis man ikke selv kan se nogen muligheder, kan det være en ide at tænke over, hvem man kender godt, som plejer at være god til at få nuancerne frem – måske kan man tale med en ven eller en kollega. Det kan også være en ide at søge professionel hjælp eller at kontakte Psykiatrifondens uafhængige og anonyme rådgivning på tlf. 3925 2525.

Indre robusthed

Ordet ”robusthed” fylder meget for tiden. Alle skal være robuste. Børn skal være robuste, voksne skal være robuste, men i Michael Danielsens øjne kan det hurtigt blive forstået som, at robusthed er det samme som at kunne og skulle udholde hvad som helst. Han har en anden vinkel på robustheden. Det skal være en indre robusthed, der gør os i stand til at sætte grænser og forandre det, vi kan forandre. Og hvis man er ramt af stress, kan det være rigtig svært at se, at der er en vej videre. ”Det handler om at sætte sig selv højest. Man skal ikke byde sig selv et arbejdsliv, hvor alting føles umuligt og giver ondt i maven. Og der er næsten altid nogle valg,” siger Michael Danielsen.

Bliver DU stresset, eller rammer det kollegaen?

Stress kan være positivt. Når man fx skal holde et foredrag eller løse en svær opgave, kan den tændthed eller parathed, man kan føle, gøre en i stand til at udføre opgaven bedre end ellers. Hos nogle udvikler stress sig imidlertid til noget negativt, og det er der mange grunde til, siger Per Vendsborg, psykiater og konsulent i Psykiatrifonden.

”Mennesker, som udsættes for belastning, kan reagere negativt ved at udvikle en belastningsreaktion eller -tilstand. Det, man også kalder en tilpasningsreaktion. Og om den enkelte udvikler en belastningsreaktion, afhænger både af det enkelte menneskes modstandskraft og af, hvad det menneske bliver udsat for,” siger Per Vendsborg.

I psykiatrien taler man om modstandskraft eller ”resiliens”. Resiliens er en individuel egenskab, som bliver afgjort af flere forskellige ting: Medfødte talenter, påvirkninger i opvæksten og ens livsforløb i øvrigt, siger Per Vendsborg.

”Resiliens er en del af et menneskes personlighed. Hvis et menneske bliver udsat for belastninger, vil belastningernes styrke have betydning, men deres karakter vil også have stor betydning for, om man udvikler en stressreaktion. Det vil sige, at typen af arbejdsopgaver og omfanget af personens råderum i forhold til at løse opgaverne også har indflydelse på, hvordan vedkommende reagerer,” siger han.

Stress svært at forudsige

Kan man måle, om nogle bestemte situationer vil føre til stress hos den enkelte? Det kan man ikke, mener Per Vendsborg. ”Man kan nok sige noget generelt om, hvad der vil være belastende eller stressende på arbejdet, men på grund af de ansattes forskellige personlige modstandskraft vil nogle udvikle en belastningsreaktion, mens andre ikke vil. Teoretisk må man dog tro, at alle kan udvikle en belastningsreaktion, hvis belastningen er hård nok,” siger han.

Klare tegn på reaktion

Til gengæld kan man måle, om den enkelte faktisk har udviklet en belastningsreaktion, altså det, vi kalder stress.

”Den vil vise sig ved nogle fysiske symptomer, fx kvalme, hovedpine og hjertebanken, og psykiske som hukommelsesbesvær, irritabilitet, angst, anspændthed, indre uro og tristhed. Nogle ændrer også adfærd – de spiser mere eller mindre, de sover dårligt, de begår flere fejl eller får egentlig ikke noget fra hånden, selv om de arbejder meget, og måske sygemelder de sig,” siger Per Vendsborg.

Tilbage til samlebåndet?

For nogle kan det fx være godt at have mindre ansvar på sit arbejde i en periode eller lægge sit arbejdsliv om. ”Det er ikke alle, der trives med høj placering og stort ansvar. For nogle kan det være rigtigt enten for en tid eller i det hele taget at ”komme tilbage til samlebåndet”. Det kan være en befrielse at få nogle opgaver, hvor man gro sagt skal fylde noget i nogle kasser, afevere dem og så gå tilbage og fylde nogle nye kasser. Det kan være en vej tilbage til det job, man blev sygemeldt fra, men det kan også være, man nder ud af, at man simpelthen har det bedre med den anden type arbejde,” siger han. 

Skær ned for at trives

Hvis man ved, at det er umuligt at få et mindre arbejdspres, andre opgaver, andre chefer eller kolleger der, hvor man arbejder nu, så kan et jobskifte være en mulighed. I den situation kan man se på budgettet derhjemme og nde ud af, hvor længe man har råd til at være ledig, hvis man fx som yderste konsekvens siger op uden at have et nyt arbejde på hånden. Mange kan undvære noget i en periode, især hvis gevinsten er, at de får det bedre og trives. Og det bør ifølge chefpsykologen være det vigtigste.

”Man skal ikke lade sig selv slide op. Det er vigtigt at føle sig styrende i sit eget liv,” siger han.

Plads til livskriser

Den ene kollega i den tænkte samtale over ka emaskinen nævner, at ikke alene har Poul haft travlt, han er vist også blevet skilt. Gør det ham mere sårbar i en periode? Hvis det gør, vil de este nok forstå det, men er der plads til at have sårbare perioder på en travl arbejdsplads? Det skal der være, mener Michael Danielsen. ”Vi kommer alle sammen igennem en vis mængde livskriser. Nogle mister mennesker, de holder af, nogle bliver skilt eller oplever sygdom hos sig selv eller andre. Det kan betyde, at vi kan klare mindre på arbejdet i en periode. Nogle føler ikke, de kan være åbne om det i en verden, hvor alle skal præstere til bristepunktet hele tiden. Men der bør være plads til det,” siger Michael Danielsen.

Oversæt det, du vil sige

Når det er sagt, kan måden at tale om den eventuelle krise eller følelsen af snigende stress være afgørende for, hvordan det bliver modtaget, fx af lederen.

”Jeg plejer at tale om det som noget, der skal oversættes. Hvis man går ind til sin chef og siger, at man har det ad helvede til og derfor ikke har fået lavet det, man skulle, så kan det godt være, at chefens blik afspejler, at han eller hun allerede tænker på at nde en anden til jobbet. Det kan man synes er forkert af chefen, men han eller hun har til opgave at få virksomheden til at tjene penge, levere viden eller service, så hovedinteressen ligger på de opgaver, der skal løses for at nå målet. Hvis man i stedet tænker det igennem, man gerne vil sige, og oversætter det til chefens sprog, går det ofte bedre. Det kan fx være mere brugbart at sige, at man ved, at man skal løse den og den opgave, men det er svært at finde tiden, for der er også den opgave og den opgave. Og så kan man bede om chefens hjælp til at prioritere opgaverne, flytte nogle af dem eller give en længere deadline,” siger Michael Danielsen.

Når man først har taget den snak, kan det blive lettere at fortælle om en eventuel krise i ens liv, der måske fylder for tiden.

Af Sarah Cecilie Boss, journalist og pressechef, Psykiatrifonden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden