Tag bare gummistøvlerne på og bare gå ud

Lange ture i naturen har givet Maja Meys det rum og den ro, hun havde brug for oven på en sklerosediagnose, en cancersygdom og en lang periode med angst og depression. Også selv om hun hører til dem, der egentlig altid har syntes, naturen var overvurderet.

Derfor virker naturen

De seneste 20-30 års forskning har vist, at naturen kan have betydning for mennesker, både fysisk, psykisk og socialt.

Forskning viser blandt andet, at naturen kan:

  • Sætte gang i fysisk aktivitet
  • Forbedre motorikken
  • Styrke relationer og social kontakt
  • Skabe større social lighed
  • Nedbryde voldelig adfærd
  • Skabe læring og koncentration
  • Give afslapning og ro
  • Mindske sygdom og skabe heling
  • Gøre dig i stand til at håndtere din livssituation
  • Afhjælpe stress og kriser

Fordele ved at bruge naturen:

  • Det virker, viser forskningen
  • Det er forholdsvis enkelt at gå til og komme i gang 
  • Der skal ikke bygges eller udvikles
  • Naturen vil ofte være gratis eller billigst
  • Naturen ligger for mange lige uden for døren, så stort set alle kan komme dertil
  • Folk kan i mange tilfælde gøre det på egen hånd eller i frivillige/lokale netværk

”Jeg har altid hadet insekter, regnvejr og jord under mine sko. Sand på mit badehåndklæde har altid fået mig op i det røde felt, og hvepse er noget, djævlen har skabt, mener jeg. Alligevel blev naturen mit helle og min flugt fra sygdom. Det blev her, jeg fandt min indre ro og gav mine tanker frit spil,” fortæller Maja Meys.

I 2014 fik hun diagnosen sklerose efter et langt udredningsforløb. Som om det ikke var rigeligt fandt lægerne samtidig en kræftsvulst på hendes ene nyre. ”Jeg var sikker på, at mit liv ville blive sådan for altid – ind og ud af sygehuset, skræk, diagnoser, undersøgelser, smerter, scanninger. Jeg begyndte at overveje, om den her verden overhovedet var noget for mig, og om jeg kunne byde mine nærmeste den her hospitalslivsstil,” fortæller hun.

Oven i det hele skrev hun afsluttende opgave og gik til eksamen på lærerstudiet. Og som Maja selv siger: ”Jeg scorede en helt usundt høj karakter.”

Nattøj og Netflix

Den dag, hun var færdig med studiet, husker hun som en blanding af, at en masse mennesker gerne ville fejre hende, og hun selv havde mest lyst til at komme hjem, kravle i nattøj og se Netflix. ”Dagen eer brød hele min verden sammen, og jeg var nærmest lettet. Jeg blev sygemeldt, fik en pause fra alt og alle, og så begyndte jeg at græde. Jeg græd og græd og græd. Nogle dage mange gange om dagen og ere dage i træk,” fortæller Maja.

Maja gik til psykolog, og det hjalp hende:
”Hun var indgående, spørgende og talte konsekvent om, hvor vigtigt det er at give sig selv omsorg og forståelse. Angsten 
arbejdede vi også med. Den blev mere og mere intens og udviklede sig til generaliseret angst, dødsangst, social angst og nogle dage klaustrofobi. Bare tanken om at skulle være i selskab med et andet menneske gav mig lyst til at ligge i fosterstilling, holde mig for ørerne og græde. Jeg følte mig fanget i mit liv og min tilstand, og jeg følte mig fanget i min lejlighed, samtidig med at isolation var det eneste, jeg ønskede.”

I naturen havde jeg fri

Maja gik lange ture med hunden, og turene blev længere og længere. Også selv om hendes forhold til naturen er ambivalent. ”Jeg har altid syntes, at naturen er flot og forunderlig. Jeg har altid nydt at kigge på blomster og dyr. Samtidig hader jeg de este insekter og foretrækker altid pool frem for strand. Mine forældre har altid gjort grin med, at jeg syntes, at naturen var overvurderet,” fortæller hun.

Men det ændrede sig gradvist:
”Jeg oplevede, at i naturen havde jeg fri. Jeg skulle ikke være på vagt, som jeg var inde i byen. Jeg skulle ikke være klar på at blive skræmt for vid og sans af en larmende motorcykel. Jeg skulle ikke have vidt udsyn for at holde øje med, om der kom nogen gående imod mig. Jeg skulle ikke frygte at blive kørt ned. Jeg skulle ikke frygte, at nogen henvendte sig til mig. Her kunne jeg lægge min dødsangst og alle de andre former for angst på hylden – jeg var fri.”

Små ting med stor virkning

I den periode var Maja samtidig frustreret over, at der ikke var nogen mirakelkur eller noget, hun selv kunne gøre.

”Jeg ville så gerne kunne tage nogle ekstra piller eller få en sprøjte, så jeg bare blev mig selv. Set i bakspejlet så gjorde jeg jo noget. Jeg er overbevist om, at for hvert agern jeg har samlet op og betragtet i skoven, eller for hvert blad, hvis efterårsfarve jeg har nydt, så er jeg blevet en lille bitte smule mere rask oppe i hovedet.

Hun fik det for alvor bedre, da hun og kæresten flyttede til et lille hus tæt på stranden.

undefined”I naturen kunne mine tanker få frit spil, og der var plads til dem. Jeg kunne rumme naturen, og den kunne rumme mig. På mine gåture om formiddagen kunne jeg lytte til bølgerne, samle sten og mærke vinden i mit ansigt. Min bedring galopperede, og pludselig ringede jeg til mit gamle arbejde for at starte langsomt op hos dem,” fortæller hun.

Begyndte at flytte fokus

Maja er overbevist om, at naturen har hjulpet hende til at komme ud af de negative cirkler og tanker.

”Jeg begyndte at flytte fokus i mine tanker. Fra alle mine traumer, sørgelige fremtidstanker og den generelle angst begyndte jeg at gå op i noget. Jeg begyndte at gå op i naturens forunderlighed og i dens gang. Jeg gik forbi de samme træer for at følge deres farver i efteråret, og jeg fulgte de samme buske i foråret. At følge naturen på detaljeplan gav mig en følelse af at være lille og ubetydelig og samtidig en følelse af at være en del af noget langt større,” siger hun.

Gå og gå og gå

En meget dygtig psykolog og et ressourcestærkt netværk har været en stærk medspiller i Majas recovery, men som hun siger: ”Jeg er fuldstændig overbevist, om at jeg stadig ville bende mig i nattøj & Netflix-fasen, hvis jeg ikke havde gået og gået og gået.” Maja er cancerfri i dag, og sklerosen går det med hendes egne ord ”rigtig godt” med. Hendes råd til andre, der er psykisk sårbare: ”Tag gummistøvlerne på og bare gå.” 

VI ER SKABT TIL ET LIV DERUDE

Der findes flere teorier om, hvorfor naturen er sund og helende for os. Teorien Aesthetic Affective Theory, AAT, tager udgangspunkt i, at mennesket er en biologisk skabning, som er skabt til et liv i naturen (Ulrich, 1983). I dag bor størstedelen af jordens befolkning i byområder. Ifølge den amerikanske forsker Roger Ulrich har mennesket en gammel evne til at kunne bedømme, hvorvidt et miljø er godt ud fra et overlevelsesperspektiv. (Ulrich, 1983).

 

MENER AT BYEN LEDER TIL STRESS

Er miljøet trygt, kan vi koble af. Det betyder, at når vi opholder os i et natur- eller parkmiljø, som vores følelser signalerer er trygt, øges vores positive følelser. I et bymiljø er det svært for mennesket at stole på sine følelser og spontane reflekser, og vi bruger i stedet vores logisk tænkende instinkt, hvilket Ulrich (1983; 1999) mener på sigt leder til træthed, irritation og stress.

Kilder: Naturstyrelsen og Sundhedsnetværket under Naturvejlederordningen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden