Kend medicinen: De to mest udbredte

Læs om de to mest udbredte typer medicin, om virkning og bivirkninger - og hvorfor lægen bør følge patienten tæt.

Antidepressiv og antipsykotisk medicin. De er de to mest almindelige former for medicin, som danskerne behandles med, når diagnosen er psykisk sygdom.

De to typer virker lidt forskelligt, men påvirker begge signalstoffer i hjernen. Det ene påvirker serotonin-niveauet; det andet både serotonin- og dopamin-niveauet.

Antidepressiv medicin påvirker stressniveauet

Serotonin er et stof, som kroppen selv producerer, og som forenklet sagt er ”brobygger” mellem nerveceller. Serotonin har indvirkning på bl.a. kropstemperatur, opmærksomhed og adfærd.

Pillerbinke UdenformatAntidepressiv medicin gør mere end at regulere serotonin, forklarer overlæge og professor Poul Videbech, Århus Universitet.

"Det har vist sig, at den måde medicin mod depression virker på, er langt mere kompleks. Medicinen påvirker fx stressreguleringssystemet, så man bliver mindre følsom over for stresshormonerne," siger Poul Videbech og uddyber:

"Ved depressioner påvirkes hippocampus, som ser ud til at skrumpe lidt for hver gang, man har en depressiv periode. Men medicinen kan gøre, at hippocampus kan genvinde sin størrelse, og fordi den regulerer stemningsleje, hukommelse og stresshåndtering, har den en meget vigtig funktion," forklarer han.

Antipsykotisk medicin påvirker forvrænget virkelighed

Antipsykotisk medicin får man ved en psykose, fx sygdommen skizofreni. Den type medicin påvirker dopamin-niveauet og regulerer impulsstrømmen i en hjerne, der ellers er på overarbejde. Dopamin har betydning for fx indlæring, styring af bevægelser og stemningsleje.

"Medicinen virker på de såkaldte ’positive’ symptomer, hallucinationer og vrangforestillinger – altså på, at man føler sig forfulgt, føler at nogen bagtaler én, eller at man er udvalgt til en særlig opgave. Ikke at symptomerne altid går helt væk, og nogle fortsætter med fx at høre stemmer. Men man bliver måske bedre til at lægge lidt afstand til stemmer, der fx taler grimt til én. Eller man kan blive lidt mindre optaget af en vrangforestilling. Medicinen kan være så effektiv, at folk nogle gange ser tilbage på en vrangforestilling og slet ikke kan forstå, de havde den,” fortæller Merete Nordentoft, overlæge og professor, Københavns Universitet.

Bivirkninger til nogle, ikke alle

De mest udbredte typer medicin, antidepressiv og antipsykotisk medicin kan give voldsomme bivirkninger. Fx taler man om ”Zyprexa-maver”, fordi den type antipsykotisk medicin får vægten til at stige drastisk med fysiske problemer til følge. Andre får kvalme, hovedpine eller oplever svimmelhed af SSRI-medicin – eller bliver mere ængstelige og urolige i starten af behandlingen. Mens andre igen nærmest ingenting mærker.

"Nogle reagerer kraftigt på et bestemt stof i medicinen, som andre slet ikke reagerer på. Det altså meget individuelt. Så man er nødt til at prøve sig frem, sammen med patienten,” siger Poul Videbech.

Ikke tolerere bivirkninger

Man skal ikke bare lære at leve med mange eller store bivirkninger, mener Merete Nordentoft.

"Jeg synes, man skal lede efter den medicin, der giver ingen eller meget få bivirkninger. Det bør være guldstandarden. Nogle siger, at bivirkningerne er meget værre end sygdommen, og det er jo utåleligt," siger hun og maner til tålmodighed.

"Det er de første år efter, at man har fået diagnosen, at man bruger kræfter på at finde den rette medicin, og jeg synes, man skal give det en stor chance, selvom det er en stor opgave, siger Merete Nordentoft.

Følg patienten!

Lægerne er nødt til at følge en patient tæt, når han eller hun får medicin, siger Poul Videbech:

"Man har brug for megen støtte og samtaler i begyndelsen, når man får medicin. Måske synes man ikke, at medicinen dur, eller også er der mange bivirkninger, og så holder man op med at tage den.  Derfor bør lægen bør se patienten mindst en gang om ugen i starten," siger Poul Videbech.

Selvmordstanker - måske

Undersøgelser tyder på, at nogle børn og unge kan få selvmordstanker i den første tid med antidepressiv medicin.

"Faktisk er vi ikke helt sikre på, om det forholder sig sådan, men under alle omstændigheder skal det jo tages meget alvorligt, også selvom det er ekstremt sjældent. Man ved ikke, hvorfor det opstår - hvis det opstår. Men måske hænger det sammen med, at unge kan opleve en rastløshed ved medicinen, og det er den, der får dem til at tænke på selvmord," siger Poul Videbech. 

Forebyggelse med medicin

Antidepressiv medicin er den mest effektive måde at forbygge nye depressive episoder på, viser forskning. Og fordi man ved, at depressioner har det med at vende tilbage, er det vigtigt at sætte ind med forebyggelse, forklarer Poul Videbech.

"Problemet er, at har man først haft én depression, er ens følsomhed over for stress ofte meget større end før, og hjernen bliver mere følsom for hver depression. Så det er ikke sådan, at jo flere episoder med depressioner, des mere hærdet bliver man," siger han.

Forebygge psykotiske episoder

Antipsykotisk medicin kan forebygge nye psykotiske perioder. Det har før heddet sig, at hjernen tog direkte og varig skade af psykotiske episoder, men det sætter Merete Nordentoft spørgsmålstegn ved.

"Der er endnu ingen hjernescanninger, der entydig har påvist det. Men for hver psykotisk episode bliver det sværere at behandle, og det bliver mere langtrukne forløb. Så et eller andet sker der i signalstofsystemet ved psykosen," siger Merete Nordentoft.

Cirka 455.000 danskere købte antidepressiv medicin mindst én gang i 2012, viser en opgørelse fra Statens Seruminstitut. Det er ca. 8% af befolkningen. Den antipsykotiske medicin fik cirka 120.000 danskere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden