Når beskæftigelse er den rette medicin

Tid til ro og restitution, terapi og evt. medicin er forudsætninger for at komme sig for de fleste mennesker med en psykisk sygdom. Men for mange kan det at gå på arbejde også være en del af behandlingen.

Langt de fleste mennesker, der har en psykisk sygdom, ønsker at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det at gå på arbejde, at have noget at stå op til og at udfylde en rolle betyder meget for manges selvopfattelse. Uanset om man har sygdom inde på livet eller ej.

 

Det er derfor oplagt at tænke, at vi skal forbedre behandlingen af mennesker med psykisk sygdom, så flere bliver raske eller kommer sig så godt, at de igen kan arbejde. Men mere behandling er ikke altid det eneste svar.

 

"En god og tidlig behandling er helt afgørende for alle, der har en psykisk sygdom. Men tit handler vejen tilbage til et godt liv om mere og andet end behandling. For nogle bliver det at være i arbejde et middel til at komme sig. For dem drejer det sig ikke om at blive raske, så de efterfølgende kan begynde at arbejde igen – men om at arbejde igen, så de kan få det bedre," siger Rikke Plougsbæk, der er psykolog i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling. Hun arbejder til dagligt i et team, der hjælper kommuner med at afklare og udvikle arbejds-evnen hos ledige eller sygemeldte borgere med psykisk sygdom.

 

GODE RÅD TIL DIG, DER HAR EN PSYKISK SYGDOM

  • Fortæl din leder og dine kolleger så meget, som de har brug for at vide
  • Hav fokus på det professionelle: Det vigtige er at sikre, at arbejdsopgaverne kan blive løst. Indgå konkrete aftaler, hvis der er brug for særlige hensyn eller vilkår
  • Sæt dine grænser: Du behøver ikke fortælle alt om dit privatliv. Det er ikke sikkert, du skal sætte ord på din diagnose eller dine følelsesmæssige oplevelser
  • Find ud af, hvad der hjælper dig, når du får det svært på arbejdet – og benyt dig af den viden

 

I teamet oplever de ofte, at ønsket om at vende tilbage til arbejdspladsen og arbejdslivet er stort.

 

"For nylig havde jeg fx en samtale med en mand med PTSD, der sagde, at et arbejde var præcis det, han havde brug for, hvis hans situation skulle forbedres. For ham var det vigtigt at have noget at stå op til om morgenen," siger Rikke Plougsbæk, der mener, at arbejdet for nogle mennesker kan være den rette 'medicin' – hvis dosis vel at mærke er rigtig.

 

Brug for et motiverende skub

 

Nogle ledige eller sygemeldte med psykisk sygdom udtrykker selv behovet for at vende tilbage til arbejdslivet. For andre er det meget angstprovokerende og stressende at skulle tilbage på arbejdspladsen eller finde en plads på arbejdsmarkedet igen.

 

Hos nogle er angsten for at vende tilbage til job og arbejdsliv berettiget. At sende meget sårbare mennesker på arbejde for tidligt kan have alvorlige følger i form af tilbagefald. Men ifølge Rikke Plougsbæk er der også en gruppe, der er meget skeptiske og undvigende, men hvor det bidrager negativt til deres rehabilitering at isolere sig derhjemme.

 

"Det kan fx være mennesker med angst, hvor angsten gør, at de frygter arbejdspladsen og gør alt for at udsætte deres tilbagevenden til jobbet. Også selvom det ville være gavnligt for dem at arbejde bare et par timer om ugen for at bryde barrieren til arbejdslivet. Der er helt klart nogen, som har brug for at blive motiveret til at udfordre den typiske undvigelsesadfærd," siger Rikke Plougsbæk.

 

Mennesker med fx depression kan også have gavn af at arbejde, forklarer Rikke Plougsbæk.

 

"Når man har en depression, har man ofte tendens til at tænke, at man ikke magter at arbejde. Denne manglende tro på egne evner er et af symptomerne på depression, og man vil derfor være tilbøjelig til at trække sig fra arbejdslivet og isolere sig. Men bare det at have en tilknytning til en arbejdsplads en dag eller to om ugen kan være med til at bryde dette mønster og bidrage til, at man på den ene side igen begynder at tro på, at man faktisk kan noget, og på den anden side bryder isolationen og kommer ud og får nye indtryk og oplevelser."

 

Det kræver selvfølgelig, at opgaverne er tilpasset personen og den aktuelle situation, han eller hun står i, så det faktisk er muligt for vedkommende at opleve, at noget lykkes, understreger hun.

 

Svær erkendelse

 

Det er de færreste, der efter et sygdomsforløb kan vende tilbage til deres arbejdsliv på de samme vilkår som tidligere. De fleste, der har – eller har haft – en psykisk sygdom, har også kognitive vanskeligheder. Det betyder, at de har problemer med hukommelse, overblik og koncentration, som forhindrer dem i at varetage de samme opgaver som tidligere i forhold til kompleksitet, ansvar og arbejdsmængde. Og måske har de været væk fra arbejdslivet så længe, at de også har behov for at træne deres sociale færdigheder.

 

"Det er for de fleste mennesker meget vanskeligt at erkende, at man på kort eller langt sigt ikke kan klare den arbejdsmængde, det ansvar eller den type arbejdsopgaver, man tidligere har varetaget. Og det kan følelsesmæssigt være meget svært at se i øjnene, at ens arbejdsliv måske aldrig bliver det samme som før," siger Rikke Plougsbæk og fortsætter:

 

"Vores identitet og selvopfattelse hænger ofte sammen med den plads, vi indtager på arbejdsmarkedet. Og om vi har en plads på det overhovedet. De fleste, der på grund af ledighed eller sygdom ikke har et arbejde, kan isolere sig socialt, bl.a. fordi de frygter 'hvad-laver-du-så'-spørgsmålet, som vi møder i stort set alle sociale sammenhænge. Derfor kan en tilknytning til en arbejdsplads i selv ganske få timer om ugen få kolossal stor betydning for den enkeltes identitet og sociale liv," siger Rikke Plougsbæk.

 

Er halve sygemeldinger vejen frem?

 

Bliver man syg, er det muligt at få en halv sygemelding, men det er meget omdiskuteret, om halve sygemeldinger er bedre end hele sygemeldinger. Ifølge Rikke Plougsbæk er der ikke noget entydigt svar på det spørgsmål.

 

"Nogle mennesker er så syge, at det er umuligt at bevare en tilknytning til arbejdspladsen. Hvis du er meget stresset, så er det sjældent en god idé med en halv sygemelding. Så har man brug for at komme helt væk fra arbejdspladsen. Men for andre kan en halv sygemelding være en god idé. Ofte ser vi, at bare få ugentlige arbejdstimer eller sågar bare det at komme forbi arbejdspladsen og kollegaerne jævnligt til frokost kan udgøre den vigtige tilknytning til arbejdsmarkedet og afkorte vejen tilbage," siger Rikke Plougsbæk.

 

Det er ifølge Rikke Plougsbæk helt afgørende, at både virksomheder og psykisk sårbare selv får mere viden om psykisk sygdom.

 

"Det pres, vi oplever, ikke mindst politisk, for at hjælpe flere med psykisk sygdom til et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, gør, at virksomhederne har brug for langt mere viden om psykisk sygdom – både for at kunne støtte medarbejdere, der bliver syge, bedst muligt og i forhold til ansættelse af fx fleksjobbere med en psykisk sygdom. Og ikke mindst er det vigtigt, at psykisk sårbare selv får redskaber til at håndtere deres sygdom i relation til deres job – fx via kurser i psykoedukation," slutter Rikke Plougsbæk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden