Projekt længere liv, tak

Det trækker år fra livet at have en psykisk sygdom, men det er livsstilssygdomme - og den manglende behandling af dem - der er de store levetidsrøvere. Projekt CHANGE støtter mennesker med skizofreni i at spise sundere og få rørt sig mere. Og samtidig holdes der et ekstra vågent øje med fysiske symptomer og behandlingen af dem.

Projekt CHANGE er i gang med at undersøge, om 430 deltagere med skizofreni, der selv er motiverede for at gøre en indsats for at leve sundere og som får intensiv støtte til det, kan spænde livremmen et hul eller to mere ind, når projektet er slut.

Baggrunden er trist. Mennesker med skizofreni lever i gennemsnit 20 år kortere liv end resten af befolkningen. Diabetes og hjertekarsygdomme er en stor del af forklaringen. Det er til gengæld sygdomme, man i en vis udstrækning kan forebygge med motion, rygestop, sundere madvaner – og ved at holde et vågent øje med helbredet.

Vil gerne leve sundere

Mennesker med psykisk sygdom VIL gerne leve sundere, viser tallene fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013; der kan bare være flere barrierer for rent faktisk at gøre det.

Nogle typer antipsykotisk medicin kan gøre, at man tager voldsomt på, og så kan det være ekstra svært at komme i gang eller holde træningen ved lige. Det kan også være for stor en social mundfuld at skulle træne sammen med mange andre, og være lige så svært at få løbet en tur alene.

"Men ellers er det jo det samme, der er barrierene for enhver: At opretholde livsstilsændringen ved egen kraft," siger Merete Nordentoft, professor, overlæge og leder af projektet.

Livsstil 300X400Mere overskueligt end forventet

Deltagerne er glade for at være med, lyder de foreløbige tilbagemeldinger.

"Deltagerne siger, det er meningsfuldt for dem at være med og mindre uoverskueligt, end de havde troet. Vi underviser fx i bedre kostvaner og at holde øje med det mættede fedt. I stedet for kun at lave madkurser, hvor man skal stå og lave sund mad, underviser vi i lige så høj grad i madindkøb og hvilke færdigretter, der er bedre at købe end andre. Det gør det nemmere at gå til," forklarer Merete Nordentoft.

Motion som smagsprøver

Når det gælder motion er det vigtigste budskab individualisering - og smagsprøver.

"Vi har et motto, der hedder: Små skridt er bedre end ingen skridt, og i stedet for at tilbyde et færdigt program, tager vi udgangspunkt i, hvad den enkelte har lyst til. Det kan så vise sig at være en svaghed i projektet, for hvordan kan man implementere det i fx socialpsykiatrien senere, men det er det, vi mener er mest langtidsholdbart," siger Merete Nordentoft.

Deltagerne får fx prøvetimer i fitnesscentre, går i de lokale idrætsforeninger, tager ture i svømmehallen, laver boldspil eller andet, de har lyst til.

"Vi skal jo spejde efter det, der giver mulighed for forankring, når der ikke længere er en idrætscoach. Det kan være at få involveret en søster eller en veninde i at dyrke motion eller at være tilmeldt et fast hold," forklarer Merete Nordentoft.

Underbehandling af fysiske sygdomme

Underbehandling er en anden del af projektet. Undersøgelser viser, at mennesker med psykisk sygdom er underbehandlede for de fysiske helbredsproblemer, fordi de fx selv er lang tid om at gå til lægen, og lægerne tilsyneladende heller ikke er opmærksomme nok.

En del af Projekt CHANGE består derfor i at afprøve en ordning, hvor en care-koordinator holder holde nøje øje med fysiske helbredsproblemer og behandlingen af dem.

Koordinatoren skal støtte

Care-koordinatoren har en vigtig rolle for at behandlingen rent faktisk gennemføres, forklarer Merete Nordentoft.

"I psykiatrien skal vi fx være opmærksomme på udviklingen af diabetes og hjertekarsygdomme hos patienten. Vi tager måske en blodprøve, og så siger vi til patienten: dit kolesteroltal er for højt, du skal lige gå til egen læge og få det undersøgt og måske have medicin. Men det sker bare ikke altid. Det er så Care-koordinatorens opgave at sørge for, at der bliver fulgt op: At patienten går til lægen, får hentet medicinen på apoteket og indtaget den," forklarer hun.

"Sådan er det jo for os alle sammen: Vi har selv ansvaret for vores sundhed. Der er bare nogle mennesker, der har svært ved at styre den del selv," siger Merete Nordentoft.

Lægerne ikke opmærksomme nok

Lægerne selv er heller ikke altid opmærksomme nok på fysisk sygdom hos psykisk syge, forklarer Merete Nordentoft.

"Vi har fx tidligere undersøgt patienter med hjertekarsygdomme – både patienter med og uden psykisk sygdom. Dobbelt så mange af dem, der IKKE havde en psykisk sygdom, fik en bypass-operation. Så det tyder på, at der sker en underbehandling," siger professoren.

Forebyggelsen vigtig

En Care-koordinator, der hele tiden holder øje med symptomer og behandling, er en vigtig vagthund over for fysiske sygdomme under optræk, mener overlægen.

"Jeg støder ofte på den holdning, at vi må blive bedre til at behandle de fysiske sygdomme hos mennesker med psykisk sygdom, altså med udgangspunkt i, at sygdommen ER der. Det er også det, der står i regeringens handlingsplan, at vi skal. Men jeg synes, det er vigtigt at holde fokus på, hvad vi kan gøre for at forebygge udviklingen af sygdommene," siger Merete Nordentoft.

Resultater til næste år

Først til næste år ved Merete Nordentoft og hendes projektteam, om der rent faktisk er noget at hente i projekt CHANGE. Om der fx er kommet flere muskler, mindre taljemål og mere velbefindende hos deltagerne. Og først på længere sigt, vil det vise sig, om de gode takter holder ved. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden