Psykofarmaka - en omdiskuteret behandlingsform

Historien om medicin for psykisk sygdom, psykofarmaka, er en historie om rejsen fra spændetrøjer, opium og feberkure til 50’ernes gennembrud, som ledte til opdagelsen af de typer af psykofarmaka, vi kender i dag. Men det er også historien om stærke følelser for og imod, om bivirkninger og om behandling, der ikke hjælper alle.

Den mest frugtbare periode for udviklingen af medicin til behandling af psykiske sygdomme har indtil nu været 50’erne og 60’erne. Inden for bare ti år opdagede man fire banebrydende medicintyper: litium, der kunne stabilisere stemningslejet, klorpromazin med antipsykotisk virkning, antidepressivt virkende medicin som imipramin og de angstdæmpende benzodiazepiner klordiazepoxid og diazepam.

Det var en revolutionerende udvikling. Patienter kunne behandles, så alle kunne se, at det virkede, uden at patienterne som tidligere blev sløvet i voldsom grad. Og man blev optimistisk i forhold til den psykiatriske behandling i en grad, der forandrede atmosfæren på de store hospitaler. Samtidig begyndte en ihærdig forskning i psykofarmakologien for at finde ud af, hvordan medicinen rent faktisk virkede, og for at udvikle nye lægemidler og behandlingsformer.

Små fremskridt

Siden er fremskridtshastigheden stilnet af. Der har ikke været de epokegørende nyopdagelser siden, men man har videreudviklet på lægemidlerne. Det har forbedret medicinen og mindsket bivirkningernes omfang, men virkningen er stadig grundlæggende baseret på de gammelkendte mekanismer. Et velkendt eksempel på videreudvikling og minimering af bivirkninger er de antidepressive lægemidler, der i folkemunde kom til at hedde ”lykkepiller”, som kom frem i 1990’erne.

Bog: Psykofarmaka

Psykofarmaka er en lettilgængelig bog om forskellige former for medicin. Bogen beskriver hovedgrupperne, hvordan de virker, og hvilke forholdsregler både læger og patienter skal tage, når psykofarmaka er en del af behandlingen. 

Bogen er letlæst uden mange fremmedord og lægelatin, og på den anden side formidler bogen helt opdateret viden på feltet om de nyeste psykofarmaka.

Psykofarmakologien er i rivende udvikling. Man ved mere og mere om det biologiske grundlag for vores tanker og følelser. Signalstoffer, receptorer og nye måder at påvirke dem på. Det får du også viden om i bogen.

 

Køb bogen her

Forskellig følsomhed

Den nye viden betyder, at man langt bedre kan målrette behandlingen og minimere bivirkninger hos den enkelte. Nogle mennesker er fx meget følsomme for medicin og oplever voldsomme bivirkninger selv ved små doser, mens andre har den modsatte oplevelse.

Det er der flere forklaringer på. Dels er der lang vej, fra man sluger tabletten, til virkning eller bivirkning begynder, dels er der mange muligheder for variationer undervejs: Der er forskel på, hvordan mennesker optager medicin fra tarm til blod, der er forskel på, hvordan medicinen binder til hjernens receptorer (modtagere), og der kan være forskel på, hvordan psyken reagerer på de kemiske forandringer i hjernen. Dertil kommer, at mennesker nedbryder medicin vidt forskelligt.

Gennembrud på vej?

I de kommende år er der mulighed for, at der igen sker store landvindinger i forskningen i psykofarmakologi. Dels gennem udviklingen af personlig medicin, som du kan læse mere om her i bladet, dels gennem nye studier og forsøg med bl.a. store computermodeller og ikke mindst gennem den igangværende kortlægning af genetik og miljøs konkrete betydning for udviklingen af psykisk sygdom.

Af Sarah Cecilie Boss, journalist og pressechef

  • Kend medicinen

    Antidepressiv og antipsykotisk medicin. De er de to mest almindelige former for medicin, som danskerne behandles med, når diagnosen er psykisk sygdom.

     

    De to typer virker lidt forskelligt, men påvirker begge signalstoffer i hjernen. Det ene påvirker serotonin-niveauet; det andet både serotonin- og dopamin-niveauet.

     

     

     

    Antidepressiv medicin påvirker stressniveauet

     

    Serotonin er et stof, som kroppen selv producerer, og som forenklet sagt er ”brobygger” mellem nerveceller. Serotonin har indvirkning på bl.a. kropstemperatur, opmærksomhed og adfærd.

     

    Antidepressiv medicin gør mere end at regulere serotonin, forklarer overlæge og professor Poul Videbech, Århus Universitet.

     

    "Det har vist sig, at den måde medicin mod depression virker på, er langt mere kompleks. Medicinen påvirker fx stressreguleringssystemet, så man bliver mindre følsom over for stresshormonerne," siger Poul Videbech og uddyber:

     

    "Ved depressioner påvirkes hippocampus, som ser ud til at skrumpe lidt for hver gang, man har en depressiv periode. Men medicinen kan gøre, at hippocampus kan genvinde sin størrelse, og fordi den regulerer stemningsleje, hukommelse og stresshåndtering, har den en meget vigtig funktion," forklarer han.

     

     

     

    Antipsykotisk medicin påvirker forvrænget virkelighed

     

    Antipsykotisk medicin får man ved en psykose, fx sygdommen skizofreni. Den type medicin påvirker dopamin-niveauet og regulerer impulsstrømmen i en hjerne, der ellers er på overarbejde. Dopamin har betydning for fx indlæring, styring af bevægelser og stemningsleje.

     

    "Medicinen virker på de såkaldte ’positive’ symptomer, hallucinationer og vrangforestillinger – altså på, at man føler sig forfulgt, føler at nogen bagtaler én, eller at man er udvalgt til en særlig opgave. Ikke at symptomerne altid går helt væk, og nogle fortsætter med fx at høre stemmer. Men man bliver måske bedre til at lægge lidt afstand til stemmer, der fx taler grimt til én. Eller man kan blive lidt mindre optaget af en vrangforestilling. Medicinen kan være så effektiv, at folk nogle gange ser tilbage på en vrangforestilling og slet ikke kan forstå, de havde den,” fortæller Merete Nordentoft, overlæge og professor, Københavns Universitet.

     

     

     

    Følg patienten!

     

    Lægerne er nødt til at følge en patient tæt, når han eller hun får medicin, siger Poul Videbech:

     

    "Man har brug for megen støtte og samtaler i begyndelsen, når man får medicin. Måske synes man ikke, at medicinen dur, eller også er der mange bivirkninger, og så holder man op med at tage den.  Derfor bør lægen bør se patienten mindst en gang om ugen i starten," siger Poul Videbech.

    Bliv klogere på medicin i Psykiatrifondens bog 'Psykofarmaka'
  • Forebyggelse med medicin

    Antidepressiv medicin er den mest effektive måde at forbygge nye depressive episoder på, viser forskning. Og fordi man ved, at depressioner har det med at vende tilbage, er det vigtigt at sætte ind med forebyggelse, forklarer Poul Videbech.

     

    "Problemet er, at har man først haft én depression, er ens følsomhed over for stress ofte meget større end før, og hjernen bliver mere følsom for hver depression. Så det er ikke sådan, at jo flere episoder med depressioner, des mere hærdet bliver man," siger han.

     

    Forebygge psykotiske episoder

     

    Antipsykotisk medicin kan forebygge nye psykotiske perioder. Det har før heddet sig, at hjernen tog direkte og varig skade af psykotiske episoder, men det sætter Merete Nordentoft spørgsmålstegn ved.

     

    "Der er endnu ingen hjernescanninger, der entydig har påvist det. Men for hver psykotisk episode bliver det sværere at behandle, og det bliver mere langtrukne forløb. Så et eller andet sker der i signalstofsystemet ved psykosen," siger Merete Nordentoft.

  • Bivirkninger til nogle, ikke alle

    De mest udbredte typer medicin, antidepressiv og antipsykotisk medicin kan give voldsomme bivirkninger. Fx taler man om ”Zyprexa-maver”, fordi den type antipsykotisk medicin får vægten til at stige drastisk med fysiske problemer til følge.

     

    Andre får kvalme, hovedpine eller oplever svimmelhed af SSRI-medicin – eller bliver mere ængstelige og urolige i starten af behandlingen. Mens andre igen nærmest ingenting mærker. "Nogle reagerer kraftigt på et bestemt stof i medicinen, som andre slet ikke reagerer på. Det altså meget individuelt. Så man er nødt til at prøve sig frem, sammen med patienten,” siger Poul Videbech. 

     

     

    Man skal ikke tolerere bivirkninger 

     

    Man skal ikke bare lære at leve med mange eller store bivirkninger, mener Merete Nordentoft.

     

    "Jeg synes, man skal lede efter den medicin, der giver ingen eller meget få bivirkninger. Det bør være guldstandarden. Nogle siger, at bivirkningerne er meget værre end sygdommen, og det er jo utåleligt," siger hun og maner til tålmodighed.

     

    "Det er de første år efter, at man har fået diagnosen, at man bruger kræfter på at finde den rette medicin, og jeg synes, man skal give det en stor chance, selvom det er en stor opgave, siger Merete Nordentoft.

  • Selvmordstanker - måske

    Undersøgelser tyder på, at nogle børn og unge kan få selvmordstanker i den første tid med antidepressiv medicin.

     

    "Faktisk er vi ikke helt sikre på, om det forholder sig sådan, men under alle omstændigheder skal det jo tages meget alvorligt, også selvom det er ekstremt sjældent. Man ved ikke, hvorfor det opstår - hvis det opstår. Men måske hænger det sammen med, at unge kan opleve en rastløshed ved medicinen, og det er den, der får dem til at tænke på selvmord," siger Poul Videbech.

    Har du eller en du kender selvmordstanker? Kontakt Psykiatrifondens rådgivning

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883