Antidepressiv og antipsykotisk medicin. De er de to mest almindelige former for medicin, som danskerne behandles med, når diagnosen er psykisk sygdom.
De to typer virker lidt forskelligt, men påvirker begge signalstoffer i hjernen. Det ene påvirker serotonin-niveauet; det andet både serotonin- og dopamin-niveauet.
Antidepressiv medicin påvirker stressniveauet
Serotonin er et stof, som kroppen selv producerer, og som forenklet sagt er ”brobygger” mellem nerveceller. Serotonin har indvirkning på bl.a. kropstemperatur, opmærksomhed og adfærd.
Antidepressiv medicin gør mere end at regulere serotonin, forklarer overlæge og professor Poul Videbech, Århus Universitet.
"Det har vist sig, at den måde medicin mod depression virker på, er langt mere kompleks. Medicinen påvirker fx stressreguleringssystemet, så man bliver mindre følsom over for stresshormonerne," siger Poul Videbech og uddyber:
"Ved depressioner påvirkes hippocampus, som ser ud til at skrumpe lidt for hver gang, man har en depressiv periode. Men medicinen kan gøre, at hippocampus kan genvinde sin størrelse, og fordi den regulerer stemningsleje, hukommelse og stresshåndtering, har den en meget vigtig funktion," forklarer han.
Antipsykotisk medicin påvirker forvrænget virkelighed
Antipsykotisk medicin får man ved en psykose, fx sygdommen skizofreni. Den type medicin påvirker dopamin-niveauet og regulerer impulsstrømmen i en hjerne, der ellers er på overarbejde. Dopamin har betydning for fx indlæring, styring af bevægelser og stemningsleje.
"Medicinen virker på de såkaldte ’positive’ symptomer, hallucinationer og vrangforestillinger – altså på, at man føler sig forfulgt, føler at nogen bagtaler én, eller at man er udvalgt til en særlig opgave. Ikke at symptomerne altid går helt væk, og nogle fortsætter med fx at høre stemmer. Men man bliver måske bedre til at lægge lidt afstand til stemmer, der fx taler grimt til én. Eller man kan blive lidt mindre optaget af en vrangforestilling. Medicinen kan være så effektiv, at folk nogle gange ser tilbage på en vrangforestilling og slet ikke kan forstå, de havde den,” fortæller Merete Nordentoft, overlæge og professor, Københavns Universitet.
Følg patienten!
Lægerne er nødt til at følge en patient tæt, når han eller hun får medicin, siger Poul Videbech:
"Man har brug for megen støtte og samtaler i begyndelsen, når man får medicin. Måske synes man ikke, at medicinen dur, eller også er der mange bivirkninger, og så holder man op med at tage den. Derfor bør lægen bør se patienten mindst en gang om ugen i starten," siger Poul Videbech.