Depression er en folkesygdom - især for kvinder

Depression er en sygdom, som rammer cirka en halv million danskere på et tidspunkt i deres liv. Læs om, hvorfor kvinder er hårdere ramt end mænd, hvilken sammenhæng, der er til fysiske sygdomme, og hvad der er de nyeste tendenser inden for behandling.

Depression er en meget ubehagelig sygdom, der stjæler med arme og ben: Man mister livsglæde, energi og interesser - eller evnen til at føle noget som helst. Man sover dårligt, kan ikke koncentrere sig og er fanget i selvbebrejdelser og måske tanker om selvmord.

Depression er også en almindelig diagnose, som mellem 100.000 og 200.000 danskere lever med her og nu. I mild, moderat eller svær grad. 4 ud af 5 kan behandles for depression, og der eksperimenteres hele tiden med nye veje i behandlingen.

Gå til lægen

Det er vigtigt at gå til lægen og få hjælp, når man har det dårligt i en periode.

"Hvis man fanger en depression tidligt, er den mindre svær at behandle. Det, der kan være rigtigt svært, er at behandle dem, der har gået længe med en ubehandlet depression. Så risikerer man, at sygdommen bliver kronisk," forklarer overlæge og professor Poul Videbech.

Depression er ubalance

Når man er deprimeret, er der ubalance i hjernen. Hjernens forskellige centre sender konstant beskeder til hinanden via kemiske budbringere, og det er blandt andet disse budbringere, der ikke fungerer optimalt.

Serotonin-niveauet – et vigtigt signalstof, der er med til at regulere adfærd og opmærksom - er påvirket, men det er mere kompleks end det.

Men hvorfor opstår ubalancen?

"Der er sjældent en enkelt årsag til den første depression. Det er oftest flere årsager, der virker sammen. Men vi ved, at man nemmere får en depression igen, hvis man én gang har haft en depression, for så er man blevet mere sårbar over for nye belastninger," forklarer Poul Videbech.

Vi arver en sårbarhed – ikke en depression

Generne og de belastninger, vi udsættes for gennem livet, har afgørende betydning for, om man får en depression. Man har fx 10 % øget risiko for at udvikle en depression, hvis enten ens mor eller far har haft en depression.

"Det, man arver via generne, er en større sårbarhed. Vi ved fx, at generne har betydning for hjernens stofskifte, herunder serotonin-niveauet, hvilket kan gøre en mere sårbar over for stress. Men det er slet ikke det samme som at sige, man dermed får en depression. Det kræver, at man kommer under tilstrækkeligt pres på lige netop en bestemt måde, man ikke kan tåle. Det er altså meget individuelt," forklarer overlæge Poul Videbech.

Stress er dårligt

Stress er rigtig dårligt for et menneske, der er disponeret for depression, men hvad det stressende præcist er, kan ikke sættes på formel, forklarer overlægen.

"Det, der stresser dig, er ikke det samme, som stresser mig. Så det er helt individuelt. Ens opvækst er vigtig. Det, der kaldes ’early lifetime stress’, altså at opleve noget voldsomt belastende som barn - fx at miste en forælder eller at være udsat for incest - øger risikoen for at udvikle en depression senere i livet,” forklarer Poul Videbech.

Kvinder er hårdere ramt

"Hvis du er kvinde, er der dobbelt så stor risiko for at du udvikler en depression, fordi kvinder er mere følsomme over for stress," forklarer Poul Videbech.

"Man har lavet forsøg i laboratorier, hvor man har målt, hvordan kvinder og mænd reagerede under pres, og kvinder reagerede simpelt hen voldsommere. Det kan måles på fx blodtryk, puls og stresshormoner. Så kvinder er tilsyneladende ikke gearede til at blive udsat for stress på samme måde som mænd, og dertil kommer, at de jo ofte har dobbelt belastning med arbejde, ansvar for hjemmet og børnene," siger Poul Videbech.

For de tungeste depressioner og bipolar lidelse er kvinder og mænd dog ligestillede, og det har forskerne ingen forklaring på.

Depression og de fysiske sygdomme

En række fysiske sygdomme har en tæt kobling til depression. Blodpropper, lungecancer, stofskiftesygdomme, forhøjet blodtryk og overvægt øger risikoen for at udvikle en depression. Simpelthen fordi der kommer ubalance i det følsomme system, hvert mennesker udgør. Fx ser det ud til, at blodpropper i bestemte områder af hjernevævet kan mindske ens intellektuelle kapacitet, og så risikerer man nemmere at blive stresset - hvilket så igen øger risikoen for depression. Forskerne har også opdaget en sammenhæng mellem betændelsestilstande i kroppen – fx gigtsygdomme - og depression. Noget tyder på, at betændelsesmolekyler kan passere ind i hjernen og direkte påvirke vores sindstilstand og humør.

Psyke og krop er ét system

"Det, der er så vigtigt at forstå, er, at psyken og kroppen hænger fuldstændigt sammen. Det er ikke adskilte dele, selvom den tankegang fortsat trives – også blandt læger," mener Poul Videbech.

Derfor er psykoterapi også virksomt for mange med depression; den ubalance, der findes på mikroplan, kan afhjælpes ved at arbejde intensivt med måden at tænke på.

"Vi ved i dag, at hjernen hele tiden ændrer sig, at der så at sige bliver oprettet og nedlagt ledningsbundter mellem forskellige hjerneafsnit, fx når vi lærer nye ting. Og man kan på scanninger se, hvordan fx kognitiv terapi påvirker hjernen og øger blodgennemstrømningen i visse dele," forklarer overlægen.

Forebyggelse af depression

Kan man forebygge depressioner? At passe på sig selv - både fysisk og psykisk, leve sundt og få hjælp til at bearbejde fx kriser er vigtigt. Men det meste er uden for det enkelte menneskes kontrol.

"Hvis vi skulle kunne forebygge den første depression, skulle vi afskaffe stress – og det kan vi jo ikke. Det, man kan gøre, er at tage det alvorligt, når det sker, så man får hjælp og ikke mister arbejde eller sociale liv. Og så kan man forsøge at forebygge nye episoder ved at behandle. Det er det, man kan kalde sekundær forebyggelse," siger Poul Videbech.

Det er afgørende at komme i behandling så hurtigt som muligt. Ellers kan en episode med fx ubehandlet mild depression føre til sværere og sværere episoder.

Nye veje i behandlingen

1 ud af 5 har ingen glæde af den behandling, der findes i dag. Men måske der godt nyt på vej.

Pt. forskes der i nye typer medicin, der fx påvirker signalstoffet glutamat i hjernen – et livsvigtigt stof, som skal være i balance for at hjernen fungerer optimalt. Og så er der den kirurgiske behandling, ’deep brain stimulation’, som man er langt fremme med i USA – på det eksperimentelle plan.

"Patienten får indopereret nogle elektroder, som stimulerer bestemte områder af hjernen med en svag strøm. Det svarer til en slags hjernens pacemaker, og det har en næsten mirakuløs effekt. Men det skal udforskes nøjere, så vi er sikre på, at behandlingen virker, og risiciene ved operationen er tilstrækkeligt små," siger Poul Videbech.

(Tekst: Journalist Mette Damgaard Sørensen)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden