Du kan godt få tilskud…

Siden 2012 har det været muligt at få tilskud til psykologbehandling ved let og moderat depression og angst. Men i praksis kan langtfra alle med en henvisning få hjælp, og der er for få muligheder for at forebygge.

"Den største udfordring er, at der ikke er penge nok i ordningen til, at vi kan udføre det arbejde, vi gerne vil."

Sådan siger Kirsten Bjerregaard Kristiansen om psykologordningen for angst og depression, der siden 2012 har givet alle over 18 år med let til moderat depression og 18-38-årige med let til moderat angst ret til tilskud til psykologhjælp.

Kirsten Bjerregaard Kristiansen er privatpraktiserende psykolog og formand for Selvstændige Psykologers Sektion under Dansk Psykolog Forening.

"I min praksis oplever jeg jævnligt klienter, der er frustrerede og opgivende. Når de ringer, siger de, at det er svært at få fat på en psykolog, og spørger, om jeg også har venteliste," fortæller hun. 

Når den praktiserende læge stiller diagnosen let eller moderat depression eller angst, kan han vælge at give en henvisning til psykologhjælp. Med den i hånden kan patienten nøjes med selv at betale 390 kr. for første konsultation og 325 kr. for de efterfølgende – ud af de ca. 950 kr. eller mere, en psykologkonsultation koster. Når man får tilskud til psykologhjælp, får man som udgangspunkt en henvisning, der gælder til 12 konsultationer – og der er så mulighed for at få yderligere 12 bagefter.

Men psykologordningen er sat sammen med en øvre ramme, så der er grænser for, hvor mange penge der kan gives i tilskud hvert år. Ifølge Dansk Psykolog Forenings beregninger er der i 2014 råd til 264.820 psykologkonsultationer.

Hver patient har i gennemsnit otte konsultationer, hvilket betyder, at der i psykologordningerne for depression og angst tilsammen er penge til, at ca. 33.102 mennesker får tilskud. Til sammenligning var der i 2001-2011 mellem 74.000 og 94.000 nye brugere af antidepressiv medicin hvert år. 

Ifølge Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, er det frustrerende, at ordningen er underfinansieret:

"Man har sagt, at nu kan alle med depression få behandling, men ordningen kan ikke bære det, man lover. Enten bør man afsætte flere penge i ordningen, eller også skal man sætte ambitionerne ned."

Læs også:
Hvad går psykologordningen for angst og depression ud på?

Ventetid på over to måneder

En af udfordringerne ved psykologordningen er lange ventetider. Den gennemsnitlige ventetid er 8,7 uger – i København og Odense skal man vente over to måneder, mens der i Aarhus er næsten tre måneders ventetid.

"Det er kun den enkelte psykolog, der ved, hvornår puljen er brugt op, så klienten får stadig en henvisning fra sin praktise-rende læge. Så ringer vedkommende rundt og får ofte mange gange i træk at vide af forskellige psykologer, at de ikke har plads. Og så kan det jo sagtens være, man giver op på et tidspunkt – især når man lider af angst eller depression og ikke har de samme ressourcer, som man ellers har. Det er ikke til at vide, hvor mange der ikke får behandling,” siger Kirsten Bjerregaard Kristiansen.

Ventetiden er også et problem, fordi det er afgørende at komme i gang med behandlingen hurtigt, når man lider af depression og angst.

"Jo længere tid der går, jo mere sætter sygdommen sig fast, og jo sværere bliver det at opretholde hverdagslivet,” siger psykiatrifondens formand, Anne Lindhardt, Hun forklarer, at det tager længere tid at komme sig, fordi både selvfølelsen og andre områder af livet som arbejde og familie bliver ramt i den periode, hvor man venter på behandling.  

Af en oversigtsartikel i Ugeskrift for Læger fra maj i år fremgår det, at der er klinisk erfaring for, at ubehandlet depression kan give en dårligere prognose for, hvor længe depressionen vil vare. Der mangler forskning på området, men ser man på forskningen i effekten af psykoterapi, får man et fingerpeg om forskellen på at få psykoterapi og stå på venteliste.

I Sundhedsstyrelsens referenceprogram for depression står om kognitiv adfærdsterapi, som er en af de mest brugte terapiformer ved depression, at terapien er signifikant bedre end ventelistekontrol med hensyn til at reducere eller helt fjerne depressive symptomer og opnå såkaldt ‘remission’.

Ydernumre

For at kunne bruge sin henvisning til psykologhjælp skal man have tid hos en psykolog med et såkaldt ydernummer. I dag har 851 psykologer ud af ca. 1.300 privatpraktiserende et ydernummer. For at få sådan et skal man være privatpraktiserende psykolog mindst 22 timer om ugen, være autoriseret af Psykolognævnet og besidde den nødvendige psykologfag-lige kompetence samt have erfaring med privat praksis. Opfylder man det, kan man ansøge, og ansøgningen vurderes så af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter for den relevante region og Dansk Psykolog Forenings bestyrelse. Men kunne problemerne med ventetid ikke løses ved, at flere psykologer fik et ydernummer? Til det svarer Eva Secher Mathiasen:

"Der er mange grunde til, at der ikke laves flere ydernumre. Men når der er så begrænset økonomi i ordningen, så vælger man også at begrænse antallet af ydernumre, for det er alligevel ikke realistisk, at flere kan få hjælp."

Og Kirsten Bjerregaard Kristiansen påpeger:

"Det er jo lige meget, om der så var 5.000 psykologer med ydernummer, hvis puljen løber tør." 

Som patient giver ydernummersystemet den yderligere udfordring, at går man allerede hos en psykolog uden ydernummer, når man får en depression eller angstlidelse, så er man nødt til at skifte for at få tilskud. Og det kan være en hård omgang at skulle starte forfra med at opbygge en relation til en ny psykolog, mens man står i en sårbar situation. Både Kirsten Bjerregaard Kristiansen og Eva Secher Mathiasen mener også, det er et problem ved psykologordningen for angst og depression, at den baserer sig så snævert på diagnoser.

"Lægen burde i stedet vurdere, om der er et behov – det kan man gøre ved at se på, om patienten har nedsatte funktioner på forskellige områder. Det ville være en stor fordel, hvis man ikke skulle have stillet diagnosen angst eller depression for at få en henvisning, men i stedet kunne forebygge både angst og depression i langt højere grad," siger Kirsten Bjerregaard Kristiansen.

Også Eva Secher Mathiasen mener, det bør være behovet og ikke diagnosen, der udløser en henvisning:

"De praktiserende læger bør kunne henvise til psykolog, ligesom de henviser til en hudlæge.”

Anne Lindhardt mener dog, at det i praksis vil være for svært at administrere, hvis der ikke skulle en diagnose til for at udløse en henvisning:

"Jeg synes, det er fornuftigt nok, at der skal være en diagnosticeret sygdom for, at man får henvisningen – ellers bliver det for uklart, hvad kriterierne er," siger hun og peger til gengæld på, at psykologordningen burde indrettes uden egenbetaling:

"Jeg ville ønske, at det var gratis – ligesom det er gratis at komme til praktiserende psykiater. Som det er nu, er der jo helt klart mennesker, der ikke har råd til egenbetalingen."

Kilde: Rita Fjeldsted og Kaj Sparle Christensen: ”Evaluering af ordning med psykologbehandling af personer med let til moderat depression”, Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus, og Danske Regioner, 2011.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden