Relationen til den syge

Er du søster, mand, mor eller ven til et menneske med en psykisk sygdom? Her kan du læse, hvilke oplevelser, der er typiske for hver af relationerne.

Søskende

Søskende til psykisk syge kan opleve sig tilsidesatte og forsømte, nogle gange igennem det meste af deres opvækst. Forældrene kommer nemt til at investere hovedparten af deres opmærksomhed i det syge barn og har ikke overskud til også at give de raske søskende tilstrækkelig opmærksomhed.

Samtidig vil det ofte være fristende som forældre – uden at man selv rigtig er klar over det – at vise tilfredshed eller taknemlighed over, at de raske børn er selvhjulpne, rolige og ikke giver anledning til bekymringer eller unødig opmærksomhed.

Samlevere

Samlevere og ægtefæller til psykisk syge kan føle sig slidt op. Der har måske igennem lang tid været tale om tilsyneladende uløselige konflikter, man kan have en oplevelse af at have taget store hensyn uden påviselige resultater og af at have tilsidesat egne følelser og behov.

Samlivet med den psykisk syge er en voldsom belastning og man befinder sig fjernt fra de ønsker og forventninger, man oprindeligt havde i parforholdet. Står man som pårørende ved en sådan korsvej, vælger mange at afbryde samlivet.

Forældre

De problemer, det giver forældre at have et psykisk sygt barn – med mulige spændinger og ændringer i den familiære dynamik – medfører i nogle tilfælde, at parterne går hver til sit. I andre tilfælde betyder den fælles udfordring og belastning omvendt, at parforholdet styrkes, at man som forældre finder nye måder at støtte hinanden på til gavn for forholdet og relationen til den syge – samt eventuelle raske børn.

Forældre kan have en oplevelse af, at de repræsenterer det sidste bolværk mod et omgivende samfund, der ikke helt formår at leve op til ens ønsker og forventninger til, hvordan ens barns fremtidige liv skal forme sig. Man er grundlæggende bekymret for, hvordan det skal gå ens barn, når man ikke selv er her længere. Det er helt almindeligt

Særligt for skizofreni

Diagnosen skizofreni opleves af mange – både patienter og pårørende – som en livstidsdom, som noget, der for altid vil ændre den syges liv – uddannelse, sociale liv, økonomi og livskvalitet. Det kan igen give nye og forstærkede krisereaktioner. Det er her på sin plads at understrege, at mange mennesker med en skizofrenidiagnose kommer sig helt eller delvist.

Læs mere om skizofreni her.

Mani og depression

Ved psykiske sygdomme som fx de affektive lidelser (mani og depression) ser man andre mønstre og symptombilleder i forbindelse med sygdommens opståen og forløb end ved skizofreni. Sygdommen opstår ofte snigende over længere tid – sådan kan det i hvert fald hyppigt virke – og det kan være svært både for den syge og de pårørende at vurdere, hvorvidt der er tale om en overdreven foretagsomhed og kreativitet hos den maniske, en noget langstrakt tristhed og træthed hos den depressive eller reelle, begyndende sygdomssymptomer.

Ofte har der derudover været en periode forud for sygdommen, hvor den syge har været ekstra belastet, har haft bekymringer og stress, som mere eller mindre umærkeligt har udviklet sig til en egentlig depression eller mani. Man har måske som pårørende reageret med bekymring, utålmodighed eller irritation, men også med afmagt, usikkerhed og skyldfølelser, når den syges tilstand er blevet diagnosticeret som en egentlig psykisk sygdom.

Læs også:
Depression er en folkesygdom – især for kvinder
Socialminister Manu Sareen om sin depression: Når dæmonerne rører på sig
Gittes oplevelser med depression: Jeg ramte nul

Connies oplevelser med vinterdepression: Vinteren er rædsom
Jespers oplevelse med svær depression og ECT: Intet er som før
Sådan virker ECT
Til pårørende: Livet tæt på psykisk sygdom
Gode råd til dig, der er pårørende
Psykisk førstehjælp ved depression
Sådan støtter du bedst en person i krise
Du kan godt få tilskud til psykolog, men ...
Kort om psykologordningen til angst og depression 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden