Psykisk førstehjælp ved depression

Har du en pårørende, en kollega eller en god ven, som virker deprimeret, eller som du ved har en depression? Er du i tvivl om, hvad du kan gøre, eller om det er passende, at du spørger ind til depressionen? Få gode råd her.

Følelsen af nedtrykthed eller træthed og oplevelsen af manglende lyst og interesse er noget, de fleste kender til. Det er naturligt at være ked af det eller modløs, når ting går os på i hverdagen eller i livet. Som udgangspunkt er tristhed ikke tegn på en depression. 

Har man en depression, er der til gengæld tale om en psykisk sygdom, der er kendetegnet ved, at man i mere end to uger har så svære depressive symptomer, at man ikke er i stand til fx at arbejde eller håndtere daglige gøremål. 

Hvad kan du gøre?

Hvis du er bekymret for, at din pårørende, kollega, ven eller klient har en depression, og du har et ønske om at hjælpe, er det vigtigt, at du kontakter ham eller hende direkte.

Gør følgende:

  • Fortæl, at du er bekymret.
  • Find et passende tidspunkt og sted, hvor I kan tale frit.
  • Spørg selv, hvis personen ikke tager initiativ til at sige noget.
  • Respekter personens privatliv (medmindre personen er til fare for sig selv). 


Start med at lytte

Hold i begyndelsen øje med, om der er tegn på akut krise – fx risiko for selvskade eller selvmord. Hvis du ikke vurderer, at der er tegn på akut krise, og vedkommende gerne vil tale om sine problemer, så koncentrer dig i første omgang alene om at lytte opmærksomt uden at dømme.

  • Stil spørgsmål, der viser, at du er interesseret og gerne vil forstå.
  • Undersøg, om du har forstået personen rigtigt, ved at gentage det, der bliver sagt.
  • Reager kun med stikord, hvis det er nødvendigt for at holde samtalen i gang.
  • Vær tålmodig, også når personen har svært ved at formulere sig, gentager sig selv eller taler langsomt.
  • Undgå ukonstruktive råd som op med humøret'.
  • Afbryd ikke personen – særligt ikke, hvis det er, fordi du vil dele dine egne oplevelser med vedkommende.
  • Undgå konfrontation og skænderi.
  • Husk, at pauser og stilhed er okay. Hvis en stilhed bliver brudt, kan personen tabe tråden, eller fortroligheden kan gå tabt. Og måske er det kun dig, der føler, at stilheden er underlig.

 

Dit kropssprog er meget vigtigt. Prøv at holde øjenkontakten uden at stirre. Hav en åben kropsholdning, og læg fx ikke armene over kors. Det kan opfattes, som om du er afvisende. Sæt dig ned, selvom personen står op – så virker du mindre anmassende. Sidder I begge, så sæt dig hellere ved siden af personen end lige foran.

Læs mere om, hvad der opleves som støttende og hvad der ikke opleves som støttende for personen her

Del din viden om professionel hjælp

Mennesker med depression søger oftere hjælp, hvis de bliver opfordret til det. Spørg, om personen ønsker støtte til at håndtere situationen. Det kan være en hjælp, at du finder informationer frem, eller at du hjælper med at etablere kontakten til den prakti-serende læge eller en psykolog. Men undgå at ‘tage over’.

Vil personen ikke søge hjælp, så find ud af, hvad grunden er. Måske er personen bange for at blive indlagt eller finder det for vanskeligt at skulle sætte ord på de pinefulde tanker og følelser. Respekter et eventuelt ønske om ikke at søge behandling, men tilbyd altid, at personen kan vende tilbage til dig, hvis han eller hun skifter mening og ønsker din hjælp.

Undersøg sammen med personen, om der er andre muligheder for støtte, som er mere overkommelige for ham eller hende. Fx muligheden for at gå til en person i familien og vennekredsen eller for at søge støtte i fx en selvhjælpsgruppe eller andre netværk for mennesker i samme situation.

Der findes mange selvhjælpsbøger og andre selvhjælpsværktøjer på markedet – men er man meget plaget af depressive tanker, så skal selvhjælp bruges parallelt med psykoterapeutisk eller medicinsk behandling.

Vil du lære psykisk førstehjælp, eller vil du uddanne dig til psykisk førstehjælps-instruktør? Læs mere her.

TrygFonden og Psykiatrifonden har i 2013 indledt et treårigt samarbejde om at udbrede programmet Psykisk førstehjælp i Danmark. Formålet er at mindske berøringsangsten over for psykisk sygdom og at sikre, at flere danskere tør og kan handle, når de møder et menneske, der er i psykisk krise eller har psykisk sygdom.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden