Sådan virker ECT

ECT er ingen kur mod depression. Men stærkt forpinte mennesker kan få det bedre - i hvert fald i en periode. Læs om behandlingen her.

Cirka 1.700 danskere får hvert år ECT – i folkemunde elektrochok, men egentlig Elektroconvulsiv Terapi eller på jævnt dansk krampeterapi. Langt de fleste får det for svær depression, hvor anti-depressiv medicin og terapi ikke har nogen effekt – eller hvor der ikke er tid til at vente på, at medicinen (eventuelt) virker, fordi patienten her og nu har det så dårligt. Cirka hver 20. patient, der får ECT, får det mod sin vilje (læs mere i boksen).

Behandling på flere fronter

Forskerne ved, at ECT virker på forskellige måder og i forskellige områder i hjernen. Fx dannes der mere af særlige proteiner, som har indvirkning på depressionen; der dannes nye neuroner i dele af hjernen; såkaldte transmittersystemer bliver mere aktive – og dermed "taler" dele af hjernen bedre sammen. Men hvad der præcist gør ECT effektivt på den kortere bane, ved man ikke.

"Det er meget svært at sige," forklarer en af landets førende eksperter i ECT, overlæge, professor Martin Balslev Jørgensen.

"Vi ved jo heller ikke præcist, hvad depression er. Sådan er det med mange lidelser – vi kender ikke alle hjørner af sygdommene, ligesom vi heller ikke til bunds forstår, hvorfor en behandling virker. Men vi ved, at ECT blandt andet har samme effekt som antidepressiv medicin, og når det virker på patienter, som antidepressiver ikke virker på, tror jeg, det handler om, at der er flere angrebspunkter ved ECT," forklarer Martin Balslev Jørgensen.

ECT hjælper på cirka 8 ud af 10 af de svært deprimerede, viser undersøgelser.

Sådan virker ECT

ECT virker ved at agere provokatør for en hjerne, der er blevet mindre aktiv i visse områder. Den beskedne elektriske strøm, der sendes ind i hjernen kickstarter, at hjernen selv udløser et krampeanfald i kroppen. Og det er hjernens egen modarbejdelse af krampeanfaldet, som er gavnlig – at dele af hjernen reagerer på og kæmper i mod krampen.

Man får typisk 2-3 behandlinger om ugen, i alt 8-12 gange, og nogle får efterfølgende vedligeholdelsesbehandlinger fx en gang om måneden for at forebygge tilbagefald. Men ECT er ingen kur i sig selv.

70% får tilbagefald

Et halvt år efter seneste behandling har 70% fået tilbagefald, viser undersøgelser

"Derfor skal man altid undersøge, om der er anden behandling, der har mere langtrækkende effekt. Og her må man tage udgangspunkt i den enkeltes sygehistorie, om der fx er medicin, der ser ud til at have en effekt," siger Martin Balslev Jørgensen.

ECT har et dårligt ry

ECT har et dårligt ry – og med god grund, hvis man ser på det historisk, hvor patienten ikke altid var bedøvet under behandlingen eller fik ilt nok undervejs.  Det tidligere navn elektrochok virker også i sig selv skræmmende.

I dag er der stadig skepsis over for at sætte strøm til hjernen, for tager den ikke skade af det? Men ingen undersøgelser – og dem har der været en del af – har påvist hjerneskader på hverken mus og mennesker.

ECT foregår i dag under meget kontrollerede forhold, under fuld narkose og med muskelafslappende medicin, så kramperne på den måde bliver mildere. Selve seancen tager cirka et minut.

Bivirkninger ved ECT

Patienten kan opleve bivirkninger lige som ved enhver anden behandling. Hovedpine og forvirring under forløbet er nogle af dem. Men der er også andre.

"Nogle patienter oplever ubehagelige mareridt, når de vågner op efter ECT. Og mange oplever hukommelsesproblemer efter behandlingen," forklarer Martin Balslev.

I dagene lige efter behandlingen kan man have svært ved at huske basale ting som navne på de nærmeste, men det dukker op igen. For de fleste forsvinder hukommelsesproblemerne 2-3 uger efter behandlingen, men nogle patienter oplever permanente huller i hukommelsen, fx at en fødselsdagsfest umiddelbart før ECT-behandlingen er "væk".

"Problemet er, at depression i sig selv kan give problemer med hukommelsen, lige som visse typer medicin kan det. Så det er vanskeligt at adskille, hvad der skyldes det ene og det andet. Men en større undersøgelse har vist, at evnen til at huske efter et halvt år var det samme for dem, der havde fået ECT som for dem, der havde fået medicin," siger overlægen.

Mange ville gentage ECT

3 ud af 4 patienter ville gentage ECT-behandlingen, hvis det var nødvendigt, viser en lille dansk undersøgelse.

Så burde flere i virkeligheden have det tilbudt?

"Den kortsigtede virkning, bivirkningerne og prisen på ECT gør, at det ikke er nogen oplagt løsning. Kun dér hvor anden behandling ikke virker, bør ECT bruges," siger Martin Balslev Jørgensen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden