Ane Cortzen: ”Jeg ville være et menneske i krise, hvis jeg ikke havde kultur”

Forskning viser, at kunst, kultur og kreativitet styrker vores mentale sundhed. Det gælder både, hvis du oplever kunsten som tilskuer, eller du selv svinger penslen eller træbenet. Men hvordan får vi spredt budskabet, og er noget kunst og kultur bedre for sindet end andet? Det blev debatteret på dette års Kulturmøde på Mors med tv-vært og kulturchef Ane Cortzen ved roret.

Under overskriften ’Kunst, kultur og kreativitet styrker vores mentale sundhed’, satte Psykiatrifondens sundhedsfremmende indsats ABC for mental sundhed fokus på kunstens og kulturens betydning for trivslen. Kulturmødet 2017 udgjorde de perfekte rammer for debatten og Psykiatri-Information var taget med for at blive klogere på emnet – og for at høre Ane Cortzens egen holdning til og erfaring med emnet.

Ane Cortzen: Kultur og kunst taler til vores følelser

”Jeg tror, kultur og kunst taler til vores følelser og noget andet inden i os end det rationelle og akademiske. På samme måde som en psykolog eller et terapiforløb, hvor du får mulighed for at kigge indad, så tror jeg kultur og kunst kan gøre det samme,” siger Ane Cortzen, som var vært ved debatten på Kulturmødet.

Kultur gør noget særligt for vores sind

For Ane Cortzen er en kvinde, der om nogen har en mening om kulturen og kunstens betydning. Mange kender hende fra tv, hvor hun har lavet flere programmer med kunst og kreativitet som omdrejningspunkt – bl.a. programmet Made in Denmark, hvor forskellige kunsthåndværkere prøver kræfter med hinandens håndværk.

I dag er hun kulturchef ved Kähler. Selv er hun ikke i tvivl om, at kultur og kunst har en positiv indvirkning på sindet: ”Jeg synes, at sammenhængen mellem kultur og mental sundhed har været overset i mange år, og det er også derfor, at jeg har sagt ja til at være ordstyrer på debatten, så vi kan få budskabet frem i lyset,” fortæller hun, da vi taler med hende op til Kulturmødet.

Har I nogensinde prøvet at være forelskede?

Da dagen for mødet er oprindet, viser Limfjordsøen sig fra sin milde side, og augustsolens stråler bader festivalpladsen i lys fra morgenstunden. Indenfor på Kulturmødets store scene har debatdeltagerne fundet plads på scenen, og publikum er ved at fylde de sidste stole i den store sal.

”Har I nogensinde prøvet at være forelskede?” spørger Ane Cortzen publikum. Flere fra publikum rækker hånden i vejret, og lavmeldte ja’er høres rundtomkring. ”Eller haft kærestesorger?” spørger hun igen.

 

Løbet er ikke kørt, fordi du er voksen. Husk på, at du også er rollemodel for dine børn og børnebørn. Så det er vigtigt at holde sig selv i gang gennem hele livet

 

”Så har I sikkert også prøvet, hvordan en sang, kunst eller et andet kulturprodukt kan påvirke jeres sind på en helt særlig måde. Jeg kan selv huske, da jeg blev forelsket første gang. Da hørte jeg Aretha Franklins ‘You make me feel like a natural woman’ på repeat. Den talte meget til mig på det tidspunkt, selvom jeg kun var 11 år,” fortæller hun, mens hun smågriner af sin egen historie. Debatten er skudt i gang.

I krise uden kultur

Men også i dag, godt 30 år senere, betyder kunst og kultur meget for hende – både professionelt og privat. ”Jeg har altid selv brugt kunst og kultur til at koble af og lade op. Én ting er at bruge det, når man er blevet syg, stresset og nedtrykt på den ene eller anden måde, men jeg bruger det også forebyggende. Jeg har fx altid brugt museumsbesøg til at genopade mig selv, når arbejdet fylder for meget. Det kan være meget rensende at se på kunst eller selv at lave det. Jeg laver fx også billeder, når jeg skal slappe af. Det samme gælder digte, musik og litteratur. Jeg tror virkelig, at jeg ville være et menneske i krise, hvis jeg ikke havde kultur.”

Kunst og kultur som katalysator for fællesskab

I salen på Mors er debatten godt i gang. Vibeke Koushede fra Statens Institut for Folkesundhed giver sit bud på, hvorfor kunst og kultur er godt for den mentale sundhed: 

”Når vi laver noget sammen med andre, så er det med til at styrke vores mentale sundhed – og mental sundhed er ikke noget, vi bare har. Vi påvirker hinanden, og vi bliver påvirket af de sammenhænge, vi indgår i. Her kan kunst og kultur være en god ramme for at mødes om noget, der interesserer os.”

Men gælder det også, hvis vi bare er kulturbrugere – eller skal vi selv være kreative, vil Ane Cortzen vide.

”De positive mentale gevinster er til stede, når vi er tilskuere til fx koncerter, udstillinger og foredrag, men umiddelbart er sammenhængen stærkere, når vi selv er aktivt deltagende,” forklarer Vibeke Koushede.

Forklaringen på det skal formentligt findes i det fællesskab, der opstår omkring en aktivitet, som man dyrker – uanset om det er strikning eller dans. Men det afgørende er, at det føles meningsfuldt for den enkelte, slår forskeren fast.

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

Forbindelsen mellem sindet og kroppen

I salen er det blevet tid til, at publikum kan byde ind med kommentarer og spørgsmål. En kvinde får ordet. Hendes pointe er, at vi særligt i skolesystemet, hvor de kreative fag er nedprioriteret, har en tendens til at glemme sammenhængen mellem kroppen og sindet.

”Vi bør se på at få kunst, kultur og det kreative mere ind i skolen – ikke som noget separat, men som en del af en helt almindelig skoledag, så vi kan aktivere elevernes skabertrang,” siger hun.

Det er panelet enig i, men Marianne Egeskov Gasbjerg, rektor for Århus Kunstakademi, har dog en vigtig pointe: Det handler ikke kun om, hvad der sker i skolesystemet, men om, at du bliver ved med at dyrke det kreative gennem hele livet.

”Løbet er ikke kørt, fordi du er voksen. Husk på, at du også er rollemodel for dine børn og børnebørn. Så det er vigtigt at holde sig selv i gang gennem hele livet,” siger hun.

Det er noget, Ane Cortzen selv mærker, fortæller hun – både med sig selv og med sine børn:

”Når man bruger hænderne til at skabe noget, så skaber det en forbindelse mellem sind og krop. Da jeg lavede Made in Denmark-serien, kunne jeg ikke selv udfolde mig kreativt, for jeg skulle jo være vært. Men det kriblede simpelthen så meget i hænderne på mig, at da jeg kom hjem midt om natten fra en optagelse, gav jeg mig til at lave et kæmpemæssigt billede med alt, hvad jeg kunne finde af børnenes tusser, blyanter og ugeblade! For at stresse af havde jeg selv brug for at lave noget med mine hænder – om det er et stort maleri eller at lave en perleplade eller modellervoks med børnene er lige meget.”

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883