Fleksjob under uddannelse er vejen for Henriette

Henriette Kolling er vokset op med social angst og har senere fået diagnosen bipolar lidelse. Det har gjort livet og ikke mindst arbejdslivet svært, for hvad kunne hun klare, og hvordan kunne hun tage en uddannelse? Løsningen blev fleksjob og uddannelse på samme tid – en usædvanlig kombination, som har gjort hele forskellen.

Henriette Kolling

32 år, gift og mor til to børn. Hun er også i fleksjob og under uddannelse til ernæringsassistent, en usædvan­lig, men helt afgørende kombina­tion, der betyder, at Henriette er kommet godt i gang med arbejds­livet, også selvom hun har diagno­sen bipolar lidelse. 

Henriette Kolling følte sig anderledes allerede i 1. klasse. Hun var mere sårbar end de andre, blev lettere ked af det. Og hvis en lærer fx irettesatte hende, ramte det hende virkelig hårdt. Det gjorde det svært at følge med i skolen, hun trak sig fra kammeraterne, blev mobbet og tog på i vægt.

Alt i alt en rigtig skidt start, der gjorde nu 32-årige Henriette til en pige, der gemte sig bag en tyk facade og tilpassede sig som en kamæleon.

”Jeg havde social angst som barn. Jeg var bange for at stå ved mig selv og det, jeg mente og ville. Jeg fik tit at vide, at jeg var så moden, rummelig og åben – i virkeligheden var det nok, fordi bare samtalen handlede om nogle andre end mig, så var det jo nemt nok,” siger hun.

Fra kulkælder til hyper

Det, der begyndte som en sårbarhed og facade, viste sig mange år senere at dække over diagnosen bipolar lidelse. Det betyder for Henriette, at hun i perioder psykisk er helt nede i kulkælderen, og at hun i andre perioder kan være det, hun kalder ”hyper”.

”Så er jeg forelsket i livet, alt kan lade sig gøre, og jeg har overskud til nærmest hvad som helst,” fortæller hun.

Det store opgør

At have det, som Henriette har det, kan gøre det svært at tage en uddannelse og få et arbejde. Hun ville gerne have været social- og sundhedsassistent og begyndte også på uddannelsen, men det gik ikke. Det var en for uforudsigelig hverdag, som ikke passede til hende.

Senere begyndte hun på ernæringsassistentuddannelsen på almindelige vilkår, men det var svært at leve op til uddannelsens tempo og krav.

 

Har jeg det skidt en dag, kan jeg få lov til at bage i stedet for fx at stå i kassen. Og det er helt afgørende

 

Hun fik et voldsomt angstanfald og måtte sygemeldes. Da stod det klart, at hun skulle gøre alvorligt op med sig selv, hvad hun ville og kunne, hvis hun skulle få ordentligt fat om det med uddannelse og arbejde.

En plads i bageriet hjælper

Henriette var sygemeldt i et år. I det år fik hun Jannie Sommer Frølund som sagsbehandler, og sammen skabte de to det forløb, som Henriette nu er i gang med: en uddannelse som ernæringsassistent på en stor cafe i forbindelse med et plejecenter, hvor hun er ansat i et fleksjob, samtidig med at hun er under uddannelse. Det betyder, at hun kan tage uddannelsen på lidt længere tid, og at hun har mulighed for nogle skånehensyn på sin arbejdsplads.

”Har jeg det skidt en dag, kan jeg få lov til at bage i stedet for fx at stå i kassen. Og det er helt afgørende,” siger Henriette.

Henriettes råd til dig, der er sygemeldt

  • Vær ærlig om, hvordan du har det
  • Vejen kan være hård, men giv ikke op
  • Skal du til møde med fx kommunen, så tag nogen med, der kan lytte og hjælpe dig, en, som ikke er følelsesmæssigt tæt på dig, dvs. helst ikke familie eller venner

Kommunen fandt nye veje

Kombinationen af fleksjob og uddannelse er unik og er kommet på plads ved, at Favrskov Kommune, som Henriette bor i, har gjort tingene på en lidt anden måde end sædvanligt for at finde muligheder for Henriette:

”Ofte kan der gå meget lang tid med at få et menneske godkendt til fleksjob. Det gik heldigvis ret hurtigt i Henriettes sag. Og sammen med min leder sikrede jeg mig, at vi godt kan lave den her kombination for Henriette uden at komme på kant med reglerne,” fortæller Henriettes sagsbehandler, Jannie Frølund Sommer, der er projektleder for projektet Uanset i Favrskov Kommune.

SAGSBEHANDLERENS RÅD TIL ARBEJDSGIVERE OG KOMMUNER

  • Mødet med den sygemeldte skal være båret af respekt og tillid
  • Vær ærlig og tydelig – hvad tror man på?
  • Find muligheder i stedet for at gøre, som man plejer
  • Se på den sygemeldtes hverdag også – den er afgørende

Hverdagen er afgørende for arbejdet

Projektet fokuserer på at få den sygemeldtes hverdagsliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Ofte beskæftiger jobcentret sig udelukkende med menneskets arbejdsliv, men projektets tilgang er, at det er helt afgørende, at hverdagslivet også fungerer – ellers kan begge dele køre af sporet, og man ryger måske tilbage i en sygemelding, særligt når det handler om mennesker med psykisk sygdom.

”Det, der var en udfordring, var, at Henriette allerede var i gang med en uddannelse på ordinære vilkår. Så giver man normalt ikke pludselig skånevilkår – men her var det vigtigt og det helt rigtige,” siger Jannie Sommer Frølund.

Vigtigst: Henriettes egen indsats

Henriettes chef, Hanne-Louise Knudsen, lokalleder af Café Marienlund i Silkeborg, er meget glad for, at det er lykkedes at få en ordning som Henriettes på plads. ”Vi har lært meget af at have Henriette her. Nogle dage kan sygdommen fylde rigtig meget, og det påvirker også hendes kolleger. Andre dage er hun fuld af overskud. Derfor er det meget vigtigt at bruge tid på at læse hinanden. Og man må ikke være bange for at spørge, hvordan andre egentlig har det,” siger hun og lægger ikke skjul på, at hun sætter meget stor pris på Henriette.

Samtidig understreger hun, hvad hun mener er den vigtigste årsag til, at det hele er kommet i stand:

”Det er i virkeligheden Henriettes eget forarbejde. Hun har brugt meget energi på at gøre sig klart, om hun kunne holde til det her job som færdiguddannet – og det giver nogle rigtig gode muligheder,” siger Hanne-Louise Knudsen.

Og trods arbejdet med afklaring og skånehensyn siger hun meget klart som arbejdsgiver:

”Vi kunne bestemt godt finde på at gøre noget lignende en anden gang.”

Af Sarah Boss, journalist og pressechef

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883