Børns sociale relationer i den digitale tidsalder

Danske børn og unge ligger i toppen, når det gælder kontakt med venner via internettet og mobiltelefoner. Det har konsekvenser for deres sociale samvær med andre børn og unge, som i større grad foregår via digitale og sociale medier frem for ansigt til ansigt. Udviklingen er naturlig, men det er vigtigt at være opmærksom på både muligheder og faldgruber.

Mobilen vibrerer, bimler og bamler, når likes, Snapchats og sms’er ruller ind. Computerskærmen flimrer med populære computerspil som Minecraft og World of Warcraft, imens tabletten viser nye tweets og populære filmklip fra YouTube. Danske børn og unge har taget de digitale og sociale medier til sig, og det er en udvikling, der er svær at stoppe.

”Verden har forandret sig, og vi kan ikke dreje det historiske hjul tilbage. Da jeg var dreng, blev jeg taget med ud på gaden af mine søskende, mødte andre børn og unge og fik derigennem nogle roller, som jeg kunne udvikle mig i. Der var flokke af børn i forskellige aldre, som gjorde, at man blev trukket ind i et fællesskab. Den situation har vi ikke længere. I dag er de flokke flyttet online til nettet og over på mobilen,” siger Carsten Jessen, der er medie- og børnekulturforsker på Aarhus Universitet.

Fra fysisk til virtuel arena

undefinedUndersøgelsen Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2014 fra SFI bekræfter tendensen. Undersøgelsen viser, at børn og unge i Danmark i 2013 – set i forhold til 2009 – bruger mere tid på at chatte med vennerne og mindre tid på at se hinanden fysisk i fritiden. Den digitale udvikling betyder altså, at de unge har flyttet dele af deres sociale liv til virtuelle arenaer. Det stemmer også overens med internationale undersøgelser, som viser, at danske børn og unge oplever, at de har tætte venskaber, men at de i mindre grad er sammen med deres venner i fritiden. Det kan man læse i rapporten fra SFI.

For mange børn og unge er den virtuelle kontakt med vennerne et naturligt supplement til den almindelige fysiske kontakt, men for nogle grupper, fx børn og unge med psykiske problemer, kan den også være et tiltrængt puste- og frirum, mener Carsten Jessen.

Inkluderende onlinefællesskaber for psykisk syge

Carsten Jessen har bl.a. forsket i børn og unges brug af computerspil, og her har han oplevet, hvordan unge med psykiske sygdomme som OCD, ADHD og autisme, oplever et socialt samspil, som de kan have svært ved at opnå igennem gængse fysiske relationer.

”Børn og unge, der har psykiske problemer, og som har svært ved at indgå i fællesskaber inden for normale fysiske rammer for socialt samvær, kan finde ro og styrke i digitale fællesskaber. Det kan fx være i computerspil, hvor de sammen med andre unge er med til at udforme sociale spilleregler for, hvordan man taler, interagerer og chatter med hinanden. På den måde lærer de også nogle ting i onlinefællesskaberne, som de kan tage med videre i de fysiske relationer.”

Carsten Jessen nævner World of Warcraft som et godt eksempel på et computerspil, der udvikler spillernes sociale intelligens, når de chatter, taler over Skype og danner grupper med andre spillere fra hele verden.

”Det er særligt svært for de ældre generationer at forstå og acceptere, at onlinefællesskaber også er sociale relationer. Tingene har ændret sig, og der gælder nogle andre regler i dag.”

Det handler om balance og spilleregler

undefinedSelvom den øgede virtuelle sociale kontakt er naturlig, er der også ulemper, som kræver opmærksomhed. Hvis den virtuelle kontakt tager over i en sådan grad, at man helt mister eller kun har meget lidt fysisk kontakt til kammeraterne, er det problematisk. Et andet problem er, at man hurtigere kan logge ud af de sociale medier end de fysiske, så man undgår konfrontationer og ikke lærer, at der er andre måder at se verden på end ens egen. Mobning på de sociale medier er også problematisk, hvis der ikke bliver grebet fat om det i tide, da det har mulighed for at udspille sig døgnet rundt og ikke kun i fx skolen.

”Der skal være en balance mellem den digitale og fysiske kontakt, og så skal både børn og unge – og voksne for den sags skyld – lære at bruge de digitale og sociale medier. ’Hvor sætter man grænserne, og hvordan skal man opføre sig online?’ Præcis som i den fysiske verden,” siger Carsten Jessen.

Tre råd til dig, der er forælder i den digitale tidsalder

1. Forstå dit barns brug og synsvinkel

Snak med børnene om deres brug af medier, og tal med dem om, hvad de laver på sociale medier og i computerspil. Først når du ved, hvad dit barn rent faktisk foretager sig, kan du tage ordentligt stilling til det.

2. Sæt grænser

Det er vigtigt at sætte grænser, der passer til barnets alder og modenhed. Hvornår forstår de, at hvis de lægger noget på Facebook, så kan hele verden se det, at de ikke kan spille hele natten, og at der gælder sociale spilleregler online såvel som offline? Det kan barnet ikke selv forstå fra første færd.

3. Skab balance mellem virtuelle og fysiske relationer

Hold øje med, om dit barn har kontakter andre steder end online, og hvad det kan skyldes, hvis de mangler. Bliver barnet fx moppet i skolen og søger derfor kun kontakt online? Der skal være en bredde i kontakterne, og de skal ikke kun foregå på nettet og mobilen.

(Tekst: journalist Peter Andersen, Psykiatrifonden, 2015)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden