Skolen som stressfaktor

Tre perioder er særligt følsomme i et barns liv: De tre første leveår, de første skoleår og puberteten. Ny forskning indikerer, at de første skoleår kan være så stressende for sårbare børn, at børnene udvikler psykiske problemer.

De tre første leveår har enorm betydning for resten af et ethverts menneskes liv og tidlige svigt kan føre til livslange sår. Det ved de fleste vist.

Men efter de tre første leveår venter der andre perioder i barndommen, hvor psyken kommer under pres: Skolestarten og puberteten.

Skolelivet kan ligefrem være en stressfaktor, indikerer ny forskning. En del sårbare børn udvikler psykiske problemer ved skiftet fra den trygge børnehave til skolens mylder af krav.

Skolen er en stressfaktor

I et stort, dansk forskningsprojekt, CCC 2000, følger forskerne 6.000 børns psykiske udvikling over tid. Anne Mette Skovgaard er overlæge i børne- og ungdomspsykiatri og leder af projektet.

Hendes forskning viser, at 6 ud af 100 børn har psykiske problemer ved skolestart – eller diagnoser som autisme, adhd eller angst.

Efter fem-seks år i skole er det tal steget til 14%.

Hele 10% af de 11-12 årige piger og drenge har psykoselignende oplevelser, og mere end 6 % har fået angst og depression. Hvad er der sket i de mellemliggende år? Skolelivet er ikke hele forklaringen, men kan være en afgørende stressfaktor, mener overlægen:

”Før skolestart lever børn et liv uden store krav. De lever et frit liv, hvor de kan bevæge sig frit på legepladsen i børnehaven, lægge puslespil og sidde lidt for sig selv, hvis de har brug for det. Børnene har allerede oplevet fornøjelsen af at blive dygtige til noget, og de har øvet sig i at klare sig uden forældrene med voksne omkring sig. Skolen er en stor omvæltning på alle måder. I skolen mødes børnene af mange modsatrettede krav: Det ene øjeblik skal de kunne sidde ned og koncentrere sig, det andet skal de gå ud at lege og finde venner. Lokalerne skifter, lærerne skifter, og det kan være svært for usikre og umodne børn at overskue det hele, socialt og følelsesmæssigt,” forklarer Anne Mette Skovgaard.

Tre-fire svære år for de sårbare

De allerfleste børn lærer at tilpasse sig det nye liv i skolen. De lærer at høre efter, lærer at indrette sig efter de andre børn, de finder kammerater og strategier for at klare sig og fx bede læreren om hjælp. Men det lykkes ikke for alle.

”For en del børn er skolestarten en tid, hvor deres sårbarhed bliver mere udtalt, og de kommer ind i en negativ spiral, hvor de fungerer dårligere – både i forhold til at lære og i forhold til deres sociale og følelsesmæssige trivsel. At så mange børn i 11-12 års alderen har psykiske vanskeligheder, tror jeg skyldes en ophobning af de dårlige oplevelser,” siger Anne Mette Skovgaard.

Tiden omkring puberteten er samtidig en periode med stor ’indre ommøblering’. Hormonerne og fysikken ændrer sig, og det samme gør følelseslivet. Det er en periode, hvor alle børn har brug for at klare sig godt socialt, og i denne periode er man også særligt sårbar over for stress-påvirkninger.

Puberteten er krævende for alle børn, men allermest for de i forvejen sårbare.

Tegn på sårbarhed hos babyer

Men hvordan ved man, om ens barn er sårbart og har brug for ekstra støtte?

Anne Mette Skovgaards forskning, viser at børn, der fungerer dårligt psykisk, ofte viste tegn på vanskeligheder allerede som 10 måneder gamle babyer.

Det kan være babyer, der gerne vil sove, men vågner kort efter at være faldet i søvn og er urolige. Eller babyer, der er sultne men ikke kan finde ro til at spise og derfor græder meget. Det kan også være, at de ikke pludrer så meget med mor eller far.

De babyer kan senere blive til børn, der klager over smerter, selvom de ikke fejler noget fysisk. Eller børn med spiseproblemer.

”Det kan også være børn, som ikke helt forstår de sociale spilleregler, som har svært ved at kommunikere selv og som ikke magter abstrakt tænkning,” forklarer Anne Mette Skovgaard.

Systematisk undersøgelse af sårbarhed

Børn med psykisk sårbarhed har brug for ekstra støtte og opmærksomhed under opvæksten – især hvis mor eller far ikke selv magter det. Det kræver en meget mere systematisk undersøgelse af spædbørn, som så vil give forældre og professionelle omkring barnet en mulighed for at forebygge mere og tidligere. Ikke at psykisk sygdom helt kan undgås, men en tidlig indsats kan give flere børn et bedre liv.

Anne Mette Skovgaards forskerhold arbejder både med at kortlægge psykisk sårbarhed hos børn og at afprøve redskaber, der har en effekt i forhold til at forebygge. Det kan fx være i form af konkret rådgivning fra sundhedsplejersken til nybagte forældre.

”Her ville det hjælpe, hvis vi kunne mindske berøringsangsten over for psykiske problemer og erkende, at psykisk sygdom er meget udbredt og kan ramme os alle,” siger Anne Mette Skovgaard.

”Vi har brug for at kunne tale realistisk om, hvad et barns sårbarhed betyder, og samtidig om de enorme potentialer et barn har, og som det netop gælder om at udnytte. Det er slet ikke sikkert, man udvikler psykisk sygdom, fordi man har en sårbarhed. Men det er vigtigt, at vi styrker modstandskraften hos de børn, der har psykiske problemer, for at mindske risikoen for, at problemerne varer hele livet,” siger hun.

Hun erkender, at nogle forældrene kan komme til at ’programmere’ en ængstelse i et barn, fordi de selv er bekymrede.

”Men erfaringer viser, at de fleste forældre bliver mere afklarede og får større overskud til at hjælpe deres barn, hvis de får mere viden og flere handlemuligheder,” siger overlægen.

Screening før skolestart en god idé

Det er en god idé at screene alle børn for mental trivsel, inden de starter i skole – altså undersøger deres psykiske velbefindende, mener overlægen.

”Så har forældre og lærere mulighed for at tage hånd om det, de opdager. Det kræver selvfølgelig, at man ved, hvad man skal stille op – at man har nogle tilbud med dokumenteret effekt, og dér er vi bagud med forskningen. Men på sigt vil det da være bedre for både barn og forældre, hvis en mor fx kan sige til skolen: Jeg ved, at min dreng har brug for det og det,” siger Anne Mette Skovgaard.

Når det gælder metoder til at støtte børn og unge i puberteten er forskningen bagud, men forældre kan gøre en stor forskel:

Holde øje med om børnene trives socialt, lytte og støtte dem i at håndtere belastende oplevelser – og sørge for, at de får professionel hjælp, hvis det er nødvendigt.

(Tekst: Journalist Mette Damgaard Sørensen, 2015)

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden