Søg hjælp når dine børn har det svært

Lis Mundbjerg er enlig mor til tre drenge og har valgt at takke ja til både støtte fra kommunen og til at deltage i Familieskole i lokalområdet.

”Uanset hvad man tænker, der vil ske, og hvad andre vil tænke og sige, skal man søge hjælp som forælder, hvis ens børn har det svært. Det er ikke godt for børn at gå med en fornemmelse af, at de ikke bliver hørt eller taget alvorligt.”

Budskabet er krystalklart fra 53-årige Lis Mundbjerg: Som forælder har hun søgt hjælp for at få redskaber og støtte, når hendes børn ikke har haft det godt, og hun selv er kommet til kort i forsøget på at hjælpe dem.

Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/Panel.cshtml)

Hun bor alene sammen med sine tre sønner på henholdsvis 20, 18 og 14 år, og det har ikke været en dans på roser hele vejen, erkender hun ærligt. I forbindelse med skilsmissen for syv år siden valgte de to ældste at bo hos deres far.

”Det var hårdt! Jeg slog mig selv oven i hovedet med, at jeg ikke havde kæmpet nok for dem, men egentlig tænkte jeg, at de var bedst tjent med at træffe deres egne valg – jeg ville ikke tvinge dem til noget. Så ville de nok komme til mig, når de havde lyst, og det gjorde de også efter et par år,” fortæller hun.

Blev ’dømt’ ressourcestærk af kommunen 

Selv er Lis Mundbjerg sygemeldt med angst og depression. Mange års hårdt ufaglært arbejde på blandt andet landbrug, som chauffør og i daginstitution kombineret med udfordringer på privatfronten de senere år og problemer mellem den yngste og mellemste søn har sendt hende midlertidigt i knæ. Men støtte fra kommunen og senest et tilbud om at være med i en Familieskole i det boligbyggeri, hun bor i med sine børn, forstærker de ressourcer, Lis Mundbjerg selv mener, hun har som mor. 

”Da der var problemer mellem min yngste søn, som er mentalt retarderet og meget udadreagerende, og min mellemste, som er en meget blød og følsom dreng, ’dømte’ kommunen mig så ressourcestærk som forælder, at min yngste ikke skulle døgnanbringes. I stedet fik jeg redskaber til at tackle ham og støtte den mellemste.”

Lis Mundbjerg har blandt andet deltaget i nogle gruppeforløb med andre forældre og har som noget helt nyt været i Familieskole et par gange med andre forældre i det byggeri, hun bor i. 

”Jeg har lidt tendens til at isolere mig, fordi jeg ikke har det så godt for tiden. Så Familieskolen er mest et egoistisk valg for at få et spark bagi til at komme ud og danne netværk med andre. Fordi jeg er tilflytter, kender jeg ikke rigtigt andre. Og det har været hyggeligt for både mig og min søn. Vi har blandt andet været i svømmehallen og til familieaften med de andre. Og jeg føler, at jeg via mine egne erfaringer som mor også har noget at byde ind med i gruppen. Plus at hvis jeg kommer ud og er glad, har mine børn også en bedre mor.”

Bruger meget energi på at rose 

Så selvom livet har budt på nogle gevaldige bump, synes Lis Mundbjerg, at hendes børn klarer sig rigtig godt, og at hun selv har en rigtig god relation til dem. 

”Det, at jeg greb ind og fik stoppet problemerne mellem mine to yngste drenge, har betydet meget, især for den ældste af dem. Han er lettet og føler, han kan tale med mig om tingene. Han er også kommet med i et forløb, hvor han taler med en udenforstående om sine problemer med sin bror og relationen til sin far, som er svær. Så selvom jeg synes, jeg har mange udfordringer, gør jeg, hvad jeg kan for at tackle dem. Og bruger rigtig meget energi på at rose mine drenge.” 

Grundlæggende mener Lis Mundbjerg, at hun har en medfødt pædagogisk sans, som er kommet hendes børn til gode.

”Jeg har en ganske almindelig 10.-klasses afgangseksamen, men har arbejdet meget med børn i forskellige sammenhænge. Og jeg har nogle helt klare holdninger, som jeg går efter, og føler overhovedet ikke, at jeg famler. Jeg har altid været konsekvent og tydelig, så når jeg siger ’A’, ved mine børn, at det er ’A’. Det har også været nødvendigt, når man har et specialbarn, der kræver struktur og forudsigelighed.”

En bekymring hos Lis Mundbjerg har været, om hendes børn kunne arve hendes egne psykiske udfordringer med angst og depression, blandt andet fordi hendes søster også er udfordret psykisk. 

”Så det ligger ligesom til familien, og derfor har jeg gjort meget for at få redskaber til at støtte drengene, især den midterste, som er meget følsom. Det er vigtigt, at de lærer at tackle tingene.” 

Forældrerådgivningen

Du kan ringe til forældrerådgivningen på tlf. 70 22 60 60 hver torsdag mellem 17 og 21 eller skriv en mail til os på foraeldre@psykiatrifonden.dk. Du kan desuden læse mere om forældrerådgivningen her

(Tekst: Journalist Tina Juul Rasmussen, 2015) 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden