Vær modig og opdrag

Børn skal have hjælp til at finde fodfæste i en flimrende verden af stadig flere krav. Derfor er der brug for forældre, der tør opdrage – mere end nogensinde. Det mener professor Per Schultz Jørgensen.

”Der er ingen faste, troværdige anvisninger på, hvordan vi skal leve i dag. Alle skal i ekstrem grad selv tage stilling og kunne tage ansvar for deres liv. Mange forældre tror, det kommer af sig selv, at børnene lærer at blive selvstændige og ansvarlige og klare sig, hvis de bare får kærlighed nok og bliver dygtige i skolen. Men sådan er det ikke.”

Det siger Per Schulz Jørgensen, professor i socialpsykologi og aktuel med bogen, Styrk dit barns karakter.

Nemt at få øje på udfordringerne

Per Schultz Jørgensen mener, at opdragelse er en opgave, mange voksne først tager på sig, når deres barn får problemer. Og han har nemt ved at få øje på børn og unge, der er udfordrede af tidens krav, og som måske mangler noget at stå imod med i tilværelsen.

”Se på alle dem, der lider af depression, stress, som har mistet livsmodet, som søger psykologhjælp, som har psykiske symptomer hver dag. Se de rastløse urolige børn, som ikke kan finde ud af at begå sig i en klasse,” siger professoren.

Forældre står famlende

Nutidens forældre står i nogen grad famlende over for opdragelse – for hvad vil det egentlig sige – og hvordan var det lige deres egen var? Samtidig er rammerne for nutidens børn nogle andre end forældrenes.

I dag er der endnu mere fokus på læring og intellektuelle færdigheder; selv i børnehaven har man læreplaner. Samtidig dominerer mediekulturen på flere platforme: børn og unge skal hele tiden forholde sig til indtryk og nye rollemodeller, og man kan (og skal nærmest) være social i alle døgnets vågne timer.

Det enkelte barn skal både præstere og finde rimelighed i kravene - kunne sige fra og til. Det er her opdragelsen og karakterdannelsen spiller ind. Og spiller en større rolle end nogensinde.

”Vi skal hjælpe børn i processen med at finde retning og mening. Det betyder skridt for skridt at give børn erfaring med, at de har et ansvar og kan klare det,” siger Per Schultz Jørgensen

Intet gnidningsfrit familieliv

Forældre skal droppe ideen om, at alle har ret til et gnidningsfrit familieliv med høj hyggefaktor, mener Per Schultz Jørgensen. Forældres opgave er at skabe tydelige rammer for tilværelsen – med kærlighed, kontakt og krav til børnene.

”Jeg tror, at mange familier mangler en fast indre struktur, nogle normer for, hvordan man er sammen i hverdagen, noget, som de voksne skal hjælpe børnene med at leve op til. Det kan være normer om husholdingen, om at gøre rent på sit eget værelse, hvordan måltidskulturen er. Vi skal hjælpe børnene til at tage ejerskab af de normer, fordi det er med til at give dem en indre målestok, en indre kerne,” siger han og fortsætter:

”Jeg tror, det er mange forældres eget ubehag ved at opdrage, der styrer opdragelsen. Forældre har halvdårlig samvittighed over ikke at have tid nok med børnene, og de vil gerne slappe af og samle kræfter i familien. De vil have glade, lykkelige børn, og så er de bange for at virke autoritære,” siger Per Schultz Jørgensen.

Ingen hjælp til børnene

Han forstår godt, at forældre, der kommer trætte hjem fra arbejdet, ikke orker konflikter og derfor giver efter, når ungerne ikke vil dække bord eller vil serviceres henne i sofaen. Det er bare ingen hjælp til børnene.

”Forældrene kan udmærket af egoistiske grunde sige: Gør det selv,” siger han og peger på, hvad små poder i forvejen gør hver dag henne i børnehaven: tager flyverdragten på, henter madpakken i køleskabet og holder bordskik.

Når forældre tydeligt forventer en bestemt adfærd fra deres børn, er det noget børnene indoptager og gør til deres egne pejlemærker. Det giver børnene noget at læne sig op ad, når livet byder på udfordringer. Hvis man hjemmefra har lært, at lektierne skal laves og vaskemaskines tømmes, før man går online med vennerne, har man fx lært noget om at holde ud og tilsidesætte egne behov. Det er en vigtig egenskab også senere i livet.

Autoritær opdragelse – nej tak

Per Schultz Jørgensen savner på inden måde den gamle autoritære opdragelse, hvor børn skulle ses ikke høres, og fars ord var lov. I stedet efterlyser professoren en lyttende og nærværende måde at opdrage på. Hvor forældrene er oprigtigt interesserede i det, børnene foretager sig, når de er i gang med at gøre sig deres egne erfaringer.

”Jeg kalder det at gå over broen; gå ind i det andet menneskes oplevelse,” siger han.

”Man skal ikke altid fortælle børn, hvordan de skal gøre eller servere gode råd for dem. Man skal i stedet afklare sammen med dem, hvad problemerne består i. Man skal stille spørgsmål og især lytte, og børnene skal vide, at man vil støtte dem. Men de skal selv prøve at komme op med løsninger og få de erfaringer med sig,” siger Per Schultz Jørgensen.

Pigen skal selv med på råd

Lad os tage et eksempel: En pige føler sig udenfor i klassen. Straks griber de kærlige og bekymrede forældre telefonen og prøver at løse problemet ved at tale med de andre forældre.

Det lærer pigen bare ikke særligt meget af.

I stedet kan pigens far og mor sætte sig ned, lytte til deres datter, finde ud af, hvordan hun har det, og spørge pigen, hvad hun selv tænker, og om hun selv kan se nogle muligheder. Og måske finde ud af, hvad deres egen rolle er i problemet.

Det kan godt være, at forældrene alligevel ender med at ringe – eller at pigen skifter skole, fordi det kan have livslange konsekvenser at være dømt ude fra fællesskabet i skolen. Pointen er, at datteren selv har været på banen, selv har bidraget med løsninger, muligheder og overvejelser.

Samfundets bidrag

Daginstitutioner og skoler spiller også en rolle for børnenes karakterdannelse. Her lærer alle børn noget afgørende om ansvarlighed, selvstændighed og social indstilling.

En velfungerende børnehave med fornuftig normering og gode voksenressourcer, kan fx være en kærkommen håndsrækning til en flagrende 4-årig. Men Per Schultz Jørgensen efterlyser, at skolereformen i langt højere grad inspirerer skoler til at sigte på børns robusthed og selvværd.

”Jeg synes, det burde være en national opgave at italesætte karakterdannelsen. Vi har brug for, at det kommer - om ikke på skoleskemaet- så på skolernes dagsorden. Tag fx sommerskoler for dårligt fungerende elever i 7.-9. klasse. Se hvor meget, det betyder, når børnene får hjælp til at klare udfordringer, lærer at sætte mål og holde ud og oplever vigtigheden af sociale normer. I stedet for kun at tale faglige krav og præstationer kunne vi i folkeskolen lære eleverne at forholde sig til deres egen måde at lære på – og være på,” siger Per Schultz Jørgensen.

Fakta: Forhindringer styrker karakter

Børn får styrket deres karakter, når de møder og overvinder forhindringer. Derfor skal børn udfordres på et niveau, hvor de har chance for at kunne magte opgaven.

Børn, der har opbygget en stærk karakter, har kritisk dømmekraft og er i stand til at handle ud fra det, de oplever.

De er også – eller øver sig på at være -

  • udholdende
  • vedholdende
  • i stand til at kontrollere sig selv
  • samvittighedsfulde
  • ansvarlige
  • nysgerrige
  • socialt indstillede

Forældre, der vil styrke deres børns karakter, er tydelige over for deres børn.

  • De viser kærlighed, omsorg og forståelse
  • har tæt kontakt til børnene, hvilket kræver tid, nærvær og evnen til at lytte
  • stiller tydelige og rimelige krav i hverdagen

Kilde: ’Styrk dit barns karakter’ m.fl.

(Tekst: Journalist Mette Damgaard Sørensen, 2015)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden