Det modige arbejdsmarked

Min personlige fortælling på arbejde er min faglighed. Ikke min skizofrenidiagnose. Den er ikke relevant.” Sådan siger Trine Lindhardt Roux, i fleksjob som kulturkonsulent, festivalarrangør, taleskriver og meget mere gennem foreløbig 11 år i Lejre Kommune. Og Trines chef bakker hende op: ”Jeg fokuserer ikke på Trines sygdom. Hun har lang line til at være den, hun er.” Skal det lykkes at få et godt arbejdsliv med en psykisk sygdom, kræver det rummelighed, accept og forståelse hele vejen rundt. Det kræver også, at man gør sig umage som arbejdsgiver og arbejdstager med at finde det helt rigtige match af opgaver og arbejdsplads.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883