’Hammeren skal kastes langt væk’

Kenneth Stubkjær Kristiansen kender alt til at have et misbrug og komme ud af det igen. Derfor kan han støtte Oliver Mehl i at forblive stoffri. De to mænd er blevet matchet i et projekt i Psykiatrifonden, hvor tidligere misbrugere trækker på hinandens livserfaringer, og hvor løftede pegefingre ikke eksisterer.

Han har en hammer i hånden, og når han løfter armen, smider han den væk. Langt væk.

Hammeren er ikke en fysisk genstand, men et billede, som Kenneth Stubkjær Kristiansen kan lide at bruge, når han fortæller om at håndtere dårlig samvittighed og selvkritik.

To, der forstår hinanden

Kenneth Stubkjær Kristiansen t.v. og Oliver Mehl er begge tidligere misbrugere og støtter hinanden i det nye liv.

43-årige Kenneth Stubkjær Kristiansen havde indtil for tre år siden et heftigt misbrug af både alkohol, hash og morfin. På sin vej til at blive helt stoffri havde han af og til små ’slip’, som han kalder det; altså dage, hvor han faldt i og drak en øl eller røg hash. Og i de situationer var det let at banke sig selv i hovedet med den imaginære hammer. Men han har lært, at det ikke nytter at straffe sig selv:

”Det dur ikke noget at slå sig selv i hovedet når man synes, man har været et fjols. Det gør kun det hele værre. Hammeren skal bare kastes langt væk, og den erfaring giver jeg gerne videre,” siger han med fast stemme.

Kender situationen

Over for Kenneth sidder Oliver Mehl og nikker. For den 25-åri-ge mand har også haft et misbrug, og det er kun få måneder siden, han røg sin sidste joint.

Han kender alt til at banke sig selv i hovedet med en hammer, når tingene er gået skævt for ham. Og det har de gjort mange gange. Han er vokset op hos sin mor, der misbruger hash, og som 13-årig røg han selv hash for første gang. Da han var 18 år, fik han et fuldtidsmisbrug, der åd syv år af hans ungdom. Men for fire måneder siden blev han stoffri efter et døgnbehandlingsforløb, og nu er han blevet matchet med Kenneth i Psykiatrifonden og Vejle Kommunes peer-to-peer-projekt.

 

Det er nyt for mig at få ros for det, jeg laver. Jeg har altid haft det sådan, at jeg syntes,  jeg var født under en uheldig stjerne 

 

 

'Formålet er at holde den gode kurs og kunne læne sig op ad Kenneths erfaringer med at vinke farvel til dulmende midler. ”Det betyder meget for mig at mødes med en person, der gerne vil hjælpe mig. Det er jeg super taknemlig for,” fortæller Oliver, der mødes med Kenneth på en café i Vejle hver anden uge, og Oliver glæder sig altid til at få en kop kaffe i Kenneths gode selskab og suge til sig af hans livserfaring:

”Kenneth kender nogle af de situationer, jeg selv kæmper med,” fortæller Oliver, der blandt andet har fået støtte til at håndtere et kompliceret forhold til sin mor.
Kenneth lytter. Han ved så udmærket, hvad det vil sige at have besvær og konflikter med sin familie – både før og efter misbruget.

”Jeg kan sætte mig ind i, hvad Oliver står i. Og jeg kan fortælle konkret, hvad jeg selv har gjort, og hvad han eventuelt kan gøre. De råd kan Oliver tage til sig eller lade ligge,” siger Kenneth, der understreger, at peer-to-peer-forholdet er en ligeværdig relation: ”Jeg er ikke en behandler, der siger, at du skal gøre dit og dat, og det betyder meget for ærligheden fra begge sider, tror jeg.”

Fakta: Peer-fællesskabet Vejle

Peer-fællesskabet er et samarbejde mellem Psykiatrifonden og Vejle Kommune, som tidligere har afprøvet metoden. Der deltager 21 peers - det vil sige personer, der for nylig er kommet ud af et misbrug – og 11 frivillige mentorer, der har været stof- og alkoholfri længe. Mentorernes rolle er at støtte peers i at have et liv uden misbrug og danne nye netværk.

Første hold mentorer har afsluttet et uddannelsesforløb, der stræk-ker sig over syv måneder med undervisning en gang om måneden, og andet hold bliver færdige i juni 2018. Vejle Kommune har tidligere afprøvet metoden på psykisk sårbare med rigtig gode resultater og valgte af den grund at gå ind i dette projekt også, fortæller projektleder Jytte Larsen.

 

”Deltagerne kan være sig selv og føle sig trygge sammen med deres mentor, som har gået vejen før dem. Det betyder rigtig meget for at kunne holde fast i at være stof- og alkoholfri.” Hos Psykiatrifonden bekræfter projektleder Marie Nybo, at peer-to-peer-metoden fungerer så godt, fordi deltagerne netop kan spejle sig i hinandens historier:

”Det har stor værdi at føle sig mødt og forstået af andre, der har oplevet noget lignende. Som behandler kan man hjælpe folk et langt stykke, men at få støtte fra én, der har været i samme situation, giver så meget håb for fremtiden.”

 

Læs mere om Peer-fællesskabet

Kæmp imod selvmedlidenheden

Oliver har gummistøvler på fødderne, og hans bukser bærer præg af fysisk arbejde. Han smiler bredt, da han fortæller, at han er i praktik som dyrepasser i Skærbæk Zoo mellem Vejle og Fredericia og er kommet direkte fra jobbet. For ham er det nyt at have en hverdag med arbejdstider og kolleger, men han nyder begge dele i fulde drag.

”Det er nyt for mig at få ros for det, jeg laver. Jeg har altid haft det sådan, at jeg syntes, jeg var født under en uheldig stjerne, og at jeg ikke duede til noget,” fortæller Oliver, der også er diagnosticeret med angst og socialfobi. Begge dele har han fået hjælp til at tackle sideløbende med sit misbrug. Men på dårlige dage kan følelsen af at have ondt af sig selv stadig dukke op.

Kenneth nikker, når Oliver fortæller om den selvmedlidenhed, der har præget hans liv. Han kender den følelse helt ind i knoglerne, og han mener, at den er direkte farlig.
”Selvmedlidenhed skal man kæmpe imod, for ellers æder den dig op. Hvis Oliver har en dårlig dag, skal han ringe til mig eller en ven, der har tid til at snakke,” siger Kenneth.

Oliver nikker. Trods alle årene med hash har han formået at beholde to tætte venner, som altid er der for ham. Han ved godt, at Kenneth har ret i, at man ikke må sidde ensom og ynke sig selv. ”Når jeg får ondt af mig selv, kan jeg godt få lyst til at ryge en joint igen, men jeg ved også, at følelsen kun varer 10 minutter. Så flytter jeg fokus ved at ringe til en ven eller se en film. Det hjælper.” Oliver drømmer om at få kone, fast job og børn. Og han har det lidt svært med at følge sine gamle skolekammeraters liv på Facebook og se, hvordan de netop har fået alt det.

Men Kenneth beder ham om at stoppe op og trække vejret:

”Du skal nok nå det hele. Du har skullet kæmpe imod noget, som de ikke har. Det er godt gået.”

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information

Som støttemedlem får du vores blad i postkassen 4 gange årligt. Du får også 10 % rabat på alle bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

 

HUSK: Du får fuldt fradrag for din støtte

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883