Investering i udsatte ledige betaler sig

Flere sagsbehandlere og en ekstra indsats til fordel for de mest udsatte ledige i Ballerup Kommune har ført til store besparelser og givet de ledige ”følelsen af at være mennesker, ikke bare numre”.

 ”Jeg hører så mange skræmmehistorier om jobcentre, men jeg har kun mødt forståelse i Ballerup Kommune. Min sagsbehandler giver mig en følelse af at være et menneske, ikke bare et nummer,” siger Celina Dechau, 35 år. Hun har fået støtte af jobcentret siden 2015, hvor hun gik ned med et brag.

Socioøkonomisk ligger Ballerup Kommune i den tunge ende med et højt antal borgere med udfordringer, der ligger ud over alene arbejdsløshed, for eksempel borgere med diagnoser eller misbrug. Derfor begyndte kommunen fra 2014 at investere i ekstra sagsbehandlere til at tage sig af beskæftigelsesindsatsen. I 2017 blev der bevilget fem millioner kroner til en særlig indsats for 230 meget udsatte borgere.

Celina Dechau, ledig, på vej i praktik

Man bliver sygeliggjort af at gå hjemme og passe sin behandling. Så jeg glæder mig meget til lave noget, blive fysisk træt, gøre gavn og møde nye mennesker.

En rigtig god investering

Det har vist sig at være en rigtig god investering. ”Vi har allerede sparet penge på at give ekstra støtte til 130 af de allermest udsatte borgere på kontanthjælp og 100 udsatte unge på uddannelseshjælp. Fremover forventer vi at spare fire millioner kroner om året, fordi færre har behov for offentlig forsørgelse,” siger arbejdsmarkedschef i Ballerup Kommune Ina Stevenius Ringsdal. De 230 kontanthjælpsmodtagere har alle udfordringer ud over ledighed, forklarer hun: ”Hvis du er 38 år med en diagnose og aldrig har været på arbejdsmarkedet, er det ikke i morgen, du får job. Første stop er udredning og den rette behandling. Det er et langt, sejt træk.”

 

Nogle af vores ledige er tredje generation på offentlig forsørgelse. Deres problemer er opstået lang tid før, de møder jobcentret

 

Kræver tæt rådgivning 

Hun siger, at ”i jobcenterforløbet har vi mange møder med de udsatte ledige, og vi sørger for intensiv undervisning og vejledning. Nogle af de udsatte ledige har ikke lært at tackle egen sygdom, for eksempel angst og misbrug. Nogle borgere har tilbragt deres liv i psykiatrien, og de er bange for det ukendte og for det sociale på en arbejdsplads.

Det kræver en tæt rådgivning at få så udsatte mennesker i job.” En stor del af de udsatte lediges læring foregår i praktikforløb og løntilskud ude på arbejdsmarkedet samt med hjælp til at håndtere angst, depression og misbrug: ”Nogle er bare et par timer med en mentor på arbejdspladsen, men det er fint. Vores mål er at få dem ud i virksomheden. Som led i vores investering på kontanthjælpsområdet forsøger vi også at følge op, efter at de er kommet i arbejde. Tidligere støttede vi kun, indtil borgeren var i job, men det er ofte der, borgerne får tilbagefald,” siger Ina Stevenius Ringsdal.

Fremskridt for hver praktikperiode 

Tilbagefald har Celina Dechau selv oplevet. Hun har været igennem tre praktikforløb. Hver gang hun er gået op i timetal, er hun ”brændt sammen”, som hun siger. ”Men min sidste praktik var anderledes. Jeg startede med 10 timer og nåede efter eget valg op på 37 timer om ugen i løbet af otte måneder. Det er den længste periode, jeg har klaret mig i et job siden 2015.”

Efter endnu et livtag med alkoholen er Celina Dechau og hendes sagsbehandler ved at finde et nyt praktiksted. ”Jeg ser næsten ingen mennesker. Mine børn bor hos deres fædre, fordi jeg har mistet min bolig. Man bliver sygeliggjort af at gå hjemme og passe sin behandling. Så jeg glæder mig meget til at lave noget, blive fysisk træt, gøre gavn og møde nye mennesker,” siger Celina Dechau. 

Ina Stevenius Ringsdal forklarer, at ”for mange af de udsatte ledige er kommunen den eneste menneskelige relation ud over eventuelt behandlingssystemet. Derfor har vi gennem årene forsøgt os med frivillige mentorer for at understøtte et netværk, men det viste sig, at mange af de udsatte ledige har svært ved at overskue at have en mentor ud over deres egen sagsbehandler.”

Selvfølgelig virker det

Jonas Schröder Jensen, socialrådgiver og faglig chef i Psykiatrifondens beskæftigelsesindsats, mener, det er godt, at Ballerup og andre kommuner arbejder med en målrettet, håndholdt indsats over for de udsatte ledige:

”Som socialrådgiver tror jeg meget på, at det giver mening at give folk chancer for at bruge sig selv bedst muligt. Og der kan den målrettede, håndholdte indsats i høj grad bruges. Indsatsen er rettet imod det enkelte menneskes ressourcer, så det er ikke et standardforløb. Og man kan sige, at det er helt banalt: Selvfølgelig virker det.”

Og han tilføjer: ”Det virker for nogle. For andre er der brug for et mere standardpræget forløb, hvor man først finder ud af, hvor meget og med hvad, den enkelte kan arbejde. Måske kan vedkommende ikke arbejde. Så kan man komme til den personligt målrettede indsats bagefter, som arbejdsmarkedschefen her også er inde på.”

Tredje generation på offentlig forsørgelse 

Tal fra Ballerup Kommune viser, at indsatsen virker: 18 flere kontanthjælpsmodtagere og 22 flere modtagere af uddannelseshjælp fra målgruppen var i ordinært job, anden selvforsørgelse eller uddannelse ved udgangen af 2017 i forhold til år uden den ekstra indsats.

”Vi er en erhvervskommune med virksomheder, som skriger på arbejdskraft. Men de lavthængende frugter er plukket. Når virksomhederne beder om ingeniører, kan vi bistå med en næsten tørlagt misbruger uden 9.-klasseseksamen. Heldigvis tager mange virksomheder socialt ansvar,” forklarer Ina Stevenius Ringsdal.

”Nogle af vores ledige er tredje generation på offentlig forsørgelse. Deres problemer er opstået lang tid før, de møder jobcentret. Desuden er to ud af tre af kontanthjælpsmodtagerne i vores investering og en ud af fire af de unge på uddannelsesstøtte forsørgere. Ved at inkludere dem håber vi, at vi kan gribe kommende generationer allerede nu,” siger arbejdsmarkedschefen. Ud over at give de 100 unge på uddannelsesstøtte ekstra hjælp i form af fysioterapeuter, psykologer, ekstra socialrådgivertimer og specialiseret støtte til blandt andre autister har Ballerup Kommune som et led i forebyggelsen også sat ind over for mistrivsel og fravær i folkeskolen.

Problemerne grundlægges i barndommen 

At det tit er i barndommen, at voksenproblemerne grundlægges, vidner Celina Dechaus historie om. Hun ønsker ikke at hænge nogen ud, men siger, at der klart var for meget alkohol i hendes barndomshjem, og hun flyttede hjemmefra allerede som 16-årig. Celina Dechau har en SOSU-uddannelse og har arbejdet på fuld tid i hjemmeplejen. 

”Jeg har to børn og to forliste parforhold bag mig. Det ene forhold var turbulent. Jeg begyndte at drikke i 2013. Da en af mine få veninder døde i 2014, tog det hårdt på mig,” fortæller hun. ”Et skub fra familie og venner” fik hende til at gå i behandling for alkoholmisbrug. Alligevel blev hun fyret i 2015. Boligen røg, og børnene måtte flytte hjem til deres fædre. 

– De lod mig være i fred

Det førte Celina til sit første møde med jobcentret, som også blev indgangen til et behandlingsforløb for ængstelig personlighedsforstyrrelse. Celina Dechau forklarer, at ”jobcentret lod mig i fred, mens jeg var i behandling. Da jeg var klar, kom min sagsbehandler med forslag til praktik. Han følger op hele tiden, og mine styrt bliver kortere og mindre hårde for hver praktik.”

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information

Som støttemedlem får du vores blad i postkassen 4 gange årligt. Du får også 10 % rabat på alle bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

 

HUSK: Du får fuldt fradrag for din støtte

Det gode match er afgørende 

Trine Lindhardt fortæller i artiklen på side 6, at det virker for hende at være fræk og skubbe på, men det er ikke nødvendigvis det rigtige for alle, siger Jonas Schröder Jensen:

”For andre kan det være det modsatte, som leder til succes: De kan have brug for hjælpemidler og støttepersoner, fx Og det skal man også være tydelig omkring, når man finder fleksjobbet og får det. Man er nødt til at finde sin egen opskrift, og jobcenteret skulle gerne være en god sparringspartner i den proces. 

”Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling arbejder med at have borgere i afklaringsforløb, og det er langtfra uvæsentligt, hvilken arbejdsplads man finder til eksempelvis et praktikophold: ”Noget af det, vi bruger meget tid på, er at finde det gode match mellem mennesket og den potentielle arbejdsplads eller praktiksted,” siger Jonas Schröder Jensen. 

Parat til forandringer

Når man begynder i et fleksjob, er det desuden meget vigtigt, at både arbejdsgiver og -tager er klar over, at den aftale om opgaver og indhold, man indgår fra starten, kan ændre sig og skal kunne ændre sig.

Tekst og foto: Lotte Ladegaard, freelancejournalist

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883