Det er drømmene, der gør dig smuk

Alt for mange mennesker er fanget i jagten på materiel luksus. Arbejdspres, dårlig økonomi og misundelse udgør større trusler mod folkesundheden end både fedt, sukker og forurening, mener hele Danmarks tv-doktor. Han efterlyser en national strategi for mental trivsel.

Vi lever i en tid, hvor mange føler, at de er hoppet med på en karrusel, som de ikke rigtig kan komme af. Alting handler om friværdi, lave boliglånsrenter, rejser og biler. Det er, som om folk har svært ved at finde tilbage til sig selv, siger Peter Qvortrup Geisling. Foto: Agnete Schlichtkrull

Peter Qvortrup Geisling peger på et paradoks: Aldrig tidligere har vi i Danmark været så besatte af motion og sundhed. Og aldrig har vi været så ulykkelige. Stressede, angste, deprimerede, mentalt sendt til tælling.

“Danskerne går så meget op i deres kropslige helbred, at det er ved at tage overhånd. Dybest set vil jeg sige, at hvis man kan lade være med at ryge, holde lidt igen med alkohol, dyrke en anelse motion, og spise lidt mindre fedt, så er resten jo stort set hysteri. Resten af tiden kan man så bruge på at leve livet og samtidig passe på sit mentale helbred.” 

Ha’ det godt er titlen på et af de DR-programmer, som har gjort Peter Geisling til en af landets mest kendte læger. Og som tv-doktor er han blevet stadig mere opmærksom på, at det mentale spiller hovedrollen, når vi skal svare på spørgsmålet: Hvordan har du det egentlig? At ha’ det godt handler først og fremmest om at være glad og i mental balance. Derfor er det også lidt mærkværdigt, at den officielle sundhedsformidling langt overvejende fokuserer på de fysiske aspekter, mener lægen.

I de senere år har kampagne efter kampagne handlet om KRAM-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion.

“Vi taler rigtig meget om forebyggelse af fysiske sygdomme. Hvis ikke det er knogleskørhed, er det kolesteroltallet eller forhøjet blodtryk. Men vi mangler helt en national strategi for mental sundhed. For især stress er ved at udvikle sig til en regulær folkesygdom,” siger Peter Geisling. 

“Jeg begyndte at lægge mærke til det for cirka 10 år siden. Flere og flere mennesker gik ned med symptomer på langvarig stress. Det var hukommelsessvigt, koncentrationsbesvær, problemer med at sove om natten. Pludselig står hjernen af. Det kan ske på et øjeblik: Du kører i din bil på motorvejen, og pludselig sidder du i nødsporet og bryder sammen, uden at du ved hvorfor. I gamle dage kaldte vi det et nervøst sammenbrud, og det skete forholdsvist sjældent. Men i dag rammer det voldsomt mange mennesker.”

En nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at 15% af danskerne hele tiden eller ofte føler sig stressede. I 2001 var det tal 6%, og stress er ikke kun en følelsesmæssig tilstand – det er også den direkte årsag til en lang række mentale og fysiske følgesygdomme, understreger Peter Geisling. 

“Der er en klar sammenhæng mellem stress og sygdomme som angst og depression. Desuden er mental sundhed en vigtig forudsætning for, at du fysisk kan få det bedre. Hvis du har det dårligt mentalt, er du ikke i nærheden af at kunne ændre på dine kost- og motionsvaner. Og lige nu er rekordmange mennesker altså i medicinsk behandling for depression.

Jagten på det perfekte liv 

Peter Geisling peger på flere grunde til, at danskerne i denne tid bliver stressede. Den første er tempoet i samfundet, som hele tiden øges. “Prøv at se en sort-hvid-film med Karl Stegger som mælkekusk fra en gang i 1950’erne, og sammenlign den så med de film, tv viser lørdag aften. Tempoet er et helt andet, og det går igen alle steder.

På arbejdspladserne taler man om 2% effektivisering om året. Set over 35 år bliver det til en fordobling af tempoet. Så hvis du er begyndt at arbejde i 1977, belastes din hjerne nu med dobbelt så meget som dengang hver eneste dag. Og samtidig er du blevet 35 år ældre. Vi kan ganske enkelt ikke følge med.”

Samtidig bruger befolkningen en meget stor del af deres vågne tid på at få råd til alt det, de ønsker sig – og på at bekymre sig, når ikke det ser ud til at lykkes. “Vores forventninger til materiel luksus er eksploderet. Jagten på det perfekte liv er gået ind. Jeg tror, at det er Johannes Møllehave, der på et tidspunkt har sagt, at der ikke er så mange fattige mennesker i Danmark. Den mest udbredte form for fattigdom er misundelse over materielle ting, som naboen har.”

“Sat lidt på spidsen: Hvis børn i dag er på besøg hos bedsteforældre, og der ikke er nogen fladskærm, så er det lige før, at de skal have krisehjælp bagefter. Alt det materielle har taget overhånd, og vi bliver ikke glade af det. Vi lever tværtimod i en tid, hvor rigtig mange føler, at de er hoppet med på en karrusel, som de ikke rigtig kan komme af. Alting handler om friværdi, lave boliglånsrenter, rejser og biler. Det er, som om folk har svært ved at finde tilbage til sig selv. 

Men finde tilbage er præcis, hvad vi ifølge Peter Geisling skal. Han taler om en nødvendig indre rejse, som mange er nødt til at begive sig ud på, hvis de skal frigøre sig fra et liv med evig stress.

“Det er en rejse, hvor vi skruer ned for vores forventninger til livet. Ikke mindst hele det materielle cirkus, der er ved at drive mange mennesker ud over kanten.”

Find ind til drømmen 

Peter Geisling foreslår, at man begynder en lørdag formiddag. Her sætter man sig ned med noget stille musik på anlægget, og så mærker man efter: Hvordan har jeg det egentlig? Er jeg kaptajn på min egen skude?

“Sover du fx godt nok om natten? Søvnløshed er et af de almindeligste symptomer på langvarig stress. Rigtig mange mennesker har svært ved at give slip på hverdagens bekymringer og vågner kl. halv fire om natten med tanker, der myldrer rundt i hovedet”.

“Hvis du kan genkende tegn på stress hos dig selv, er du nødt til at give dit liv et serviceeftersyn. Økonomien får det, bilen får det, og du er altså nødt til at tage dig selv endnu mere alvorligt. Hvis du har et problem, må du fokusere på, hvordan du kan få hjælp til det. Nogle kan selv dreje livet rundt, men andre har brug for modspil, fx fra en psykolog.”

 

Vores forventninger til materiel luksus er eksploderet. Jagten på det perfekte liv er gået ind

 

Det afgørende for Peter Geisling er, at folk igen begynder at drømme – vel at mærke ikke om et fjernsyn, der er større end naboens.

“Det kan være en drøm om at få mere tid sammen med sine børn eller børnebørn. Det kan være en drøm om en rejse eller bare mere tid til en selv. I det daglige er det så let at glemme. Man arbejder og betaler regninger og slukker brande. Man sover ikke ordentligt, men besvimer bare en gang imellem. Sådan må hverdagen simpelthen ikke være. Jeg synes, at det er drømme, der gør mennesker smukke. Hvis et menneske ikke har drømme, så lever det ikke.”

Peter Geisling har været der selv. Også han har arbejdet alt for meget, i perioder 60-70 timer om ugen, og der var engang, hvor hele hans liv handlede om at arbejde. 

“Mine projekter og programmer var nærmest mine små børn. Men for to år siden fik jeg så min datter Merle, og hun tvinger mig ganske enkelt til at finde en bedre balance. Jeg siger ikke, at det hele handler om at få børn. Der er mennesker, som har valgt ikke at blive forældre, og det har jeg fuld respekt for. Der er også nogle, der slet ikke kan få børn, og dem skal vi ikke genere. Det afgørende er at finde noget, der trækker dig væk fra arbejdet og giver dig en anden oplevelse af mening. Det er vigtigt, at livet ikke bare bliver en maskine, der kører derudad.”

Vi må tage debatten 

Men giver det overhovedet mening at ville sænke tempoet i samfundet? Det er, hvad Peter Geisling kalder et godt spørgsmål. 

“Den debat har aldrig nogensinde været taget. Men når vi står over for så massivt et sundhedsproblem, er vi nødt til at forsøge at gøre noget ved det. Vi er nødt til at spørge: Er det her det samfund, vi ønsker? Det gælder både i forhold til forebyggelse og behandling. I dag er det helt tilfældigt, hvilken behandling mennesker med stress får: Nogle får piller, andre en uges sygemelding, andre igen bliver sendt hjem i et halvt år. På stressklinikken i Hillerød har de udviklet et behandlingsprogram, som måske bør være den nationale standard.”

“På forebyggelsessiden er jeg overbevist om, at man kan gøre noget. Vi kunne jo begynde med at se på, hvad det er for forhold på arbejdspladserne, som skaber det øgede pres. Og så kan vi skabe bedre forhold for børnefamilier og måske et lidt mere fintmasket net, der kan fange de arbejdsløse, som også er i risikozonen. Det afgørende er, at vi tager det lige så alvorligt som de fysiske sygdomme og får en national strategi.” 

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

Så længe vi ikke har det, er trivslen helt op til den enkelte. Og her opfordrer tv-lægen til, at man underkaster sin arbejdsplads og sin nærmeste chef et kritisk blik. 

“Vi ved, at en af de mest stressende faktorer er manglende indflydelse på eget arbejde. Derfor er det også vigtigt at undersøge, omchefen overhovedet interesserer sig for sine medarbejdere og deres drømme, eller om du bare er en brik i hans eller hendes egen jagt på succes. Hvis det sidste er tilfældet, skal du måske prøve at finde et andet sted at arbejde. Du skal ikke satse på, at chefen ændrer sig fra den ene dag til den anden. Så enten skal du lære at sige pyt – og det er faktisk et meget vigtigt og effektivt ord – eller også må du søge væk.” 

Peter Geisling ved godt, at mange vil have svært ved at følge det råd. Men han understreger, at man med stor sandsynlighed bliver syg, hvis man i halve eller hele år er udsat for et konstant pres på arbejdet. 

“Og det uhyggelige er, at det tager så lang tid for hjernen at komme sig. Man siger, at den skal bruge halvt så lang tid på at blive rask, som det har taget den at blive syg. Så hvis du er gået ned efter seks års hårdt pres, så vil det vare to-tre år, før et forår igen føles, som et forår skal.”

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883