Et godt liv er at indse, at et godt liv ikke nødvendigvis er et let liv.

Camilla Krogh har haft skizofreni, er aalborgenser, ambassadørkoordinator i En af Os og tidligere blogger i Psykiatrifonden.

Camilla Krogh

Når man får skizofreni, skal og kan man ikke bare finde tilbage til sig selv igen; man skal opfinde en version 2.0 af sig selv.

Hvad er et godt liv for dig?

Et godt liv for mig er, når jeg er i gang med både store og små projekter, der giver mening for mig og giver mig noget at sigte imod.

Jeg skal kæmpe med min sygdom hver eneste dag, og jeg har rigtig meget brug for udfordringer for ikke at fare vild i min sygdom. Det kan være at arbejde med En af os-kampagnen, blogge, lave noget kreativt, lære en danseserie eller forberede foredrag. Jeg kan ikke lægge mig på sofaen og se ”Friends”, det er max stressende for mig og så kan sygdommen komme snigende. Men når jeg fx holder foredrag, har jeg et frirum. Det, som andre sikkert finder stressende – at skulle stille sig op og holde foredrag – dér har jeg fri.

For mig er det et godt liv også at indse, at et godt liv ikke nødvendigvis er et let liv. Jeg har det godt, og der er ikke ret mange, jeg ville bytte tilværelse med. 

Hvad skal der til for at du kan leve et godt liv?

For mig er det vigtigt at bo i min egen lejlighed, for så føler jeg mig mere som en del af livet og med i samfundet. Min psykiater, som jeg har kendt siden 2006 og som er norsk er virkelig et fjeld for mig i mit liv. Mine to bostøtter hjælper mig også rigtig meget fx med at lægge ugeplaner for hvad jeg skal, hjælper mig med ringe eller med andre praktiske ting. Men det allervigtigste er de støttende samtaler, vi har. Og så de møder, hvor både bostøtte og psykiater er med; det er en kæmpe hjælp, at dem, der er omkring mig og som ser, hvordan jeg har det, taler sammen.

Jeg har også brug for medicin, for snak, for træning, for musik, for mine projekter. Når jeg begynder at få det skidt, tegner og skriver jeg for at få tømt hovedet. Nogle gange får jeg det så dårligt, at jeg bliver katatonisk - og mister evnen til at tale og bliver låst i kroppen. Oven i det kan jeg få stemmehøring. Det kan ende med, at jeg bliver indlagt – det er det, jeg kalder feltarbejde. Så er det ikke sygdommen, der vinder over mig, men feltarbejde som både gør mig klogere på min sygdom, men som også leverer mere materiale til mine foredrag og blog.

 

Jeg vil gerne være en rollemodel for håbet. Jeg vil gerne være håbet for dem, der selv er ramt og for deres familiemedlemmer. De skal vide, at det ikke er helt sort. Bare fordi man har en psykisk sygdom, kan man godt have et godt liv, et liv, der fungerer

 

Du blogger om dit liv på skizofre9til5.dk hvad vil du gerne vise andre?

Jeg vil gerne være en rollemodel for håbet. Jeg vil gerne være håbet for dem, der selv er ramt og for deres familiemedlemmer. De skal vide, at det ikke er helt sort. Bare fordi man har en psykisk sygdom, kan man godt have et godt liv, et liv, der fungerer.

De færreste vil nok synes, at det er fedt at stille sig op og holde så mange foredrag, som jeg gør. Men så kan de se, at man godt kan noget på trods af sin sygdom. 

Hvis du kunne forandre tre ting med et trylleslag, hvad skulle det så være?

For det første skulle alle fordomme forsvinde. Før jeg selv fik skizofreni, troede jeg nærmest også, at alle, der havde skizofreni var mordere, så der skal mere viden til over hele linjen… Det er svært, når man hele tiden skal forholde sig til andres forestillinger om, hvorvidt man er to personer, eller om man er farlig.

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

For det andet skulle sygdomsbehandlingen være en menneskebehandling, der tog udgangspunkt i den enkelte, i stedet for at alle skal have samme pakke med antipsykotisk medicin osv. Jeg ser skizofreni lidt som kræft: skizofreni er en bred betegnelse, og hvert menneske med skizofreni har forskellige problemer og hver sin historie - selvom diagnosen selvfølgelig har fællestræk.

For det tredje skulle man have psykologhjælp. Når man får skizofreni, skal og kan man ikke bare finde tilbage til sig selv igen; man skal opfinde en version 2.0 af sig selv. Det er så hårdt arbejde, når man ikke længere ved, hvem man selv er. Og psykologen kan hjælpe med det og støtte en i at fokusere på at holde håbløsheden væk.

Du mødtes tidligere pååret med sundhedsminister Astrid Krag hvad sagde du til hende?

Hun sidder jo med mange beslutninger og er måske ikke i så meget kontakt med dem beslutningerne gælder. Derfor var det vigtigt for mig, at hun mødte os, der jo lever med psykisk sygdom hver eneste dag. Vi var tre, der fortalte om vores liv, og at vi trods alt har mange ressourcer, og at vi ikke er ofre. Så håber jeg at nogle af vores mange ord og indspark ligger i baghovedet hos hende fremover, når beslutninger skal tages. Vi kom fx med en helt konkret idé om, at man kunne lave familierum på de psykiatriske afdelinger, lige som i fængslerne, så det kunne være en rar oplevelse at besøge far eller mor på afdelingen.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883