Livet skal hænge sammen

Der er stor forskel på, hvad mennesker mentalt kan holde til. Modstandskraften grundlægges tidligt i livet, men kan forbedres undervejs.

Sådan måles modstandskraft

Forskerne benytter sig af anerkendte målemetoder i forhold til Sense of Coherence og Self Efficacy. Her to spørgeskemaer, som bliver anvendt i forskningen:

Sense of Coherence (- oplevelse af sammenhæng)

  1. Jeg tror, at jeg vil kunne håndtere de fleste situationer, som man kommer ud for i livet
  2. Mit liv har indtil nu ikke haft nogle klare mål eller formål
  3. Jeg tror ikke, at jeg kan påvirke min fremtid i større omfang
  4. Jeg oplever, at det, jeg gør i min hverdag, er meningsfuldt
  5. Der sker ofte ting i mine omgivelser, som jeg ikke forstår
  6. Jeg synes, at jeg i høj grad har noget at leve for
  7. Jeg ved, hvad jeg burde gøre i mit liv, men jeg tror ikke på, at jeg er
    i stand til det
  8. Jeg har svært ved at se sammen- hængen i mit liv og forstå, hvordan tingene hænger sammen
  9. Jeg synes, at jeg forstår det meste af det, der foregår i min hverdag 

Self Efficacy (- tro på egne evner)

  1. Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdigt nok
  2. Hvis nogen modarbejder mig, finder jeg en måde til at opnå det, jeg vil
  3. Det er let for mig at holde fast ved mine planer og realisere mine mål
  4. Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser
  5. Takket være mine personlige ressourcer, ved jeg, hvordan jeg skal klare uforudsete situationer
  6. Jeg kan løse de fleste problemer, hvis jeg yder den nødvendige indsats
  7. Jeg bevarer roen, når der er problemer, da jeg stoler på mine evner til at løse dem
  8. Når jeg støder på et problem, kan jeg som regel finde flere løsninger
  9. Hvis jeg er i vanskeligheder, kan jeg som regel finde en udvej
  10. Lige meget hvad der sker, kan jeg som regel klare det

Det er svært at forestille sig noget mere nedbrydende end et langt ophold i en tysk koncentrationslejr. Men hvordan kan det være, at nogle fanger slipper gennem oplevelsen med livsmodet og optimismen i behold, mens flertallet knækker psykisk under presset? Det spørgsmål brugte den israelsk-amerikanske sociolog Aaron Antonovsky en stor del af sit akademiske liv på at besvare.

Mange år senere tumler den danske sociolog Bjørn Holstein med en variant af det samme spørgsmål: Hvad er det i det hele taget, som giver mennesker mental modstandskraft?

”Det er meget, meget forskelligt, hvad folk kan holde til. Nogle kan tåle helt uhyrlige stressbelastninger, som andre bukker under for, og en del ser endda ud til at trives med dem,” siger Bjørn Holstein, som er professor på Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Syddansk Universitet.

Meningsfuldt og overkommeligt

Efterhånden er forskerne nået frem til tre typer af forklaringer. Den første går ud på, at modstandskraften ligger i generne, men det betragter Bjørn Holstein mest af alt som et ’videnskabeligt fupnummer’. 

”De kan ikke fortælle, hvilket gen, der er tale om, eller hvordan det virker, og den forklaring tilfredsstiller altså ikke mit behov for dokumentation,” siger han. Langt større tillid har Bjørn Holstein til to andre forklaringer. Den ene er den, som Antonovsky nåede frem til. Han beskrev, hvordan modstandskraften afhænger af den enkeltes ’Sense of Coherence’, altså oplevelse af sammenhæng i tilværelsen. Det centrale er her, hvordan man forstår og fortolker de ting, der sker omkring en. For at have en stærk oplevelse af sammenhæng, skal man se livet som: 

  • Håndterbart (man tror på, at man har de nødvendige redskaber eller kan få hjælp til at klare de ting, der sker for en).
  • Forståeligt (ting sker på en forudsigelig måde og er til at forstå. Derfor kan man også nogenlunde forudse, hvad der kommer til at ske i fremtiden).
  • Meningsfuldt (begivenheder i livet er interessante, og der er et formål med det, man gør).

Aaron Antonovsky udarbejdede samtidig en metode til at måle den enkeltes Sense of Coherence, og den har Bjørn Holstein benyttet i sin forskning. Den danske forsker interesserer sig blandt andet for unges forbrug af medicin. Det har været voldsomt stigende de seneste år, og faktisk tager hver anden 15-årige hovedpinepiller i løbet af en måned.

”Der er endda en del, som tager pillerne forebyggende af frygt for, at de ellers vil få hovedpine senere på dagen. Det er bindegalt. Men det viser sig, at unge med en høj Sense of Coherence tager færre piller. Og de klarer sig også på andre måder bedre. De dyrker mere sport, de har lettere ved at sige nej til cigaretter, og de bukker ikke så let under for presset om at drikke alkohol. Der er et meget tydeligt mønster,” konkluderer Bjørn Holstein.

Når miraklet sker

Antonovsky beskrev sin teori i bogen Helbredets Mysterium, som udkom på engelsk i 1987. Han mente, at oplevelsen af sammenhæng grundlægges tidligt i livet, og at den ikke kan forbedres i voksenalderen. Det er dårligt nyt for alle, der tror på kognitiv terapi.

”Ja, men han havde heller ikke ret,” svarer Bjørn Holstein resolut. Grundlæggende har teorien om Sense of Coherence stadig mange tilhængere, men på netop dette punkt har senere forskning modsagt ophavsmanden. 

Det understreger et studie fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Her har forskerne fulgt 2.250 mænd og kvinder, der var i behandling for barnløshed. Det viste sig, at især kvindernes Sense of Coherence steg, når det omsider lykkedes for dem at få et barn. En af forskerne bag studiet er dr.med. Lone Schmidt: 

”Vi ville se, om Antonovsky havde ret i, at Sense of Coherence ikke kunne forbedres for voksne, men kun forværres. I forvejen vidste vi, at den svækkes blandt mennesker, der oplever meget alvorlige kriser som fx arbejdsløshed eller en kræftsygdom. Men vores studie viste tydeligt, at Antonovsky tog fejl. Især kvinder, som havde en lav Sense of Coherence oplevede en markant stigning.”

Det er blandt andet den viden, der har inspireret en anden forskergruppe til en indsats blandt vordende og nybagte forældre. I spidsen for ”Projekt Nyfødt” står Vibeke Koushede. Hun er oprindeligt uddannet jordemoder, men har siden taget en master og en ph.d., og i dag er hun kollega med Bjørn Holstein på Statens Institut for Folkesundhed. Hun forklarer, hvordan arbejdet med Sense of Coherence kan hjælpe nye forældre:

”Ca. 75 procent af alle førstegangsfødende bliver mindre tilfredse i parforholdet. Samtidig oplever mange kvinder og mænd fødselsdepressioner. I projektet ruster vi de nye forældre til at blive bedre til at forstå de store omvæltninger, som et nyfødt barn fører med sig. Vi træner dem i at lytte til og anerkende hinanden, og samtidig giver vi dem en tro på, at forældreskabet er en opgave, de mestrer.”

Med andre ord: Indsatsen skal styrke fædres og mødres Sense of Coherence i en situation, hvor de hidtidige sammenhænge sættes under pres. Arbejdet støtter sig samtidig på den tredje teori om modstandskraft. Nøglebegrebet her er Self Efficacy, som bedst kan oversættes med ”tro på egne evner”.

Giv børnene sejre

Der er et tæt slægtskab mellem teorierne om Sense of Coherence og Self Efficacy. Den største forskel er, at Antonovsky nærmest opfatter modstandskraften som en karakteregenskab, som ikke står til at ændre, mens Self Efficacy hele livet igennem styrkes af sejre og svækkes af nederlag.

 

Det er meget, meget forskelligt hvad folk kan holde til. Nogle kan tåle helt uhyrlige stressbelastninger, som andre bukker under for, og en del ser edda ud til at trives med dem

 

Denne sidste teori blev formuleret af den canadiske psykolog Albert Bandura. Han blev især kendt for at lykkes, hvor andre psykologer kom til kort: Han kurerede selv alvorlige fobier på meget kort tid. Bjørn Holstein forklarer:

”Typisk havde psykologer forsøgt at kurere fobier ved at opstille fremtidsdrømme. Men det kunne patienterne slet ikke kapere. Bandura gik meget mere konkret til værks. Han tog mennesker, som var rædselsslagne for slanger, og bragte dem gradvist tættere på det, de frygtede. Først lod ham dem se et foto af en slange, og måske fik han dem endda til at holde det. Så viste han dem en død slange bag en glasrude. Næste skridt var at lade dem holde et glas med en død slange i sprit. Selv om sveden stadig piblede ned ad dem, oplevede de det som en lille sejr. Og efter få dage kunne de samme mennesker have en levende boa-slange om halsen. Det vakte mildt sagt genlyd og gjorde Bandura særdeles estimeret. Siden er der gennemført masser af succesfulde forsøg på at forbedre folks Self Efficacy og give dem sejre og dermed en større tro på egne evner.” 

6 veje til større modstandskraft

  • Kend dig selv: Hvordan reagerer jeg på ting, der sker i mit liv. Hvordan påvirker min reaktion omgivelserne? Hvad betyder noget for mig, og hvad er min relation til andre?
  • Pas på kroppen: Hav et stabilt søvnmønster, få din motion, spis varieret. En god kropsoplevelse giver et øget velvære.
  • Vær i berøring med dig selv om dine omgivelser: Vær i dialog med dine omgivelser, så du får feedback. Du skal ikke tro, at du kan klare det hele selv.
  • Lær at sætte grænser: Mærk hvor dine grænser går. Hvad kan og vil du være med til? Hvad har du brug for fra andre?
  • Kommunikér konstruktivt: Fortæl andre om dine grænser og dine behov på en hensigtsmæssig måde.
  • Se dit liv i sammenhæng: Find forklaringen på de ting, der sker i dit liv, og hav fokus på formålet og meningen.

Bjørn Holstein mener, at forældre bør tage denne viden til sig og målrettet arbejde på at give deres børn små sejre i dagligdagen. Det vil generelt betyde, at de vokser op med større modstandskraft over for de udfordringer, de vil møde senere i livet.

”Hvis børn og unge selv tror på, at de kan lade være med at ryge, så er der en mindre risiko for, at de begynder. Hvis de tror, at de kan klare sig uden hovedpinepiller, lader de være med at tage dem. Hvis de tror, at de kan modstå gruppepres, drikker de mindre alkohol. Det viser vores forskning tydeligt. Men det er vigtigt, at forældrene også husker at anerkende det som en sejr, for eksempel når deres 13-årige datter kommer hjem fra en fest og siger, at hun har afslået de større drenges tilbud om alkohol. For det er ikke spor sikkert, at den unge selv ser det som en sejr. Hun er måske mere optaget af, hvad det kan betyde for hendes forhold til kammeraterne.” 

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

For Bjørn Holstein betyder det ikke, at man skal værne børnene mod alle tænkelige typer af nederlag. Børn skal have lov til at gå til idræt, selv om de ind i mellem taber.

”Der kan forældrene så tale med barnet om de muligheder, der ligger i at lære af nederlaget og blive bedre til næste kamp. Det vigtigste er, at barnet opbygger en tro på, at det magter udfordringerne.”

Ord på svære oplevelser

I Psykiatrifonden hjælper vi i vores børnegrupper en gruppe børn af psykisk syge forældre med at opbygge selvtilliden og samtidig styrke deres oplevelse af sammenhæng. Det foregår i grupper med to voksne undervisere og højst otte børn ad gangen. En af øvelserne sker med hjælp af ler, fjer, perler og piberensere. Børnene skal modellere noget, der illustrerer en vanskelig situation og derefter sætte ord på den.

”Formålet er først og fremmest at hjælpe børnene med overhovedet at tale om det, de har oplevet. Mange af dem er små voksne. De er så bekymrede på deres forældres vegne, at de kommer til helt at tilsidesætte deres egne behov og følelser. Ofte har de haft meget uhyggelige oplevelser, fx forældre, der forsvinder, bliver indlagt eller forsøger at tage deres eget liv. Når børnene for første gang taler om det, hjælper det dem til at forstå, hvad der er sket. Og samtidig oplever de, at både de andre børn i gruppen og vi som voksne både genkender og anerkender deres historie. Så er det virkelig sket. Et af formålene er netop at give børnene større modstandskraft, så de bedre kan håndtere situationen, næste gang, der sker noget svært,” siger Charlotte Diamant.

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883