Den nødvendige forebyggelse af psykisk sygdom

Omkostninger ved psykisk sygdom for både den enkelte og samfundet taler sit eget tydelige sprog. Alligevel kniber det med forebyggelse af psykisk sygdom. Det handler om skiftende strømninger i politik, mangel på forskning, og om at det er kompliceret at forebygge i bred forstand. Ikke desto mindre har behovet for forebyggelse aldrig været større, så flere kan forbedre deres livskvalitet allerede fra de unge år.

Psykiske sygdomme rammer bredt. Til enhver tid er der 700.000-800.000 danskere, der lider af en psykisk lidelse, og op mod halvdelen af befolkningen vil opleve stress, angst eller depression i livet. Psykisk sygdom koster hvert år samfundet rundt regnet 55 mia. kr. i udgifter til behandling og tabt arbejdsfortjeneste.

I 1980 blev forebyggelsesrådet oprettet, i 1994 pålagde regeringen amter og kommuner at forholde sig til sundhedsfremme og forebyggelse, og med den tidligere regering kom mental sundhed for første gang med på de nationale mål for folkesundhed i 2014. den nuværende regering er endnu ikke helt tydelige i deres holdning til psykisk sundhed, men sundhedsminister, Sofie Løhde (V), har dog på et møde med Psykiatrifonden tilkendegivet, at hun er meget interesseret i tidlig indsats over for psykiske problemer allerede i skoletiden. Men der er endnu ingen officiel politik på området. 

Fx koster angst og depression alene i sundhedsudgifter og tabt produktion 14 mia. kr., men det dækker kun over de tilfælde, som er registreret i behandlingssystemet. Læg dertil, at mennesker med alvorlig psykisk sygdom statistisk set lever 15-20 år kortere end andre. 

Vi skal knække kurven

Det støt stigende antal mennesker, der bliver ramt af psykisk sygdom, er netop en af grundende til, at Psykiatrifonden har fokus på forebyggelse. Både i de projekter, Psykiatrifonden selv udvikler, og i det strategiske arbejde med politikere, partnere og medier, forklarer formand Anne Lindhardt: 

”Hvis vi vil hjælpe flest muligt til et godt liv, så er det vigtigt, at vi arbejder forebyggende. Når alvorlig psykisk syge dør 15-20 år før andre og så mange flere i dag døjer med psykisk sygdom end tidligere, siger det sig selv, at mere forebyggelse kan hjælpe mange til et bedre liv. Det kan spare både samfund, patient og pårørende for utallige sygedage og langstrakte behandlingsforløb.”

Skiftende holdninger

Holdningen til forebyggelse af psykiske sygdomme har ændret sig i takt med det skiftende politiske landskab og eksperternes viden om psykisk sygdom og mangel på samme. De seneste ti år er interessen for psykisk sundhed og sygdom blevet større og større, men alligevel har forebyggelsen det stadig svært.

”Vi oplever en interesse for psykiatri og psykisk sundhed mere end nogensinde før. Ikke mindst med den tidligere regerings dagsorden på området. Men hvad forebyggelse angår, er der altid to store udfordringer i politisk sammenhæng: ’Hvad er det helt præcist, vi skal gøre, og kan det nu betale sig?’,” siger Per Jørgensen, direktør i Psykiatri og Social i Region Midtjylland og redaktør på bogen ’Forebyggelse af psykisk sygdom’.

Brug for forskning og politisk mod

Hvis man kender de præcise årsager til en sygdom, så kan man udrydde den. Men modsat mange fysiske sygdomme kommer læger og psykiatere ofte til kort i deres viden om roden til psykisk sygdom, forklarer professor, bestyrelsesmedlem i Psykiatrifonden og ekspert i depression Poul Videbech:

”Et godt eksempel er depression. Vi ved meget om depression og behandling af sygdommen, men langtfra alle årsagerne til, at depression opstår. Vi mangler simpelthen mere viden om depression for at kunne lave effektiv bred forebyggelse af depression.”

Netop derfor er det generelt vigtigt med mere forskning i forebyggelse, men også politisk mod til at gøre noget ved det, mener Per Jørgensen.

”Det er vigtigt, at man tør at investere i forebyggelse og mere forskning uden garanti for at få noget tilbage nu og her. Det ligger i forebyggelsens natur, at det tager tid, før effekten viser sig. Som samfund bør vi gøre, hvad vi kan for at forsøge at skåne flest muligt for smerten ved psykisk sygdom – også de pårørende,” siger Per Jørgensen. 

Af Peter Andersen, redaktør og videnskabsjournalist, Psykiatrifonden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden