Forebyggelsens ABC

Er du flydende i forebyggelse, eller er det rent volapyk for dig? Læs med her og bliv en ørn ud i forebyggelsens sprog, kendetegn og muligheder.

Forebyggelse handler om at undgå uønskede tilstande, som kan føre til sygdom. Det gør man kort og godt ved at gribe ind i årsager og processer, som fører til sygdom, så sygdommen bliver undgået. Eller i hvert fald mindsket. Vi kender det fra kræftforebyggelse, hvor befolkningens rygetrang bliver sat på prøve ved at øge prisen på tobak, indføre rygeforbud på barer og offentlige arbejdspladser og via landsdækkende rygestop-kampagner. undefined

”Forebyggelse af psykisk sygdom adskiller sig i udgangspunktet ikke fra forebyggelse af fysiske sygdomme i forhold til, hvad begrebet dækker over. Der er nogle forudgående risici, som man håber at kunne undgå fx ved forbud, oplysning, indsatser og kampagner,” siger dr.med. Per Jørgensen direktør i Psykiatri og Social i Region Midtjylland og en af forfatterne bag bogen ’Forebyggelse af psykisk sygdom’ (Munksgaard Danmark 2010).

De tre typer forebyggelse

Forebyggelse bliver ofte inddelt i tre kategorier: primær, sekundær og tertiær. Den primære forebyggelse retter sig mod hele befolkningen. Fra forebyggelse af fysisk sygdom kender vi det ud over rygning også fra tuberkulose. I praksis kan forebyggelse af psykisk sygdom dog være en udfordring, forklarer medforfatter og professor Poul Videbech:

”I gamle dage hvor København var plaget af tuberkulose, fandt man ud af, at sygdommen særligt smittede igennem spyt. Derfor gjorde man spytning forbudt og opsatte ’spytning forbudt-skilte’ på gaden. Det var med til at sætte en effektiv stopper for sygdommen. Men problemet med mange psykiske sygdomme og symptomer er at man ikke kan forbyde og regulere sig ud af det. For selvom vi kender mange af årsagerne til stress, som kan medføre depression, så kan vi jo ikke forbyde dem. Her kan vi kun arbejde forebyggende ved at oplyse og rådgive om det og rette fokus mod udsatte grupper.”

Sekundær og tertiær – den målrettede forebyggelse

I sekundær og tertiær forebyggelse er indsatsen netop rettet mod særligt udsatte grupper eller personer. I sekundær forebyggelse har man fokus på at opspore og begrænse psykisk sygdom og risikofaktorer tidligst muligt. I tertiær forebyggelse handler det primært om at bremse tilbagefald og udvikling hos mennesker, som har en diagnose.

Grænsen mellem typerne af forebyggelse er ofte ydende, men særligt fra de to sidstnævnte typer har man gode erfaringer, fortæller Jørgensen og Videbech. Begge fremhæver de den tidlige indsats mod skizofreni som et godt dansk eksempel.

”Et af de bedste eksempler på sekundær forebyggelse er den tidlige indsats mod skizofreni – også kendt som OPUS-projektet. Her identificerer man dem, der er blevet syge meget tidligt, og så sætter man intensivt ind med både psykoterapi, medicin og andre tiltag. Et andet eksempel i den tertiære afdeling er litiumbehandling, som har vist sig at have en god forebyggende effekt på bipolar lidelse og manier, ved at litiumbehandlingen mindsker risikoen for tilbagefald og flere manier,” forklarer Per Jørgensen. 

Sundhedsfremme – et anderledes syn på forebyggelse

Mental sundhedsfremme er et interessant supplement til den klassiske forebyggelse. Her er målet at højne hele befolkningens mentale sundhed. Modsat forebyggelse så handler mental sundhedsfremme ikke om at undgå uønskede tilstande og processer, men derimod om at opnå ønskværdige tilstande og processer.

”Mental sundhedsfremme handler om at fremme mulighederne, hvor forebyggelse handler om at reducere risici for sygdom. Det, at vi ikke er syge, er nemlig ikke det samme som, at vi er sunde, og at vi trives,” siger Vibeke Koushede, seniorforsker ved SFI og ekspert i mental sundhedsfremme. Hun har for nylig udgivet bogen ’For mental sundhed – et nyt perspektiv’ (SIFs Forlag 2015). 

Tanken bag sundhedsfremme lægger sig også tæt op ad Verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition af sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.

Et bedre liv til flere

Ligesom både Videbech og Jørgensen efterlyser Koushede også mere forskning i psykisk sundhed. Ikke kun i hvad der gør folk psykisk syge, men også hvad der skaber høj mental sundhed. For hvis flere får det mentalt godt og en større robusthed, kan vi sandsynligvis reducere antallet af dem, der får nogle af de hyppigst forekommende psykiske lidelser, fx angst og depression, væsentligt til stor glæde for hele samfundet, forklarer hun. 

”Vi ved, at mental sundhed har betydning for vores sundhed på kort og lang sigt. Det har betydning for, hvordan vi klarer os socialt og uddannelsesmæssigt, bl.a. fordi det påvirker vores indlæringsevne og dermed også mulighederne for at få en uddannelse og et arbejde. Det giver os mulighed for at kunne bidrage med noget og være der for andre. Derfor bør vi som samfund være interesseret i, at est muligt oplever at have høj mental sundhed og dermed også mulighed for at leve et bedre liv.” 

Af Peter Andersen, redaktør og videnskabsjournalist, Psykiatrifonden 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden