Forskning i psykisk sygdom handler om mere end hjernen

Målet for psykiatrisk forskning må være at forstå årsagen til, at psykiske sygdomme opstår, og hvordan sygdommene udvikler sig. Det er vigtigt, at psykiatrien sætter samme høje mål, som hvis det drejede sig om behandling af f.eks. cancer. Det mener Anders Fink­Jensen, professor i psykiatri. Men selvom forskerne i dag ved fantastisk meget om den sindrige indretning i vores hoveder, der styrer vores liv, vores tanker og vores følelser, er der stadig et stykke vej til, at vi forstår de grundlæggende mekanismer og præcist kan pege på de områder i hjernen, hvor den syge psyke sidder. Men det er heller ikke nødvendigvis målet, siger Anders Fink-Jensen.

undefined”Din blodprøve viser klare tegn på paranoid skizofreni.” Eller: ”Scanningen viser aktivitet i din hjerne, der tyder på, at du har en depression.”

Hvis det lød sådan i undersøgelsesrummene på psykiatriske behandlingssteder, kan det være, at livet var lettere for patienter og deres behandlere. Og for medicinalindustrien, der så kunne forske i at målrette behandlingen mod lige præcis det center i hjernen, der har betydning for psykisk sygdom.

”Så langt er vi ikke nået endnu, men jeg tror godt, det kunne blive tilfældet i fremtiden,” siger professor i psykiatri, overlæge på Psykiatrisk Center København, Region Hovedstaden Psykiatri, Anders Fink-Jensen.

”Samtidig må vi have øget viden om, hvad der fører til psykisk sygdom,” siger han.

Skal stille skarpe diagnoser

Han peger blandt andet på, at psykopatologien (beskrivelsen af symptomer på psykisk sygdom, red.) skal være meget skarpere. ”Vi skal blive væsentligt bedre til at diagnosticere psykiske sygdomme, end vi er i dag. Men samtidig med, at vi skal være bedre til at diagnosticere, skal vi også være bedre til at se hele patienten for at forstå årsag og virkning. Vi kan have en tendens til at putte folk i kasser, der er for snævre,” siger han. 

Førende forskere samarbejder 

Vejen frem er blandt andet internationale samarbejder mellem store forskningsinstitutioner og universiteter, mener han. Et eksempel på det er iPSYCH. Det danskledede forskningsprojekt har netop fået penge til at fortsætte tre år mere. 

undefinediPSYCH koncentrerer sig om fem sygdomme: autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression. Det er sygdomme, der over hele verden er forbundet med meget store menneskelige og økonomiske omkostninger. Projektet har foreløbig bidraget til genetiske undersøgelser af skizofreni, som har resulteret i, at man for første gang har identi ceret et stort antal genetiske varianter, der er relevante for årsagerne til skizofreni.

Omkring 140 forskere i Aarhus og København er involveret i projektet, og de samarbejder med fremtrædende forskere i Europa, USA og Australien.

Samarbejde er vejen frem

”iPSYCH er et godt initiativ. Fokuseret forskning, som gerne skulle føre til bedre behandling og forebyggelse,” siger Anders Fink-Jensen.

Og desuden er det vigtigt, at somatikken – den del af sundheds- væsenet, der har med de fysiske sygdomme at gøre samarbejder med psykiatrien og omvendt, mener han.

”Vi skal løfte niveauet, fx ved at styrke samarbejdet. Vi er godt i gang, men vi kan lære endnu mere af hinanden, end vi gør i dag,” siger han, blandt andet med henvisning til, at der i dag er et godt samarbejde mellem psykiatrien og hjertelæger om at overvåge hjertesymptomer hos mennesker, der får medicin for psykiske sygdomme, og mellem psykiatere og endokrinologer om at overvåge og behandle vægtøgning, forstadier til sukker- syge og egentlig sukkersyge. 

Af Sarah Cecilie Boss, journalist og pressechef, Psykiatrifonden 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden