Hver livsfase har sine indbyggede udfordringer

Vore liv er en flydende strøm af dage, uger og år. Indimellem sker der begivenheder – gode eller dårlige – der forandrer os og giver os nye erfaringer. Det kan ske brat, eller det kan ske langsomt og umærkeligt. Livets overgange er alvorlige og skal tages alvorligt. Det drejer sig om store ændringer og valg, og det drejer sig om, hvordan de også kan give vækst.

Normalt, når vi hører ordet krise, tænker vi, at der er sket noget forfærdeligt. Men i virkeligheden betyder det, at der er sket en afgørende forandring, der får indflydelse på et menneskes liv fremover. Den svenske psykiater og psykoanalytiker Johan Cullberg udgav i 1976 bogen Kriser og udvikling. Han satte her spot på, både hvad kriser er, og hvilken betydning det får i menneskers liv. Han skelner mellem traumatiske kriser og udviklingskriser.

Når eksistensen er alvorligt truet

Ved den traumatiske krise oplever man, at ens eksistens – fysisk eller socialt – er alvorligt truet. Det er den, hvis man lever under krig, eller hvis man flygter fra den, som millioner af syrere må gøre i disse år. Ligesom det gælder de grønlændere, som blev ramt af en flodbølge i sommer. Fire omkom, og alle i bygden så deres hus og hjem forsvinde i havet. Sådanne kriser forandrer menneskers syn på sig selv og ikke mindst tilliden til omverdenen. Værst er det, når krisen er menneskeskabt, for så mister man troen på fællesskabet og på hinanden. Det er bl.a. torturens væsen; at nedbryde menneskers personlighed og tro på det gode.

Der er altid nye verdner at erobre 

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

Men kriser kan også være gode begivenheder i form af forandringer, der sker som noget ønsket. Fx at få et barn, at skifte job, skole eller uddannelse, at blive gift eller simpelthen blot at blive ældre. Vi udvikler os livslangt med rolige stabile faser og overgange imellem dem. Disse overgange kan man kalde udviklingskriser (i betydningen: afgørende forandring), fordi de forandrer os og stiller krav om, at vi forstår at omstille os. Forandringen sker mest intensivt i de tidlige barneår, hvor vi først skal opdage og erobre verden. Det kan vi, hvis den basale tillid er dannet. Det etårige barn, der tager sine første skridt, er rævestolt, falder, rejser sig, søger trøst, hvis det gør ondt, og er utrygt, men klør så på igen. En vigtig lære som gentager sig gennem hele livet. Der er altid nye verdner at erobre. Det gælder om at få øje på dem og kunne søge trøst hos andre, hvis det er for svært. Ungdomsårene er om nogen der, hvor de største forandringer sker, og den mere stabile identitet dannes. Men hver livsfase har sine indbyggede udfordringer. 

Livets overgange skal tages alvorligt 

Vi har mange måder at gennemleve og udvikle os gennem kriser på. De skal tages alvorligt, give rum for eftertanke, tristhed og sorg, når det er påkrævet, både i enrum og med andre. Det kan være i venskabs- og familiegrupper, gennem kunst (se fx interviewet med Esther Wellejus) eller gennem ritualer. Ritualer er rammer om liv i fællesskaber og væsentlige for samfunds beståen. De kan både være religiøse og ikke-religiøse. De giver anledning til at markere og dele livets store overgange. Det være sig barnedåb, bryllup eller pensionering. I den norske kultserie Skam (se artiklen s. 8) slutter sidste episode med, at den muslimske pige Sana, der både har følt sig udenfor og haft trang til at styre, inviterer seriens hovedpersoner til Eid-fest. Både de tætte venner der har krænket hende, og dem som hun har krænket. Eid-festen, som afslutter ramadanen, er en tid til eftertanke og forsoning. Livets overgange er alvorlige. Det drejer sig om store ændringer og valg, og det drejer sig om, hvordan de kan give vækst.

Af Anne Lindhardt, psykiater og formand for Psykiatrifonden

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883