Bipolar eller borderline?

Selv fagfolk kan undertiden have svært at skelne mellem de to lidelser. På Aarhus Universitetshospital, Risskov arbejder psykologer og læger tæt sammen for at sikre, at patienterne får den rigtige diagnose og behandling.

En række typiske maniske symptomer optræder sammen med lykkerusen fx

  • enorm energi
  • mange tanker
  • rastløs uro
  • øget selvfølelse med storhedsforestillinger, ukritisk, overmodig eller måske uansvarlig adfærd
  • problemer med at koncentrere sig og udtalt tendens til at lade sig distrahere af omgivelserne eller af egne indfald

I den traditionelle forståelse af bipolar lidelse er patienterne enten nede med en depression, oppe med en mani, eller befinder sig i det neutrale midterleje. Men i de senere år er der føjet flere nuancer til diagnosen. Samtidig er det blevet klart, at de psykologiske og sociale konsekvenser af lidelsen er mere alvorlige, end man tidligere har antaget. Det fortæller Krista Straarup, som er klinisk psykolog ved Ambulatorium for Mani og Depression ved Aarhus Universitetshospital, Risskov:

”Der er fx en gruppe patienter med bipolar lidelse, som har såkaldte bipolare blandingstilstande, dvs. samtidige eller meget hurtige skift mellem depressive og maniske symptomer. Ved første øjekast kan tilstanden ligne en borderline personlighedsforstyrrelse, men reelt er der tale om bipolar lidelse. Og det er vigtigt at kunne skelne, for ellers risikerer personen at gå gennem livet uden at få den behandling, der kunne have hjulpet.”

Krista Straarup har et tæt samarbejde med psykolog Rikke Bøye, som er leder Klinik for Personlighedsforstyrrelser, der også er en del af Psykiatrisk Hospital. De to klinikker ligger dør om dør i Århus’ nordlige udkant, og de to psykologer er enige i, at naboskabet er en fordel. Det betyder, at de jævnligt er i dialog om patienter og diagnoser, og det sker ikke sjældent, at de henviser til hinanden. 

Som et eksempel nævner Rikke Bøye den unge kvinde, der ved første samtale var trist og selvbebrejdende. Hun følte ikke, at hun var noget værd, og hun fik diagnosen borderline. Men ved næste møde var hun helt forandret: Hun fortalte om, hvor meget hun havde gang i, og at hun lige havde skilt sig af med sin kæreste, fordi han var alt for kedelig. Der var en helt anden, temmelig manisk energi.

”Mennesker med borderline har typisk humørsvingninger, men ikke nær så udtalt, som hun havde. Derfor henviste vi hende til Krista Straarups klinik,” fortæller Rikke Bøye.

Borderline og den sociale arv

Omkring 12% af den danske befolkning vurderes at have en form for personlighedsforstyrrelse. Rikke Bøye anslår, at to-tre % har borderline. Nogle af de mest dominerende træk ved lidelsen er, at patienterne har svært ved at kontrollere deres følelser og impulser, samt at de grundlæggende har svært ved at finde ud af, hvem de selv er som person. De oplever en indre angst og smerte, fordi de ikke føler sig noget værd i forhold til andre. En del dulmer følelserne med et overforbrug af fx alkohol, stoffer, penge, sex eller mad. De har typisk svært ved at blive i et job eller en uddannelse i mere end nogle få måneder af gangen, og de har vanskeligt ved at knytte varige forhold til andre mennesker.

Borderline udvikler sig gennem barndommen og ungdommen og tilskrives typisk den sociale arv og hændelser i de første leveår. Helt så enkelt er det nu ikke, mener Rikke Bøye.

”Vi fødes med personlighedstræk, som så kan hæmmes eller forstærkes af det miljø, man vokser op i. Hvis man har en dårlig opvækst, er der større risiko for at udvikle en personlighedsforstyrrelse. Nogle gange er det psykiske, fysiske eller seksuelle overgreb, som er den udløsende faktor, men ofte er det meget mere subtilt. Det kan være, at forældrene har været mere optagede af sig selv end af børnene, måske fordi de selv har været forstyrrede. Eller man er måske blevet det sorte får i en børneflok.”

Under alle omstændigheder adskiller borderline sig markant fra bipolar lidelse, hvor generne traditionelt tillægges en langt større betydning.

Krista Straarup uddyber:

”Vi taler normalt om, at mennesker med bipolar lidelse har en medfødt sårbarhed, som giver dem en øget risiko for at udvikle en mani eller depression, hvis de fx udsættes for stress eller pres. Miljøet og oplevelserne spiller derfor  også ind og kan fungere som beskyttende eller forværrende faktorer. Alligevel er der forskel på, om du som patient især forklarer din psykiske lidelse ud fra medfødt genetisk sårbarhed, eller om du placerer skylden hos forældrene og særlige opvækstforhold og traumer. Det sidste er ofte tilfældet med borderline. Den forklaring, du får på dine psykiske vanskeligheder, er ofte afgørende for din selvopfattelse og identitet. ”

Bipolar lidelse

Bipolar lidelse – også kendt som maniodepressiv sygdom – rammer cirka 1% af alle danskere. Det er en alvorlig sygdom. I de maniske perioder kan man føle sig opstemt og lykkelig, men det kan let slå over i utålmodighed, irritation og vrede. Mennesker kommer i de maniske faser ofte til at gøre ting, som de senere fortryder og skammer sig over. I depressionen kan livet føles helt ubærligt, og 15-20% af de ramte begår selvmord.    

Denne boger til dig, der enten selv lider af den maniodepressive sygdom eller er pårørende. Du får viden om årsager, symptomer og behandlingsmuligheder, og du får råd til, hvad du selv kan gøre.

Køb bogen - og støt arbejdet for et godt liv til flere

Historien må kortlægges

For at finde ud af, om en patient har bipolar lidelse, eller om stemningsskiftene skyldes en personlighedsforstyrrelse, er det nødvendigt at se på personens historie og tidsforløbet, fortæller Krista Straarup.

”Du kan aldrig stille en diagnose alene ud fra en persons adfærd. Derfor forsøger vi at afdække, hvor ofte og hvor længe patienten har oplevet problemer med sindsstemningen, og vi kortlægger eventuelle ændringer i tænkning, selvopfattelse, aktivitetsniveau, søvn og appetit. For at vi kan tale om bipolar lidelse, skal patienten have haft både maniske og depressive symptomer over længere perioder. Bipolar lidelse er en sygdom, som viser sig i afgrænsede tidsrum, og i sygdomsfaserne fremtræder personen anderledes end normalt. Ved borderline har patienten en mere permanent følelse af fx at være forkert eller ikke at slå til.”

De to psykologer understreger dog også, at det ikke behøver være et enten/eller. Undersøgelser tyder på, at omkring en tredjedel af alle patienter med bipolar lidelse også har en personlighedsforstyrrelse eller noget, der minder om det. Når bipolar lidelse starter i barndommen eller tidlig ungdom kan det påvirke udviklingen og skabe nogle særlige personlighedstræk. Det kan være borderline, men det kan også være fx narcissistiske, ængstelige eller antisociale træk. Netop fordi man kan have flere lidelser samtidigt, er samarbejdet mellem klinikkerne vigtigt.

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

”Den primære behandling for borderline er oftest psykoterapi. Derudover kan en del af behandlingen bestå i psykoedukation. Og nogle gange er der patienter, som har brug for at blive behandlet medicinsk for fx en depression, før det giver mening at begynde på psykoterapien”, siger Rikke Bøye. 

Og Krista Straarup supplerer med det, som hun selv betegner som en af sine kæpheste:

”Som patient med bipolar lidelse har du behov for medicin og psykoedukation, men i mange tilfælde også psykoterapi. Traditionelt har der været meget stort fokus på den biologiske behandling af sygdommen, men mange har et ønske om og behov for at arbejde med de psykologiske problemer, der viser sig  som konsekvens af sygdommen. De kan opleve tab og nederlag kombineret med skam og skyld over de ting, som de foretager sig i de maniske faser. Og så er der følelsen af stigmatisering, som er værre ved bipolar lidelse end ved de rene depressioner. Manier er associeret med utilregnelighed. Næst efter skizofreni er bipolar lidelse den sygdom, hvor patienterne oplever mest stigmatisering. Det gælder måske ikke altid, hvis du er kunstner, hvor hypomani eller lettere mani kan ses som et tilskud til kreativiteten. Men for de fleste andre mennesker, er det meget alvorligt, hvis din dømmekraft i perioder reelt svigter eller hele tiden bliver draget i tvivl.”

 

 

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883