Det vigtigste er, at vi har sået et frø

Sætningerne flyder frem og tilbage over skærmen. Nogle gange går der flere minutter, før en lille tekst igen blinker i hjørnet: ”Bruger skriver”. Ved tasterne sidder en af Psykiatrifondens cirka 80 frivillige rådgivere, Dan. Hans opgave på chatten er, ligesom i telefonrådgivningen, at give støtte og råd. Og nogle gange er det, der virker som et lille skridt for den ene, et gigantisk hop for den anden.

Rådgiverne har en stærk faglig baggrund. Der er bl.a.  psykologer, socialrådgivere og læger. Dan har en uddannelse som coach. På skærmen kan Dan se, at den unge kvinde skriver fra Nordjylland, og at hun er ”under 19 år”. I deres godt en time lange chatsamtale fortæller hun, at hun bor sammen med sin kæreste. At hun ingen kontakt har til sin familie. At hun har skåret i sig selv i det seneste halve år. I begyndelsen gav det hende ro i lang tid. Nu skærer hun i sine arme flere gange om dagen, og roen varer kun kort – et kvarter, måske.

Selvskade er flugt

”At skære i sig selv svarer til at gå ud og drikke en masse øl – det er selvmedicinering, og det er en flugt. Smerten gør, at de kun tænker på smerten, og de kan slippe alt det andet. I det her tilfælde i kortere og kortere tid,” fortæller Dan, mens han venter på, at den unge kvinde svarer igen. Hvis han bestemte, skulle hun hurtigst muligt have hjælp og gerne af nogle, hun stod ansigt til ansigt med. Hendes kæreste bliver vred på hende, når hun skærer i sig selv, og uanset om det dybest set er, fordi det gør ham bange eller ked af det, så er han ingen hjælp for hende lige nu. Og hun har ingen andre, svarer hun.

Et kæmpe skridt at bede om hjælp

”Det er vigtigt at sige, at det ikke er terapi. Det er hjælp til selvhjælp. Jeg prøver at finde ud af, hvilken hjælp de har brug for. Og jeg må sætte mine ambitioner efter dem. Jeg kan godt synes, at hun burde skynde sig i behandling, men det er hun ikke klar til. Det kan nogle gange være små skridt ad gangen. Det vigtigste er, at hun faktisk har skrevet til os. Det kan meget vel være et kæmpe skridt for hende lige nu,” siger han. 

Efter 74 minutter runder han og den unge kvinde samtalen af. Hun har sagt ja til at læse lidt på nettet om selvskade via links, som Dan har sendt hende. Og så kan hun overveje at kontakte en åben rådgivning, der ligger ti minutter fra, hvor hun bor. ”Nu har jeg fået hende til at søge information, og hun har sagt ja til, at det er vigtigt at tale med nogen. Så håber jeg, hun gør det. Vi har sået et frø,” siger Dan. Og går ud og tager en kop kaffe. Han har brug for at klare hovedet før den næste samtale. 

100 kroner = en samtale

En samtale, en chat eller et brev-kassesvar koster 100 kr. Ikke for dem som ringer eller skriver - men for os. Rådgiverne arbejder frivilligt. Men ud over udgifter som løn til administration, husleje, telefon og internet og lidt forplejning til rådgivere på vagt, så får alle rådgivere uddannelse og supervision. Vil du hjælpe os med at hjælpe endnu flere?

Ser en mand, der ikke er der 

Ved siden af sidder rådgiveren Charlotte. Nogle gange rådgiver hun på telefonen, men i aften er hun på chat. Hun skriver med en ung kvinde, der fortæller, at hun kan se en mand, hun godt ved ikke er der. Manden gør hende bange, og den unge kvinde skriver, at hun vil dræbe sig selv, før han gør det. Charlotte spørger ind og forstår på den unge kvinde, at hun bor hos sine forældre, men at hun ikke føler, at hun under nogen omstændigheder kan tale med dem om det. Og familiens læge ”ødelægger alt”, skriver hun, så han er heller ikke en mulighed. 

Lyst og mod til at få hjælp 

”Den her session handler både om at åbne den unge piges øjne for, hvilke muligheder hun har for at få hjælp. Men i det her tilfælde endnu mere om, at hun efter samtalen får lysten og modet til at lade sig hjælpe,” fortæller Charlotte. 

Og netop det sidste er også, hvad chatten kommer til at handle om. For den unge pige er overbevist om, at hendes forældre bliver både vrede og skuffede, hvis hun fortæller, hvordan hun har det.

En lettelse at formulere sin situation

”Det her er en af de sværere samtaler,” fortæller Charlotte. Og samtalen varer også over de 60 minutter. ”Men somme tider er det også en stor lettelse bare at få sin situation enten formuleret over telefon eller ned på skrift og opleve, at vi lytter og tager dem alvorligt.”

Pigen indvilliger i at printe samtalen ud og give den til sine forældre for at tage hul på problemet. 

”Det ved jeg ikke, om hun gør, men hun virkede faktisk knap så modløs til sidst, så jeg håber det at henvende sig til Psykiatrifondens rådgivning har givet hende et lille skub i den rigtige retning,” siger Charlotte.

Af Sarah Cecilie Boss, journalist og pressechef 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden