Kunsten at male sig ud af problemerne

Det kan være vanskeligt at sætte ord på dysfunktionelle handlemønstre eller en generel indre uro. En anden vej til forståelse kan derfor gå gennem kunstnerisk udfoldelse. Kunstterapi fylder endnu ikke meget i Danmark, men i andre lande er der stor accept af, at dans, sang og maleri kan give nogle svar på de svære spørgsmål.

SÅDAN KAN KUNSTTERAPI HJÆLPE DIG

  • Overgangen fra den kreative proces og slutproduktet til den efterfølgende samtale giver adgang til det ubevidste.
  • Særligt brugbar i forhold til børn, som kan have lettere ved at udtrykke sig kreativitet end verbalt.
  • Den kan anvendes uden en terapeut.
  • Gennem tegning og maling kan der trækkes symbolik ud og analyseres på det.
  • Dilemmaer kan løses gennem skriftlig dialog med dig selv.

Da Anne-Marie Lihn blev præsenteret for kunstterapi for første gang for syv år siden, skulle det vise sig at blive en mindre åbenbaring for hende. Anne-Marie Lihns søn var på et behandlingssted, og i den forbindelse tilmeldte hun sig et kunstterapeutisk forløb.

”Jeg var i en situation, hvor jeg havde brug for nogen at tale med. Jeg har altid tegnet og malet, lavet teater og spillet musik, så jeg tænkte, at det var noget for mig, og at jeg havde lyst til at prøve det,” siger Anne-Marie Lihn.

Kunstterapeuten fik hende til at tegne og male, og efterfølgende fandt hun symboler, som hun kunne tale med terapeuten om. Hun blev også bedt om at skrive dialoger med sig selv som en anden person. Anne-Marie Lihn bar rundt på en skyldfølelse over for sin søn, men den hjalp terapiforløbet hende af med. ”Terapeutisk var det med til at adskille det, som var mit, fra de problemer, som var opstået,” fortæller hun.

Terapi på to fødder

Da kunstterapi brød frem som egentlig profession i 1940’erne, var det netop i erkendelse af de gavnlige terapeutiske effekter, det kunne have at tegne og male. Fra begyndelsen var terapiformen præget af en dobbelthed, hvor både den kreative proces i at fremstille et værk og den efterfølgende terapeutiske analyse indeholdt muligheden for større forståelse af det ubevidste. Siden er flere kunstretninger føjet til terapien, fordi den kreative udfoldelse primært er et konkret redskab til at give adgang til sindet.

Kunstterapi er i dag bredt accepteret i fx Tyskland, England og USA, men i Danmark halter vi bagefter, mener Vibeke Skov. Hun færdiggjorde i 2013 en ph.d. om kunstterapi fra Aalborg Universitet og leder til daglig Institut for Kunstterapi, som til august har udbudt uddannelse i kunstterapi i 30 år. Sideløbende driver Vibeke Skov sin egen kunstterapeutiske praksis.

Ahaoplevelser igennem kunsten

”Klienterne maler eller former et værk, som de efterfølgende taler om. Det sker ofte med mere fantasi, og man glemmer derfor hverdagen, mens man fortæller om sit billede, og så opstår der nogle ahaoplevelser, som minder én om noget fra dagligdgen. På den måde er det gennem ens egen oplevelsesproces, at man finder en ny forståelse for det, man gerne vil forandre i sig selv,” forklarer Vibeke Skov.

 

Jeg var i en situation, hvor jeg havde brug for nogen at tale med. Jeg har altid tegnet og malet, lavet teater og spillet musik, så jeg tænkte, at det var noget for mig, og at jeg havde lyst til at prøve det.

 

”I kunstterapi er det overføring via billedet, der healer klienten. Det giver en anden form for frigørelse, fordi man ikke bliver afhængig af en terapeut på samme måde. I stedet opdager de fleste, at de selv indeholder ressourcer, der er nødvendige for at skabe et bedre liv. Billedet bliver en slags samtalepartner, og tit sker det, at en klient vejleder sig selv i en bestemt retning, som ingen kunne forudse, fordi det sker via oplevelsen af billedet som et talerør for det ubevidste.”

Fantasien bliver vagt til live

Vibeke Skovs ph.d.-afhandling koncentrerer sig om kunstterapeutisk behandling af syv klienter med depression. Hun mener dog, at terapiformen kan benyttes til de fleste psykiske lidelser, ligesom det er sekundært, hvilken kunstretning terapeuten anvender. Det vigtigste er, at det indre kommer til udtryk igennem den skabende proces forud for den terapeutiske samtale. Selv hos den kreative analfabet er der en vej ind, forsikrer Vibeke Skov. Ofte skal fantasien vækkes til live gennem terapeutens spørgsmål til billedet, og hun indleder som regel et forløb med at lade sine klienter præsentere sig selv i en figur, som de former i ler.

Forestillingsevne forudsætning for forandring

”Uanset hvad de laver, bliver de som regel overraskede over at opdage noget, de ikke havde tænkt over, mens de formede figuren. Svæver den? Ligger den i vand? Kan den tale? Er den alene? Hvordan har den det indeni? De fleste har glemt, hvor meget fantasi de har, fordi alle er så optagede af at være rationelle. Men trykker vi på knappen har alle fantasi,” fortæller Vibeke Skov og fortsætter:

”Kunstterapi arbejder med forestillingsevnen på en anden måde end traditionel samtaleterapi, hvor man kun taler om noget velkendt. Hvis ikke man kan forestille sig en forandring, kan det være meget vanskeligt at ændre sit liv.”

Kunstterapi som selvhjælp 

Syv år efter introduktionen til kunstterapi anvender Anne-Marie Lihn stadig metoderne fra tid til anden. Både til at løse dilemmaer om, hvad hun skal gøre for at støtte sine børn bedre, og i perioder, hvor hun har svært ved at sove.

”I stressperioder har jeg tegnet eller skrevet mig i søvn. Dialog på skrift ved jeg virker, og den bruger jeg, når jeg ikke kan finde svaret selv og ikke kan spørge nogen. Jeg kan godt lide den form, for der kommer altid et svar. Det er meget forunderligt, hvad der kommer ud af det,” fortæller Anne-Marie Lihn, som ikke kan lide at blive kaldt klient, fordi kunstterapi er et simpelt redskab for hende.

”Det stærke ved kunstterapi er, at du kan bruge det selv. Det kræver ikke et andet menneske. Når jeg vågner midt om natten og ikke kan sove, så er det fedt at kunne skrive eller tegne i stedet for at ringe til en veninde,” siger hun.

Tekst: Anders Bruhn Kristensen, freelancejournalist

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883