Personlig behandling: Jagten på den perfekte behandling

Personlig behandling har været et hot emne i sundhedssektoren de seneste år. Begrebet dækker over muligheden for at give mere præcis rådgivning i forhold til alvorlige arvelige sygdomme samt muligheden for at tilbyde bedre behandling i form af præcisionsmedicin. I dag er vi allerede nået et godt stykke på området for fx kræft. Men hvad er visionerne, når det kommer til personlig behandling og psykisk sygdom?

HVAD ER PERSONLIG MEDICIN?

Personlig medicin defineres som brug af genetisk information til at personalisere behandling. Per-sonlig medicin er altså behandling, der tilpasses den enkelte patients biologiske karakteristika og sygdomssituation. Medicin skal altså forstås i bred forstand, dvs. behandling.

På landets genetiske afdelinger kan de noget særligt. Hvide, robotlignende maskiner står og brummer i krogene, og læger, laboran-ter og forskere kigger dybt i skærmene for at afkode al den DNA-data, som maskinerne spytter ud.

Når maskinerne har tygget sig igennem en DNA-prøve, kan lægerne kortlægge en del eller hele arvemassen ned til mindste detalje. Det åbner store muligheder i forhold til at give bedre svar på, om man fx er arveligt disponeret for visse sygdomme, og mulighed for at tilbyde en behandling, som er skræddersyet til dig – såkaldt personlig medicin.

”Her på afdelingen rådgiver vi bl.a. patienter, som har arvelige og sjældne sygdomme. Dem kan vi hjælpe ved at analysere deres gener og undersøge dem og deres familie i samarbejde med andre speciallæger.Hvis vi finder varianter i bestemte gener i patientens DNA, holder vi det op imod kendte symptomer på sygdommen, som er relateret til det pågældende gen, og kan på den måde ofte finde årsagen til den arvelige sygdom,” fortæller Anne-Marie Gerdes, klinikchef på Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet, og medlem af Etisk Råd.

”Fx kan vi rådgive patienterne om risikoen for, om de selv udvikler en arvelig sygdom, eller om risikoen for, at deres barn får sygdommen,” forklarer hun videre. Patienterne på Klinisk Genetisk Klinik er typisk blevet henvist her-til pga. fortilfælde af alvorlige og ofte sjældne arvelige sygdomme i familien, eller fordi deres praktiserende læge har fået mistanke om, at patientens sygdom skyldes ændringer i patientens gener.

Teknologisk kvantespring

Tanken om personlig behandling – eller personlig medicin eller præcisionsmedicin, som det også bliver kaldt – er ikke ny. Den bygger videre på en lang medicinsk tradition, som sigter mod at tilbyde patienter den bedste rådgivning og mest præcise behandling via undersøgelser og forskning. Genetisk Klinik på Rigshospitalet har fx eksisteret i over 30 år, fortæller Anne-Marie Gerdes. Det, som har pustet nyt liv i disciplinen, er de teknologiske kvantespring, som giver nye muligheder, forklarer hendes kollega Morten Dunø, laboratorieleder i klinikkens molekylærgenetiske laboratorium.

”I dag er det muligt for os at analysere ekstremt store data-mængder hurtigere og billigere end nogensinde tidligere. Det gør, at vi kan ting i dag, som vi ikke kunne for få år tilbage. Første gang man kortlagde hele den menneskelige arvemasse, tog det 13 år og kostede flere milliarder. Det kan nu gøres på nogle få dage til en brøkdel af prisen. Udfordringen i dag er derfor at skabe mening ud af alle DNA-dataene og finde de relevante variationer, som har relation til sygdommen. Det er ligesom med nålen i høstakken.”

National strategi for personlig medicin

Danske Regioner har i fællesskab med regeringen offentliggjort en national strategi for personlig medicin. Strategien skal sikre fokus på konsolidering, koordinering og fælles retning for den samlede indsats inden for personlig medicin. Der er afsat 100 mio. kr. på finansloven for 2017-2020 til at komme i gang.

Supercomputer skal knække koden til psykiske sygdomme

40 km længere mod vest i Risø står der en anden som ejes af DTU. Den er så stor, at den fylder flere skibscontainere. Supercomputeren bruges af forskere i hele ver-den, som arbejder med biovidenskab eller life science, som det hedder på moderne dansk. En af dem er Thomas Werge, som er en del af forskergruppen bag iPSYCH-projektet, hvor man bl.a. forsøger at finde genetiske forklaringer på fem psykiske sygdomme: autisme, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse og depression. ”En supercomputer af denne størrelse er nødvendig, når vi arbejder med genetiske data i forskning.

Datamængden er uforståeligt stor. Vinddata og big bang-teoretikere har en datakompleksitet, som minder om vores, men ellers findes dets lige ikke. Samtidig har vi brug for en exceptionel datasikkerhed, hvilket supercomputeren i Risø også giver os mulighed for.”

Personlig behandling i en psykiatrisk virkelighed iPSYCH-projektet, som bl.a. Lundbeck-fonden har støttet med et hidtil uhørt højt beløb på 240 mio. kr., er stadig kun i sin vorden, men Thomas Werge ser store muligheder i projektet i forhold til på sigt at kunne knække koden til visse psykiske sygdomme og tilbyde bedre og mere præcis behandling.

”Særligt i psykiatrien ligger det snublende nært at have en ambition om at kunne behandle dem, som har bedst gavn af medicin, med medicin og i stedet koncentrere behandlingen mere om fx psykoterapi hos dem, som vi kan se ud af data ville have ringe gavn af medicin.”

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem her!

Personlig medicin er personlig behandling

Thomas Werge lægger vægt på, at når man taler om personlig medicin, er det vigtigt at forstå ”medicin” i bred medicinsk forstand – dvs. behandling, som kan bestå af medicin lige såvel som terapi og alt muligt andet, og det, at behandlingen sker på et så informeret grundlag som muligt. ”Ved fx psykoser oplever mange vægtstigning i forbindelse med medicinsk behandling. Hvis du så tilmed har psykiske problemer at kæmpe med, så er det jo langtfra optimalt. I en personlig medicin-tankegang vil vi bedre kunne se, om patienterne er disponeret for overvægt, og om vi kan tilbyde dem noget andet – et andet præparat eller måske noget helt andet end piller.”

Medicinalfirmaerne vejrer morgenluft

Indtil for få år siden havde næsten alle medicinalfirmaerne opgivet at forske i og udvikle medicin til psykiske sygdomme, fordi deres dyre- og cellemodeller og forskning ikke førte til nye gennembrud. Men med gennembruddene inden for genetisk forskning er der helt ny optimisme at spore, fortæller Thomas Werge.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden