Psykisk sygdom opleves indefra, men ses udefra

Helt grundlæggende hænger ethvert menneske sammen i krop og sind med sin livshistorie, erfaringer og sociale relationer. Det former os og kan gøre os skrøbelige, men kan også være en ballast, der med den rette hjælp og behandling kan være med til at bringe os videre.

I tidligere ledere har jeg beskæftiget mig med det desværre uudtømmelige tema om psykiatrien som stedbarn i sundhedsvæsnet. Mange er klar over det – ikke mindst patienter, pårørende og fagfolk. Det er svært at finde politisk lydhørhed. Men kampen fortsætter ufortrødent.

I dette nummer af bladet ser vi imidlertid på, hvad god behandling er. Hver dag foregår der mange former for behandling på de psykiatriske afdelinger, ambulatorier og i praksis. Og der forskes på mange fronter for at finde de behandlingsformer, der virker bedst.

Jagten på den bedste behandling

I dag er vores viden om virksom medicin baseret på erfaringer med store studier af mange mennesker og ikke målrettet til den enkelte. Derfor er der indimellem også en del kritik af den medicinske del af psykiatrisk behandling, samtidig med at mange mennesker med f.eks. alvorlige psykoser, svær angst og alvorlige depressioner får stor hjælp.

Genetisk forskning, dvs. forskning i vore arvelige strukturer, giver håb om, at vi vil kunne nå frem til den ”personlige” medicin. Den, der er målrettet den enkelte. Det vil hjælpe os til at give den rigtige medicin, og undgå at give medicin, der ikke vil virke på den enkelte.

Ingen behandling uden psykoterapi

Psykoterapi er en helt afgørende behandlingsform. Det er min klare holdning, at man aldrig må behandle mennesker med psykiske sygdomme uden en eller anden form for psykoterapi i behandlingen. Kort fortalt betyder det, at behandleren altid skal interessere sig for de tanker og følelser, patienten har, tage udgangspunkt i dem og herfra prøve at nærme sig en fælles forståelse. Det gør man ved at oparbejde en god og respektfuld kontakt, ved at lytte, ved at oplyse, ved at hjælpe patienten til at prøve at skabe en meningsfuld sammenhæng mellem symptomer og livsbegivenheder, både før og nu.

Det vigtigste er, at man taler menneske til menneske, at den, der behandler, ser patienten som et menneske i egen ret med lidelse og tanker. At man har god tid og er tålmodig. Denne form for kontakt kan ikke sættes på formel og registreres i et skema, men er hvad langt de fleste patienter efterspørger mere end noget andet.

Vigtigt at sætte sig i den andens sted

Psykiske sygdomme adskiller sig på en række områder fra somatiske sygdomme ved at udspille sig i sindet, og det vil sige i tanke-, følelses- og fantasilivet. Det opleves indefra, men ses udefra. Som barn havde jeg engang en hallucination i febervildelse. Jeg var ca. 4 år og lå i en tremmeseng. Jeg oplevede at sengens sider blev til våde kampesten i en brønd, hvor jeg var ved at drukne. Min mor kom og prøvede at fortælle mig, at det bare var min velkendte seng, men jeg vidste, at hun tog fejl, for jeg kunne både se og mærke de hårde fugtige sten i siden af brønden. Det gjorde et uudsletteligt indtryk.

Det var en engangsoplevelse, men jeg har ofte tænkt på det, når jeg som psykiater taler med mennesker, som har hallucinationer og skal prøve at sætte mig ind i, hvad de oplever. For det er godt at kunne trække på egne erfaringer, når man skal prøve at forstå lidt af, hvad den, der har en psykisk sygdom, oplever. Det giver en ydmyghed, selvom man aldrig uden videre kan ”oversætte” fra egne erfaringer til den andens erfaringer.

Af Anne Lindhardt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden