Psykoterapi fra A til Z

Hvis halsen er øm, og du ikke kan synke, eller hvis du vrider foden om på en knoldet fodboldbane, går du typisk til lægen. Men hvor går du hen, hvis du har ondt i psyken? Vi viser dig vej gennem psykoterapiens jungle.

Mennesker er i årtusinder forsøgt helbredt for mentale problemer og psykiske sygdomme. Tidligere var det præster og åndemanere, der påtog sig opgaven, for psykologi som håndværk opstod først i slutningen af 1800-tallet. Her udviklede Sigmund Freud psykoanalysen, som betragtede menneskets personlighed på tre niveauer og spillede en enorm rolle på det psykoterapeutiske område de følgende årtier. Efterhånden begyndte flere af Freuds egne elever at udvikle variationer af behandlingsmetoden. Og siden har psykoterapi forgrenet sig til mere og mere specifikke behandlingsformer.

Psykoterapi til tiden

Derfor findes der i dag et hav af forskellige terapiformer, og der er langt fra klassisk samtaleterapi på en briks med blikket stift rettet mod loftet i timevis til nyere terapiformer, hvor patienter forsøges kureret gennem symboler i et maleri. Psykiatri-Information har derfor allieret sig med Psykiatrifondens chefpsykolog, Michael Danielsen, for at skabe overblik over psykoterapiens mange retninger.

”For et ungt menneske i dagens Danmark er det måske ikke undertrykt seksualitet, som Freud arbejdede med, der er det store problem. Der er det måske mere det, at mulighederne er så sinds-sygt mange, og du er så afhængig af de valg, du træffer, i forhold til hvordan din livsbane former sig,” forklarer Michael Danielsen

Michael Danielsen understreger dog, at ingen terapiform i princippet er bedre end andre. Alle har sin berettigelse, for metoder udviklet tidligt i historien kan stadig være relevante i dag, selvom det er andre udfordringer, der fylder end for 100 år siden. Men hvis terapiformerne konstant ændrer sig, hvordan finder man så den rette terapeut til at få løst sine problemer?

”Det svarer til at finde ud af, hvilken medicin du skal have. Du går til en professionel, som hjælper med at vurdere, om du skal have penicillin eller noget andet. Så det er i høj grad et spørgsmål om at lade det være op til den professionelle at vurdere din situation. Og dem, der er dygtige, er også i stand til at anbefale en bestemt retning,” forklarer Michael Danielsen.

Den bestemte retning er knyttet til forskellige skoler i psykoterapiens historie. For hver af disse er der en underskov af grene, som i et eller andet omfang har rødder i en af de overordnede skoler.

Hvilken terapi til hvilken lidelse?

Det er vanskeligt at lave en komplet liste over, hvilke terapiformer der virker på hvilke psykiske problemer og diagnoser. Denne liste er fx kritiseret for ikke at tage hensyn til patient-/behandlerforholdets indvirkning på behandlingen og det forhold, at patienten ofte har et mere komplekst sæt af problemer end en enkelt, afgrænset psykisk lidelse.

• Unipolar, ikke psykotisk depression: Kognitiv adfærdsterapi, interpersonel psykoterapi, psykodynamisk psykoterapi

• Fobier: Eksponeringsterapi, kognitiv adfærds-terapi

• Panikangst: Kognitiv adfærdsterapi, afspæn-ding, eksponeringsterapi

• Bulimi: Kognitiv adfærdsterapi, interpersonel psykoterapi

• Borderline personlighedsforstyrrelser: Dialektisk adfærdsterapi, mentaliserings-baseret terapi

• Stress: Kognitiv adfærdsterapi

Psykoanalyse og adfærdsterapi

De store skoler i første halvdel af 1900-tallet var psykoanalysen og adfærdsterapien. Hvor den traditionelle psykoterapi forsøgte at ændre problemskabende følelser og adfærd gennem samtalen med en terapeut, var adfærdsterapien fokuseret på belønning og straf af forskellig adfærd. Med baggrund i videnskabelige ekspe-rimenter fastslog forskere, at menneskets adfærd i høj grad er et spørgsmål om det miljø, det lever i, og de belønninger, som det bliver udsat for.

Depression baner vejen for kognitiv terapi

Både psykoanalysen og adfærdsterapien kom dog til kort i slutningen af 1960’erne, hvor depression brød ud som en folkesygdom. Som Betty fra tv-serien Mad Men, som foregår i 60’erne, også erfarede på briksen hos sin terapeut, havde datidens terapeu-ter svært ved at greje diagnosen.

I kølvandet fulgte derfor den første af de kognitionspsykologiske bølger: den kognitive terapi. Inspireret af computerens opfindelse begyndte psykiateren og psykoanalytikeren Aaron Beck i 1970’erne at skabe nogle modeller over, hvordan processerne i hjernen fungerer. Becks studier viste, at den depressives sind var fuldt af negative og pessimistiske tanker. Og dermed blev tanker for første gang introduceret i psykote-rapien som et væsentligt element i forståelsen af psykisk sygdom.

Psykologisk håndplukning

Siden etableringen af de grundlæg-gende psykoterapeutiske skoler er antallet af nye retninger eksploderet. Alle retninger tager udgangspunkt i, at mennesket tænker, føler og handler. Kognition, emotion og konnation hedder det på psykologsprog. Den overordnede kamp mellem de psykoterapeutiske retninger består i, hvilken rækkefølge mennesket aktiverer disse grundmekanismer i. ”Handler du, før du tænker og føler, eller opstår der en følelse, som får dig til at tænke noget bestemt, som gør, at du handler osv.? Det er dét, der er afgørende for, hvilken retning inden for terapeutisk behandling du bekender dig til,” forklarer Michael Danielsen.

Samtlige retninger i det enorme marked af psykoterapiformer er selvstændige teorier med grundlæggende rammer og systemer. Der er dog alligevel en tendens til, at de ”Over tid nærmer de sig hinanden, fordi man forholder sig til, at tingene hænger afgørende sammen. Hvis du spørger behandlere, så vil langt de fleste sige, at de arbejder eklektisk. At de låner lidt fra forskellige forståelser, alt efter hvordan de læser deres patient. Og så er der naturligvis steder som klinikker for personligheds-forstyrrelser, hvor de siger, at vi er nødt til at arbejde psykody-namisk. Og andre steder, hvor de siger, at vi er nødt til at arbejde kognitivt,” siger Michael Danielsen.

Se tidlinje over psykoterapien historie. Klik her

Flere kognitive bølger: KAT, ACT OG CFT

Netop de kognitive terapier fylder mere og mere i psykoterapien. Siden den kognitive metode skyllede ind over psykoterapien i 1970’erne, er endnu tre bølger kommet til.

KAT

I den anden af de kognitive bølger var psykologer begyndt at interessere sig mere for, hvordan man kunne forandre den måde, man automatisk handler på i forskellige situationer. Det førte til kognitiv adfærdsterapi (KAT), som er en struktureret metode til at kortlægge automatiske negative tankemønstre og træne at ændre dem. Hvis du er tilbøjelig til at fokusere på det negative i et aspekt af dit liv, kan du altså lære at genkende tankemønstret og handle på det, så du ændrer det.

ACT

Den tredje kognitive bølge reagerede på KAT ved at hævde, at ikke alt kan omprogrammeres. For nogle mennesker er det så vanskeligt at skulle arbejde med sig selv og ændre bestemte tankemønstre, at de simpelthen ikke profiterer af det. I den tredje bølge handler det derfor ikke om, at du skal ændre ting, men at du skal acceptere ting. Deraf navnet Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Nogle mennesker er fx så opmærksomme på, hvad andre tænker om dem, at det faktisk giver problemer for dem. I stedet for at fokusere på dette tankemønster og forsøge at ændre det handler det måske om at acceptere det og positivt reformulere det.

CFT

Den fjerde kognitive bølge går under navnet Compassion Focused Therapy (CFT). Den ligger i forlængelse af ACT, men er alligevel mere omsorgsfuld. CFT ligger i tråd med fascinatio-nen af mindfulness og meditation, fordi man bruger forskellige teknikker, hvor det dybest set handler om at genopfinde evnen til at have medfølelse med dig selv.

Psykoterapiens ABC

Omkring 2-300.000 danskere går hvert år i psykoterapeutisk behandling. Mange kommer med at konkret problem, som de vil have hjælp til, andre søger behandling for psykiske problemer eller egentlig psykisk sygdom.

Spørgsmålet er, hvem man skal vælge, når man søger en terapeut. Bogen beskriver de forskellige terapeutiske retninger, og hvilke retninger, der passer til hvilke problemstillinger og diagnoser.

Bogen giver et klart og overskueligt overblik over, hvad psykoterapi er, og hvordan den praktiseres, og den beskriver de mest anvendte og anerkendte retninger inden for moderne psykoterapi.

 

Køb bogen - Overskud fra bogsalg går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere.

Terapi afspejler sig i tidsånden

Der er ingen tvivl om, at de kognitive terapiformer er de mest populære for tiden. Det er en helt naturlig udvikling, som også afspejler sig i tidsånden, forklarer Michael Danielsen.

”Vi vil gerne se os selv som vores egen skabning. Det er dine egne til- og fravalg, der har betydning, mere end dét, du er blevet givet, eller dét, din opvækst definerede for dig. Det er dit indre drive og dine behov, der styrer det. Det er også en afspejling af, at vi i den vestlige verden har frigjort os, i hvert fald på overfladen, fra at være styret af noget. Det er lige meget, om dine forældre var uddannede eller ej, du kan gøre, hvad du vil,” siger Michael Danielsen. Han pointerer, at uanset hvilken terapeutisk tradition man støtter, er psykologer i dag mere tilbøjelige til at anvende handlingsorien-terede teknikker. Patienterne er langt mere optagede af at komme tilbage på rette spor, så de kan fortsætte deres liv. Og det leder til en grundlæggende forskel på de kognitive og psykoterapeutiske retninger.

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

”Kognitiv terapi kan bruges til at symptomregulere. Med mindst mulig indsats kan man komme tilbage i en tilstand af balance. Hvis der så også viser sig noget andet, måske din grundlæggende måde at være i verden på, så kan man bruge en anden terapi, hvor man ser på det mere fundamentale. Det gør man også i kognitiv terapi, men det er ikke det primære,” forklarer chefpsykologen, der samtidig understreger, at symptomregulering ikke skal forstås som overfladeterapi, for der er tale om gode og effektive metoder til håndtering af mange vanskeligheder, hvad der også er god evidens for.

Det, der er allervigtigst for at få noget ud af et terapeutisk forløb, har dog intet med skoler eller traditioner at gøre, understreger Michael Danielsen. ”Der er to ting, der er afgørende: Er der gensidig god kemi mellem dig og behandleren, og i hvor høj grad tror behandleren selv på, at den måde at behandle dig på er den helt rigtige. Det er faktisk de ting, man kan finde evidens for, har betydning for kvaliteten målt i klienttilfredshed,” siger han.

Tekst: Anders Bruhn Kristensen, freelancejournalist

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883