Psykoterapiens historie - fra hypnose til metakognition

Hvilken terapi til hvilken lidelse?

Det er vanskeligt at lave en komplet liste over, hvilke terapiformer der virker på hvilke psykiske problemer og diagnoser. Denne liste er fx kritiseret for ikke at tage hensyn til patient-/behandlerforholdets indvirkning på behandlingen og det forhold, at patienten ofte har et mere komplekst sæt af problemer end en enkelt, afgrænset psykisk lidelse.

• Unipolar, ikke psykotisk depression: Kognitiv adfærdsterapi, interpersonel psykoterapi, psykodynamisk psykoterapi

• Fobier: Eksponeringsterapi, kognitiv adfærds-terapi

• Panikangst: Kognitiv adfærdsterapi, afspæn-ding, eksponeringsterapi

• Bulimi: Kognitiv adfærdsterapi, interpersonel psykoterapi

• Borderline personlighedsforstyrrelser: Dialektisk adfærdsterapi, mentaliserings-baseret terapi

• Stress: Kognitiv adfærdsterapi

Hypnose (1775)

Moderne psykoterapis fødsel tilskrives ofte den østrigske læge Frantz Anton Mesmer, som var den første til at føre hypnose ud af det okkulte og ind i lægevidenskaben. Det var dog først i slutningen af 1800-tallet, at hypnose for alvor vandt indpas som psykoterapeutisk behandlingsmetode.

Psykodynamiske terapiformer (slut 1800-tallet)

En videreudvikling af psykoanalysen (Freud). Centralt står teorien om det ubevidste, dvs. at irrationelle og skjulte kræfter i psyken har en væsentlig indflydelse på menneskers tankeliv, følelsesliv og handleliv. Relationen mellem mennesker spiller en afgørende rolle i terapien. En række terapiformer er udviklet herfra. Bl.a. korttidsindividuel terapi, gruppeterapi og mentaliseringsbaseret terapi. Endvidere findes velbeskrevne terapiformer, der kombinerer en psykodynamisk grundantagelse med kognitive teknikker og metoder. Psykodynamiske terapiformer anvendes både til psykotiske tilstande, til personlighedsforstyrrelser og til angst, depression mv.

Børneanalyse (start 1900-tallet)

Hvor Freud så på det voksne menneskes psyke, interesserede den østrigsk-britiske psykoanalytiker Melanie Klein sig for børn. Hvad sker der i tilblivelsen til mennesker? Hun beskrev de signifikante andre, typisk forældrene, som dem, der former din udvikling.

Behaviorisme (start 1900 tallet)

En objektiv, naturvidenskabelig psykologi, som ser på den observerbare adfærd uden hensyntagen til psykiske tilstande. Den måde, du lærer på, er i høj grad et spørgsmål om det miljø, du indgår i, og de belønninger, som du bliver udsat for (B.F. Skinner).

Adfærdsterapi (1940'erne)

Bygger på behaviorismens syn på psykologien. Adfærd antages at være indlært og styret af miljøets påvirkninger.

Kropsterapi (1940'erne)

En terapiform, der startede i Norge og er en fællesbetegnelse for terapiformer, hvor kroppen på forskellige måder inddrages for at bearbejde svære følelser, som kan udløse angst og depression.

Kunstterapi (1940'erne)

En terapiform, der tager udgangspunkt i de gavnlige terapeutiske effekter, det kunne have at tegne og male. Fra begyndelsen var terapiformen præget af en dobbelthed, hvor både den kreative proces i at fremstille et værk og den efterfølgende terapeutiske analyse indeholdt muligheden for større forståelse af det ubevidste. Senere kom andre kunstarter til som medier til at udtrykke, hvad ord ikke kunne.

Eksistentiel/humanistisk terapi (efter 2. verdenskrig)

Efter 2. verdenskrig opstod en mere følelsesorienteret, humanistisk-eksistentialistisk bølge med gestaltpsykologi som en af de førende terapiformer. Terapeuten søger en relation med klienten, og der er generelt mere fokus på menneskets relationelle sider. Du er blevet formet og hæmmet på nogle måder, som kan give dig problemer senere i mødet med andre mennesker, og det skal der ryddes op i.

Systemisk familieterapi  (1950'erne)

I systemisk familieterapi ses den syge som en del af et system, typisk sin familie. Den enkeltes problemer er således også resten af familiens, og derfor bliver hele familien inddraget i den terapeutiske behandling.

Psykoterapiens ABC

Omkring 2-300.000 danskere går hvert år i psykoterapeutisk behandling. Mange kommer med at konkret problem, som de vil have hjælp til, andre søger behandling for psykiske problemer eller egentlig psykisk sygdom.

Spørgsmålet er, hvem man skal vælge, når man søger en terapeut. Bogen beskriver de forskellige terapeutiske retninger, og hvilke retninger, der passer til hvilke problemstillinger og diagnoser.

Bogen giver et klart og overskueligt overblik over, hvad psykoterapi er, og hvordan den praktiseres, og den beskriver de mest anvendte og anerkendte retninger inden for moderne psykoterapi.

 

Køb bogen - Overskud fra bogsalg går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere.

Kognitiv terapi (1970'erne)

Computerinspirerede modeller over processerne i hjernen. Tanker bliver for første gang introduceret i psykoterapien som et væsentligt element i forståelsen af psykiske sygdomme (Aaron T. Beck).

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

Narrativ terapi (start 1980'erne)

Narrativ terapi ser på den fortælling, du har om dig selv. Hvis den er for negativ, skal du have den nuanceret. Grundantagelsen er, at personen ikke er problemet. Personen er personen, og problemet er problemet.

KAT (1980'erne)

En struktureret metode til at kortlægge automatiske negative tankemønstre og træne at ændre dem. De negative tankemønstre, du kan genkende, kan du metodisk gå ind og ændre.

ACT (1980'erne)

Som en opfølgning på KAT går ACT ind og hjælper dem, som har for svært ved at ændre deres negative tankemønstre. Så i stedet for at ændre dem, skal du acceptere dem.

Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy (ISTDP) (1980'erne)

Under ACT opstår nogle underretninger. Bl.a. ISTDP, som mener, at måden, du skal lære at handle anderledes på, drejer sig om, at du skal genkende dit eget forsvar, som har til formål at holde noget ubehageligt væk og holde angstniveauet nede. Når du kan genkende det, så kan du også arbejde med at erstatte nogle af de ikke-konstruktive forsvarsmekanismer. Registrer, at de er der, og så kan du lade være med at gå ind i dem.

Tekst: Anders Bruhn Kristensen, freelancejournalist

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883