Somatic experience: Terapi for pattedyr

Vilde dyr lever i konstant fare for at blive et rovdyrs næste bytte og udsættes jævnligt for chok. Men det går dyrene ikke rundt med traumer i kroppen af, for de har en evne til at ryste dem af sig og komme videre. Kropsterapien Somatic Experiencing® forsøger at overføre denne egenskab til mennesker i chok- og traumebehandling.

Sådan kan SE hjælpe dig

  • Den kan frigøre den energi, som er bundet i hele det fysiologiske system, der er relateret til et traume.
  • Kan forbedre evnen til at rumme vanskelige følelser.
  • Giver større indsigt i, hvordan du selv regulerer dit nervesystem og gør dig mere robust.

Mennesket er et pattedyr ligesom antiloper og harer. Men når antilopen flygter for livet fra en sulten gepard eller haren fra en ræv, formår de efterfølgende at ryste oplevelsen af sig, hvor traumer er tilbøjelige til at blive siddende i kroppen hos mennesker.

Det er denne iagttagelse, der er grundlaget for terapiformen Somatic Experiencing® (SE), der er udviklet i 1980’erne af amerikaneren Peter Levine, som har ph.d.-grader i både psykologi og medicinsk biofysik. Han har arbejdet med stress og traumer i 40 år, men det var udgivelsen af bestselleren ’Væk tigeren’ i 1997, der for alvor skulle sætte skub i interessen for den nye terapiform. I ’Væk tigeren’ beskriver han de egenskaber, der gør dyr nærmest immune over for traumatiske oplevelser. Den håbefulde konklusion er, at mennesker kan opnå samme evner.

Energien skal udad ikke indad

Susanne Ebling er formand for den danske sammenslutning af SE-terapeuter, SE-foreningen i Danmark, og for hende er SE en tilgang til at forstå, hvordan vores hjerner og nervesystemer fungerer. 

”Når man er udsat for farer, reagerer man automatisk ved at flygte, angribe eller fryse. Det er en spontan stressreaktion, som indebærer et meget højt energiniveau i kroppen. Når dyret er uden for farer, ryster det den resterende energi ud, men når mennesker stivner eller fryser i sådan en situation, bliver den store energiladning ofte i kroppen og har ikke nogen steder at gå hen. I stedet vender energien sig indad og går i muskler, knogler og organer,” forklarer hun. 

 

Pludselig får jeg en oplevelse af, at nogen holder på mine håndled. Som om det sker nu og her. I kølvandet på det kommer så erindringen fra barndommen som et billede, og jeg tænker, ’Gud, hvad var det lige, der skete dér’. 

 

Terapi med kroppen som talerør 

Når traumet er placeret i kroppen, er det netop kroppen, der giver svarene i SE. Susanne Ebling understreger, at mange mennesker kan have svært ved at formulere sig eller kan ikke huske traumet. Og for dem er SE også behjælpelig, fordi kroppen fører ordet.

”Terapeuten har fokus på kropssansninger og følelser og følger klientens egne sansninger. Klienten guides, til der skabes sammen-hæng mellem følelser og tanker, så der sker en regulering i nervesystemet og den ophobede energi opløses,” siger Susanne Ebling.

Der er på nuværende tidspunkt ikke megen forskning til at bakke op om SE’s evne til at udføre disse opgaver. Et enkelt databaseret studie, som endnu ikke er publiceret, tyder dog på, at SE har en gavnlig effekt på patienter diagnosticeret med PTSD.

Operation afslørede et glemt traume

47-årige Line Rotenberg har ikke PTSD, men hun har modtaget SE-terapi i andre sammenhænge i løbet af sit liv. For eksempel da hun for nogle år siden skulle have foretaget en operation på sit ene øjenlåg. Et lille indgreb på maks. 20 minutter med lokalbedøvelse.

”Det var ikke noget voldsomt på nogen måde, men jeg var rædselsslagen ved tanken. Og jeg kunne mærke, at hvis ikke jeg skulle bakke ud, så skulle der ske noget,” fortæller hun.

Line Rotenberg fik derfor en akuttid hos en SE-terapeut, og efter fire sessioner følte hun sig klar til operationen. 

Psykiatri-Information

Artiklen er bragt i Psykiatri-Information. Som støttemedlem får du Psykiatri-Information i postkassen 4 gange årligt. Derudover får du også 10 % på bøger fra Psykiatrifondens forlag.

 

Bliv støttemedlem!

”Der sker det, at jeg får et billede af noget, jeg har glemt, som skete, da jeg var fem år gammel. Der står en masse mennesker og river i mine arme og ben, og nogen hiver mig i tungen med en tang. Det viste sig, at jeg var blevet opereret i tungen, og der måtte fem mennesker til at holde mig. Jeg kan godt huske oplevelsen svagt, men jeg var faktisk ikke bevidst om traumet,” forklarer Line Rotenberg. ”Som om det sker nu og her” 

For overhovedet at kunne fremkalde den mange år gamle hæn-delse spurgte terapeuten ind til Line Rotenbergs følelser i kroppen. Hun fortalte om at være bange for operationen uden at gå ind i hvorfor og blev fastholdt i en kropslig og følelsesmæssig oplevelse. ”Pludselig får jeg en oplevelse af, at nogen holder på mine håndled. Som om det sker nu og her. I kølvandet på det kom-mer så erindringen fra barndommen som et billede, og jeg tænker, ’Gud, hvad var det lige der skete dér’,” fortæller Line Rotenberg.

I den sidste session gennemgik terapeuten den forestående operation skridt for skridt og spurgte ind til, hvordan kroppen reagerede på det. Og så kunne Line Rotenberg mærke, at ubehaget havde givet slip, husker hun. 

”Det var selvfølgelig ikke fedt at blive opereret, men jeg kunne ligge i det og tænke, at det snart var overstået.” Line Rotenberg blev første gang opmærksom på Peter Levine og kropsterapi for 25 år siden. Sidenhen har hun selv uddannet sig til SE-terapeut.

Tekst og foto: Anders Bruhn Kristensen, freelancejournalist

Hejrevej 43 | 2400 København NV | 3929 3909 | pf@psykiatrifonden.dk | CVR 1917 4883