Hjælp de unge til at lære bedre

Unge, der mistrives, kan få kognitive vanskeligheder. Lærere og forældre kan blive bedre til at hjælpe unge, der har svært ved at koncentrere sig, få deres opgaver færdige og holde aftaler, mener Henriette Henriksen, der er psykolog i Psykiatrifondens Ungdomsprojekt.

Når man kender sin kognitive stil og er bevidst om sine særlige kognitive vanskeligheder, kan man fx styrke og støtte sin kognition ved at:

  • Holde regelmæssige pauser for at styrke sit samlede funktionsniveau.
  • Minimere forstyrrelser og støj for at forbedre opmærksomheden.
  • Få hold på forstyrrende tanker om ting, man skal huske ved konsekvent at bruge to-do-lister.
  • Opøve faste rutiner for daglige gøremål for at støtte overblikket og planlægningen og kompensere for manglende kognitiv energi.
  • Sørge for at bruge en kalender konsekvent for at støtte overblikket og hukommelsen.
  • Have faste pladser til ting som nøgler, mobiltelefon og vigtige breve og papirer, hvis man har svært ved at huske og skabe overblik.
  • Lave aftaler med familiemedlemmer og venner om sammen at gå til sport og deltage i sociale aktiviteter, hvis man har svært ved at igangsætte og motivere sig selv.

(Kilde: Psykolog Louise Meldgaard Bruun) 

Han har meget fravær fra skolen og dukker ofte først op langt op ad formiddagen. Han lover og lover, men er stadig bagud med sine opgaver. Hun siger, hun har læst teksten hjemme, men når læreren spørger til indholdet, siger hun, at den irriterede hende, så hun ikke kan huske den.

Vi kender dem alle, de unge, der er ukoncentrerede, ikke møder til tiden og ikke laver deres ting. Det kan være let at mene, at de bare skal tage sig sammen. Hvor svært kan det være at møde til tiden og lave sine opgaver?

Men mange ved ikke, at også unge kan blive ramt af psykisk mistrivsel i en grad, så deres mentale tempo er nedsat, og de har svært ved at fungere i et normalt studiemiljø. Hjernen er så at sige 'forstuvet'.

Men de fleste unge opnår igen deres fulde funktionsniveau, understreger Henriette Henriksen, som er psykolog i Psykiatrifondens Ungdomsprojekt, der omfatter otte skoler i Københavnsområdet. Henriette Henriksen har dagligt samtaler med unge, hvoraf nogle har kognitive vanskeligheder som følge af en eller anden form for mistrivsel.

Kognition betyder tænkning, og vores evne til at tænke omfatter bl.a. evnen til at sanse, være opmærksom, have eller skabe sig overblik, indlære, huske, bearbejde informationer og løse problemer.

"I skoler og på læreanstalter viser de kognitive forstyrrelser sig, når en elev eller studerende ændrer adfærd, fx har fravær, ikke får afleveret sine opgaver og har svært ved at koncentrere sig i timerne. Unge med kognitive forstyrrelser har simpelthen problemer med at planlægge, koncentrere sig og huske," forklarer Henriette Henriksen, der understreger, at forstyrrelserne ikke handler om intelligens.

 

Kognitive vanskeligheder er et forbigående, men usynligt handicap, som det er vigtigt, at lærere og forældre er opmærksomme på. Forældre kan hjælpe ved at strukturere dagen og fx sørge for, at den unge kommer op om morgenen og hen i skolen. Lærerne kan hjælpe ved at planlægge og tilpasse opgaverne, så eleven kan løse dem.

 

Ikke-boglige aktiviteter kan fx afsløre, om det er intellektuelle færdigheder, der mangler. Hvis den unge er god til at strukturere aktiviteter i fritiden eller på en kokkeskole, skyldes indlæringsvanskelighederne måske noget andet end reducerede kognitive funktioner.

Når der er tale om kognitive vanskeligheder som følge af mistrivsel, er det også vigtigt at understrege, at forandringen i den unges kognitive funktionsniveau er der i en afgrænset periode.

"Kognitive vanskeligheder er et forbigående, men usynligt handicap, som det er vigtigt, at lærere og forældre er opmærksomme på. Forældre kan hjælpe ved at strukturere dagen og fx sørge for, at den unge kommer op om morgenen og hen i skolen. Lærerne kan hjælpe ved at planlægge og tilpasse opgaverne, så eleven kan løse dem."

Mere viden til forældre og lærere

Henriette Henriksen understreger, at lærerne gør sig umage og gerne vil hjælpe. Men de ved for lidt om, at kognitive forstyrrelser – eller forstyrrelser i tænkningens processer – spiller en rolle for de elever, der i en periode fungerer dårligt i skolen.

"På de skoler, hvor vi arbejder, vil lærere, vejledere og elevcoaches meget gerne lytte til mulige forklaringer, der kan bidrage til, at de bedre kan forstå og dermed støtte elever-ne. Vi fortæller dem, at eleven faktisk ikke kan gøre det bedre på nuværende tidspunkt, og giver samtidig konkrete råd om, hvad der kan hjælpe den unge," forklarer Henriette Henriksen.

Angst, stress, tristhed og depression er hovedårsager til den psykiske mistrivsel. Derfor er det afgørende, at lærere og forældre overvejer, om de unges koncentrationsvanskeligheder kan være udløst af angst og depression eller eftervirkninger af det, siger Henriette Henriksen, der understreger, at de kognitive forstyrrelser også viser sig hos unge, der ikke har en diagnose.

Netop derfor kan symptomerne være svære at opdage. De unge virker bare ukoncentrerede og modvillige. Det mentale tempo er nedsat, og de unge forstår måske heller ikke selv helt, hvad der er galt. De unge kan virke triste og uengagerede, og de trækker sig fra sociale sammenhænge.

"For at kompensere for følelsen af ikke at slå til og at mangle overblik kan de unge udvise modstand over for tingene. Det gør, at deres problemer let betragtes som et svagt fagligt niveau og manglende engagement," forklarer Henriette Henriksen.

Problemet kan opstå hos børn og unge i alle aldersgrupper, men skoleskift, fx fra folkeskole til gymnasium eller andet, gør det sværere at hjælpe. Lærerne på den nye skole ved ikke, at eleven tidligere har fungeret bedre med både kammerater, undervisning og hjemmearbejde.

Belastning gennem længere tid

Årsagen til kognitive forstyrrelser ved mistrivsel er, at hjernens funktioner forstyrres og udtrættes, når den unge er psykisk belastet igennem længere tid. Begivenheder i hjemmet – fysisk eller psykisk sygdom hos forældre eller søskende, misbrug i familien, dødsfald eller skilsmisser – kan medføre mistrivsel, som forældrene ikke altid er opmærksomme på. De undrer sig over, at deres søn eller datter ikke bare står op om morgenen og går i skole – og de er ikke klar over, at det simpelt hen kan være fysisk umuligt for ham eller hende.

"Hjernen fungerer ikke som den plejer, hvis de unge har været belastet over tid," forklarer Henriette Henriksen.

Som at bestige et bjerg i klipklapper

I praksis kan de unge have meget svært ved at målrette og fastholde deres opmærksomhed, selv om de egentlig gerne vil, og selv om det er noget, de tidligere let har kunnet. De undrer sig over, at aktiviteter, som de tidligere har værdsat, er svære at holde fast i. At tage initiativer og gennemføre fritidsaktiviteter og opgaver i skolen kan være som at bestige et bjerg i klipklapper. Mange får svært ved at huske aftaler og fastholde opmærksomheden om samtaler og tv-udsendelser.

I værste fald afbryder den unge sin skolegang. Mindst hver fjerde af de unge, som falder ud af uddannelsessystemet, gør det på grund af personlige, sociale eller psykiske problemer, viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet.

Grib mulighederne

Jo længere tid overbelastningen har varet, og jo flere gange de unge har haft problemer, jo sværere får de ved at vende tilbage til det liv og funktionsniveau, de havde før.

"Det tager tid, og de første skridt er de tungeste. Dels fordi hjernen er følsom og fortsat ude af balance, dels fordi man ofte kæmper med et lavt selvværd efter at have oplevet ikke at kunne præstere normalt over en periode," siger Henriette Henriksen, der også fremhæver, at stemningslejet ofte løfter sig, før de kognitive vanskeligheder forsvinder. Den unge kan altså virke glad igen, før han eller hun fungerer optimalt rent kognitivt. 

Mange uddannelser kan være hårde at gennemføre, hvis man har svært ved at koncentrere sig.

Henriette Henriksen anbefaler, at de unge griber skolens muligheder for at få hjælp og støtte i fx lektiecafeer eller hos lærere og vejledere og i psykologiske rådgivninger og om nødvendigt tager et semester om. Det kan også være klogt at rådføre sig med en UU-vejleder om valg af ungdoms- eller anden uddannelse.

"Mange uddannelser kan være hårde at gennemføre, hvis man har svært ved at koncentrere sig."

I Psykiatrifondens Ungdomsprojekt er de 16-25-årige netop henvist af deres egne lærere og studievejledere på en af projektets otte skoler. Baggrunden er, at skolen vurderer, at eleven er tæt på at falde fra sin uddannelse, fx pga. mistrivsel. De unge har personlige eller relationelle problemer, men er ikke kendt i behandlingssystemet.

For den unge selv kan de kognitive vanskeligheder give et lavt selvværd. Den unge kan føle sig 'dum' eller som en 'sart plante'. Det betyder ofte, at der med de kognitive forstyrrelser følger negative personlige fortællinger om ikke at kunne komme i gang og ikke lykkes med eller fuldføre noget. Det er vigtigt at få hjælp til at bryde denne onde cirkel, da den tænkning blot stresser yderligere.

Ro, pauser og faste rutiner gavner unge, der let bliver trætte og har svært ved at overskue arrangementer med mange mennesker. En fast aftale om at gå til fitness med en kammerat er en god indgang til nyt livsmod, kontakt og anerkendelse. Små succeser tæller, om det så bare er at huske sin madpakke. 

Har du svært ved at huske? Mister du overblikket? Taber du tråden i en samtale? Glemmer du, hvad du er i gang med? Du kan træne dine kognitive færdigheder og dermed håndtere eller minimere de kognitive vanskeligheder. 

Du kan træne dine kognitive færdigheder og dermed håndtere eller minimere de kognitive vanskeligheder. I denne bog kan du læse om, hvad kognitive vanskeligheder er, hvordan de viser sig, hvorfor de opstår, og hvad du selv kan gøre for at håndtere dem - både hjemme, på jobbet eller på uddannelsen. Bogen giver også gode råd til, hvordan du taler med andre om dine vanskeligheder. Og der er gode råd til pårørende. 

 

Køb bogen her - Al overskud fra bogsalg går ubeskåret til arbejdet for et godt liv til flere. 

Spørg os!

Hvis lærerne observerer, at en ellers velfungerende elev viser tegn på kognitive vanskeligheder, er det fornuftigt at henvende sig til hjemmet og forhøre sig om mulige grunde til mistrivsel.

"Det er nødvendigt at afdække, hvad der påvirker den unge, at se på, hvilke situationer den unge fungerer bedst i, og at se på søvn, kost, motion og struktur i hverdagen, som man ved har betydning for, at man kommer sig igen," fremhæver Henriette Henriksen.

Spørg os! lyder opfordringen fra de unge i Psykiatrifondens Ungdomsprojekt, og at inddrage de unge selv er det bedste, lærere og forældre kan gøre, mener Henriette Henriksen.

"Langt de fleste har gode muligheder for at få en velfungerende hverdag igen. Men for at kunne tilbyde den rette hjælp er det vigtigt at få kortlagt, hvad der er svært for den unge. Overlades den unge til sig selv, kan det have store konsekvenser. Fx kan den unge ende med at miste sin SU og sin studiebolig, hvis han eller hun stopper sin uddannelse."

Støttebind til en forstuvet hjerne

Kortlægningen kan bestå i, at lærere, forældre og andre nøglepersoner sammen med den unge finder ud af, hvor problemerne er i hverdagen, og lægger en plan for, hvordan de kan løses. Hvis en ung pige eller dreng har brug for ekstra hjælp til at planlægge, hvordan man kommer ud ad døren om morgenen og husker sine aftaler med lærer, vejleder, psykolog, ja, så er det, hvad der skal til. Hjælpen kan ses som en slags ‘støttebind til en forstuvet hjerne’ – og bidrager i sig selv til at hele den.

"På deres mobiltelefoner kan de unge planlægge i kalenderen, sætte alarmer og affotografere lærerens noter på tavlen. Det gør det nemmere at holde styr på sin hverdag, hvis man har problemer med at huske og planlægge," fremhæver Henriette Henriksen.

Mange voksne har naturligvis ikke indsigt i de problemer, de kognitive forstyrrelser kan give, forklarer Henriette Henriksen. En mor, der undrede sig over, at hendes datter ikke bare stod op om morgenen, havde glæde af at få at vide, at det faktisk var umuligt for datteren at ‘tage sig sammen’.

En sådan information kan være betydningsfuld rent praktisk, men også nedsætte den frustration og irritation, der ellers kan præge relationen, og som blot er en yderligere belastning.

Kravene til unge om at tage en uddannelse bliver skærpet i disse år, og det gør det endnu mere nødvendigt, at unge med kognitive forstyrrelser får den hjælp, de har brug for, mener Henriette Henriksen.

"Når lærerne spørger de unge, hvad der er galt, skal de være forberedt på at møde vrede og afvisning, fx at eleven slet ikke møder op til samtalen, men også tristhed, skyld og skam. De typer reaktioner skyldes netop, at 'følelseshjernen' i en sådan periode er den styrende i forhold til 'fornufts-hjernen'. Lærerne har ikke indberetningspligt, hvis de unge er over 18, men de skal forfølge det alligevel," siger Henriette Henriksen, som også anbefaler omsorgssamtaler og fraværssamtaler, og at skolen eventuelt søger om en støtteperson i en periode.

"Kontanthjælpsreform og uddannelsesreform giver de unge pligt til at tage en uddannelse. Men det stiller også krav til de voksne om ekstra opmærksomhed på dem, der fungerer dårligt."

Læs mere om Psykiatrifondens forskellige indsatser for unge.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden