Kunsten at mestre jobbet efter sygdom

Efter en sygemelding med depression, angst eller stress kan det være nødvendigt i en periode at have særlige rammer og aftaler på jobbet for at kunne klare de daglige opgaver og kontakten med mange mennesker.

Det er helt forskelligt fra person til person, hvad man har brug for støtte til, men som pårørende kan man fx:

  • Hjælpe personen med at gennemføre de mål, han eller hun har sat sig.
  • Tilbyde at gå med personen til aktiviteter eller aftaler.
  • Hjælpe personen med at købe ind eller lave mad.
  • Støtte personen i at lave en strategi for, hvordan en uoverskuelig opgave kan gennemføres ved hjælp af planlægning og inddeling i mindre dele.
  • Være forstående over for behovet for færre sociale aktiviteter.

(Kilde: Psykolog Louise Meldgaard Bruun)

Mennesker, som har haft angst, stress eller en depression, oplever ofte det, fagfolk kalder 'kognitive forstyrrelser'. Det betyder, at evnen til at skabe mening i det, som sker indeni og omkring os, er nedsat som følge af sygdommens belastning på krop og psyke.

"Det rammer ofte de kognitive eksekutivfunktioner, som er de mere abstrakte måder, hvorpå vi aflæser og forstår, hvad der foregår omkring os, og som gør os i stand til at bevare overblikket og handle på en passende måde. Det kan fx betyde, at noget så basalt som opmærksomheden og dermed hukommelsen bliver ramt. Det gør det svært at prioritere og lære nyt, og hverdagen kan opleves som meget kaotisk, fordi udefrakommende begivenheder og andres behov og forventninger forstyrrer, og fordi evnen til at mestre det, er stærkt nedsat," forklarer Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling.

Evnerne skal genoptrænes

Har man det sådan, kan det selvsagt også være svært at passe et arbejde, hvor der ofte er mange krav og forventninger om overblik, prioritering, handling, ansvar og præstation. Så selv om den syge er raskmeldt efter depression eller stress, kan de kognitive funktioner stadig være påvirket.

"Den gode nyhed er, at stort set alle får de kognitive evner tilbage, men de skal genoptrænes. De færreste kan vende tilbage på samme niveau som før fra første dag. Derfor opfordrer vi til, at man får guidet støtte i en periode," siger Michael Danielsen.

Det kan betyde, at man skal lære at arbejde anderledes, fx på nedsat arbejdstid, og være opmærksom på, hvornår man bliver træt. Eller lukke døren ind til kontoret for at være skærmet. Have fokus på rammerne fra dagens start ved at lave en struktureret liste over de seks ting, man skal nå at kigge på i dag – tre i formiddag og tre i eftermiddag – og ikke lade sig forstyrre imens. Det kan også være at have mobilen på lydløs, mailnotifikationerne slået fra, ørepropper, hvis man sidder i storrumskontor, og måske have ansigtet mod væggen.

Undersøg mulighederne og accepter tilstanden

"Man skal med andre ord undersøge, hvad der kan hjælpe en med ikke at blive forstyrret. Og samtidig må man acceptere, at man husker dårligere og bliver hurtigere træt, så pauser er også vigtige. Tag en transportabel madpakke med og gå en tur i frokostpausen i stedet for at sidde i kantinen og blive bombarderet med informationer."

Disse rammer kræver rummelighed og accept fra både arbejdspladsen og medarbejderen selv, pointerer Michael Danielsen.

"Man er til en vis grad nødt til selv at melde ud, hvordan tingene er, fordi kollegerne vil undre sig, hvis man pludselig opfører sig anderledes end før. Det behøver ikke at være et detaljeret indblik, men måske bare at sige: 'Jeg er inde i en periode, hvor jeg hurtigt mister overblikket, så jeg har brug for sådan og sådan …'. Og ledelsen skal være opsøgende, stille sig til rådighed og være med til at finde aftaler, som virker, og være opmærksom på, om de holder og bliver overholdt af både kolleger og medarbejderen selv."

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden