Saml tankerne

En helt almindelig hverdag stiller store krav til vores tænkning. Fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen, skal vi kunne igangsætte os selv, skabe og fastholde opmærksomhed, danne os et overblik, planlægge og huske samt regulere vores umiddelbare impulser.

Pilleglas FritlagtVi starter fx dagen med at lægge en plan, hvilket kræver opmærksomhed, hukommelse, arbejdshukommelse, overblik og planlægning. På vej til arbejde støder vi måske på uforudsete hændelser som vejarbejde eller forsinkede busser, så vi må lave en ny plan for, hvordan vi kommer på arbejde, eller hvordan vi får aflyst og flyttet morgenens møde – det kræver opmærksomhed, overblik og planlægningsevne. Når vi endelig er nået frem, taler vi med et par kolleger, hvilket kræver opmærksomhed, hukommelse og overblik. Opgaverne på arbejdspladsen kræver igangsætning, overblik, arbejdshukommelse og koncentration, og en kedelig, men vigtig konference senere på dagen stiller krav til vores opmærksomhed, overblik og impulsstyring. Når vi har hentet børnene, står vi måske og laver mad, mens vi hjælper dem med lektierne. Det kræver overblik og delt opmærksomhed. Trætte efter en lang dag bør vi gå tidligt i seng – også det kræver opmærksomhed, planlægning og igangsætning.

Alle kan opleve kognitive vanskeligheder indimellem, fx hvis man er meget træt eller føler sig stresset. Man mister måske overblikket, taber tråden i en samtale og glemmer, hvad man var i gang med. Det går dog som regel over igen, når man har fået sovet eller slappet af.

Hvad er kognition og kognitive funktioner?

Kognition er en samlebetegnelse for de mentale funktioner og processer, der tilsammen udgør tænkningen.

Vores kognition er delvist bestemt af genetik, og vi fødes med forskellige forudsætninger for at fastholde opmærksomheden, huske, indlære og problemløse. Tænkningen er også miljøafhængig og påvirkelig, og den formes og udvikles i løbet af vores liv, afhængigt af hvordan vi bruger den, og af hvilke udfordringer og begivenheder vi oplever.

Tænkningens forskellige funktioner forudsætter hinanden og er afhængige af hinanden i et komplekst samspil, som gør os i stand til at fungere og udvikle os i forskellige sammenhænge.

Læs mere om tænkningens forskellige funktioner.

Hvis kognitionen ikke fungerer optimalt, påvirker det mange funktioner og aktiviteter i hverdagen. I nogle tilfælde får de kognitive vanskeligheder en til at lade være med at deltage i bestemte aktiviteter eller sociale sammenhænge, fordi man ved, at man ikke kan klare situationen. I de tilfælde begrænser vanskelighederne ens udfoldelse og kan medføre, at man isolerer sig eller bliver passiv.

Vanskelighederne viser sig imidlertid også ofte i forbindelse med kontrol og regulering af følelser. Svækket kognition gør det fx vanskeligt for en at lave en alternativ tolkning af negative automatiske tanker, idet alternative tanker kræver opmærksomhed, overblik og evne til at holde forskellige mulige fortolkninger op over for hinanden. Dermed kan den svækkede kognitive funktion forstærke og vedligeholde tendensen til depressive tankemønstre.

Kognitive vanskeligheder efter depression, angst og stress

Mennesker, der har haft depression, angst eller stress, har ofte kognitive vanskeligheder længe efter, at de er blevet erklæret raske igen. Man siger, at der er et 'efterslæb' af kognitive symptomer, og det betyder, at selv om man ikke længere oplever, at ens humør er påvirket, så kan man stadig have svært ved at fungere i hverdagen, sådan som man gjorde, før man blev syg.

At stress, angst og depression medfører kognitive vanskeligheder, hænger sammen med den hjernepåvirkning, en stress- og belastningstilstand udgør. Dybereliggende områder i hjernen aktiveres som en art alarmberedskab. Denne aktivering sker på bekostning af aktivitet i den forreste del af hjernebarken, frontallappen, som bruges til opmærksomhedsregulering, igangsætning, overbliksdannelse, problemløsning og andre overordnede kognitive funktioner.

Usynlige problemer

Kognitive vanskeligheder er ikke synlige i sig selv. De forveksles derfor ofte med dovenskab og manglende evne til at tage sig sammen. Ens omgivelser kan ikke forstå, hvorfor man ikke kommer i gang med sine opgaver og aktiviteter, hvorfor man ikke får gennemført de opgaver, man endelig er kommet i gang med, og hvorfor man ikke kan samle sig om en ganske almindelig samtale.

Nogle gange ved man heller ikke selv, at ens vanskeligheder i dagligheden skyldes, at de kognitive funktioner ikke fungerer optimalt. Man kan også tænke, at man er doven og uduelig og bare burde tage sig sammen. Det kan nemt blive en ond cirkel og være medvirkende til, at man bliver deprimeret igen.

Styrk og støt de kognitive funktioner

Hvis man oplever, at man har svært ved at fungere i dagligdagen, kan man træne og støtte sine kognitive færdigheder.

Viden om, hvordan kognitionen (altså tænkningen) fungerer, og om hvad der påvirker den i positiv og negativ retning, er et vigtigt første skridt. Når man lærer sin egen ‘kognitive stil’ at kende og bliver bevidst om, hvad der henholdsvis støtter og stresser, samt får indsigt i, hvordan man selv fungerer bedst, er man godt på vej til at forbedre sine kognitive funktioner – og dermed sin dagligdag. Viden alene er dog ikke nok. Ændring af vaner og etablering af nye rutiner tager tid og kræver en målrettet indsats, hvis det skal have en effekt.

Helt overordnet er det vigtigt at prioritere søvn og pauser, fordi for lidt søvn påvirker tænkningen. I perioder med søvnunderskud er ens opmærksomhed, problemløsningsevne, overblik, fleksibilitet og evne til at regulere impulser og følelser nedsat.

Mange af os har oplevet, hvordan et problem eller en opgave, som syntes helt uoverskuelig, da vi gik trætte i seng om aftenen, virker betydeligt mindre udfordrende, når vi vågner udhvilede næste morgen. Denne erfaring støttes af undersøgelser, som viser, at vores kognitive ressourcer forbedres efter søvn eller hvile.

For at styrke sine kognitive funktioner er det vigtigt at lære sin egen kognitive stil at kende. Det gør man ved at være ekstra opmærksom på, hvad der fungerer bedst for en (fx ved at føre dagbog over hændelser og humør), og gennem erfaringer og oplevelser med forskellige opgaver, situationer og sociale sammenhænge.

Det drejer sig fx om, hvornår på dagen man løser opgaver mest koncentreret, om man arbejder bedst alene eller sammen med andre, i absolut stilhed eller med baggrundsmusik eller -snak og med eller uden deadlines. Om man helst skal have sine opgaver delt op i mindre dele, om man bedst lærer nye ting ved at få dem fortalt eller ved at læse om dem, om man arbejder bedre og mere effektivt, hvis man holder regelmæssige pauser osv.

Hvordan kan pårørende hjælpe?

Som pårørende kan man først og fremmest forsøge at have realistiske forventninger. Vær fx opmærksom på, hvilke forventninger du har til jeres samvær. Hvis man har viden om og indsigt i personens vanskeligheder, kan mistolkninger undgås, man bliver ikke så nemt skuffet, og man kan bedre støtte personen i at blive bedre til at klare de udfordringer, han eller hun oplever. Støt personen i at opøve nye rutiner og vaner.

Husk altid, at gode råd let bliver til dumme forventninger og derfor ikke altid er gode for andre. Og husk, at alle former for forandring kræver motivation.

(Kilde: Psykolog Louise Meldgaard Bruun)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden