Mennesker med psykisk sygdom skal have særlig støtte til et sundt liv

Mennesker med psykisk sygdom dør ofte tidligere end andre. En del af forklaringen er, at de har brug for særlig støtte til en sundere livsstil. Hvad det er, der skal til for at gøre forskellen, har man afprøvet i det nye forsøg Projekt CHANGE.

Lighed i behandlingen af mennesker med psykisk og fysisk sygdom handler også om, hvordan mennesker med psykisk sygdom bliver mødt i sundhedsvæsenet, og hvordan man støtter dem til en sundere livsstil. For ændringer skal der til, hvis mennesker med psykisk sygdom skal leve et længere og bedre liv.

undefinedHjælp til rygestop og sundere kost

Derfor afprøver forskningsprojektet CHANGE effekten af tværfaglige sundhedsteam i psykiatrien, hjælp til rygestop og sundere kost. Projektet har blandt andet arbejdet med at sikre, at deltagerne kom til lægen, når det var nødvendigt, så fysiske sundhedsproblemer blev opdaget og behandlet. I dag er projektet afsluttet.

”Vores forsøg viser, at der er rigtig mange gode initiativer og muligheder, men vi kan også se, at det individuelle ikke er nok. Blandt diabetikere har man fx lavet et forsøg, hvor man så på, om det var lettere for den med sukkersyge at ændre livsstil, hvis hele familien var med. Altså at hele familien ændrede spisevaner i stedet for, at det kun var diabetikeren. Og resultaterne viste, at det bedre kan lykkes at indføre den sunde livsstil, hvis hele familien er med,” mener Merete Nordentoft, klinisk professor og overlæge på Institut for Klinisk Medicin Region Hovedstadens Psykiatri. Og det er det samme, der gør sig gældende for mennesker med psykisk sygdom, mener Merete Nordentoft.

”Mange lever alene, men så kunne man i stedet se på de sammenhænge, de indgår i, deres bredere netværk og de steder, de kommer, og skabe en påvirkning der.” Sammen med ergoterapeut og fysioterapeut Thomas Axel Madsen og fysioterapeut Søren Drivsholm har hun lavet forskningsforsøget Projekt CHANGE.

Vigtigt med støtte og hjælp

48-årige Gerda er en af de personer, som kan skrive under på, hvor vigtig ekstra støtte har været for hende, fortæller Merete Nordentoft. Gerda lever med den psykiske sygdom skizofreni og vil gerne træne og tabe sig. Igennem projektet kommer hun også i gang med hjælp fra en livsstilscoach, men træningen er stadig vanskelig, for Gerda har store smerter i sin højre arm.

Det er svært for hende at finde overskud til at komme til lægen. Derfor går livsstilscoachen med, og det viser sig, at Gerda har en kræftknude i højre bryst. Heldigvis kan den fjernes, og kræften har ikke spredt sig.

Det lille skub gør en stor forskel

Gerda skal følge et genoptræningsprogram, men det kniber. I stedet får hun hjælp i projektet til at lave øvelserne derhjemme, og to uger senere er hun smertefri. Med andre ord skal der lidt ekstra skub til i Gerdas tilfælde, for hun vil selv meget gerne. Uden de skub havde Gerdas situation måske været anderledes dyster.

undefined”Den særlige indsats i CHANGE er god for nogle, og det er især dem, der i forvejen er mest motiverede. De er faktisk i stand til at lave om på deres egne mønstre,” siger Merete Nordentoft.

Bivirkninger, livsstil og fysisk sygdom

Og der er rigtig god grund til at finde ud af, hvordan man bedst giver de ekstra skub: Mennesker med alvorlig psykisk sygdom lever nemlig kortere liv end den øvrige befolkning. For mænd med skizofreni er den forventede levetid cirka 20 år kortere, og for kvinder med skizofreni cirka 15 år. Samtidig viser forskning, at der er en markant overdødelighed pga. fysiske sygdomme, der ikke bliver behandlet, og bivirkninger af medicin, og at overdødeligheden i mange tilfælde også kan tilskrives livsstilsfaktorer som rygning, usund kost og manglende motion.

”Jeg håber, CHANGE kan være med til at opretholde det helt nødvendige fokus på det fysiske helbred hos mennesker med psykisk sygdom, for det har vi brug for at vide meget mere om,” siger Merete Nordentoft. 

Af Sarah Cecilie Boss, journalist og pressechef, Psykiatrifonden 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden