Psykisk sårbare unge risikerer et liv med dårlig økonomi

Der er klare sammenhænge mellem dårlig økonomi og dårlig trivsel, og de to faktorer påvirker hinanden. Det viser nye analyser fra Børnerådet og Forbrugerrådet TÆNK.

Trange kår giver dårligere trivsel. Unge fra økonomisk trængte familier er mere ensomme end andre unge, de føler sig mindre populære og er generelt mindre tilfredse med livet end andre unge.

Blot 4 pct. af unge fra økonomisk trængte familier vurderer således, at de har ’det bedst mulige liv’. Blandt unge fra den økonomiske middelklasse er det ti pct. Og blandt velstillede 16. Tendensen er altså klar – jo mindre velstillet din familie er, jo dårligere har du det. Det er de triste kendsgerninger, viser en ny analyse, som Børnerådet har sendt på gaden. Og det er følelser, som påvirker hele den unges liv, forklarer Psykiatrifondens chefpsykolog Michael Danielsen.

Tre gode råd til dig med en ustabil økonomi

Læg et budget

Et budget giver dig overblik over, hvor mange penge du har, og hvordan du bruger dem. Hvis du er usikker på, hvordan du lægger et budget, vil banken gerne hjælpe. Du kan også spørge venner eller familie.

Bed om hjælp, før det går skævt

Hvis du kan se, det bliver svært at betale nogle regninger, så ring til banken og/eller dem, du skylder pengene, så tidligt som muligt. Jo længere tid du trækker den, jo værre. Kreditorer vil hellere hjælpe dig, så de kan få deres penge, fx med en afdragsordning, end de vil sende dig rykkere og inkassoskrivelser.

Få god rådgivning

Hvis du har mistet overblikket over økonomien, kan du få gratis gældsrådgivning, fx hos Forbrugerrådet TÆNK. Din bank vil også gerne hjælpe dig.

Tal om det

Penge kan være svære at tale om, men prøv alligevel. Det kan løsne knuden i maven at få talt om det, for det er første skridt på vejen til at styre din økonomi i stedet for at lade den styre dig. 

”Man er særligt sårbar over for de her ting, når man er ung, fordi det er der, man opbygger sin livsduelighed og sin karakter. Og hvis man har en dårlig social kapital og generelt er usikker, påvirker det hele ens liv, også ens muligheder for at få en sund økonomi”, siger han. Det understreger, hvor vigtigt det er, at mennesker er robuste og selvstændige, mener han.

Dårlig økonomi går begge veje

Forbrugerrådet TÆNK udgav sidste år rapporten ”Ungdomsliv på kredit” i samarbejde med TrygFonden. Rapporten er første skridt i et større projekt, der skal sætte fokus på de unges gældsproblemer. Rapporten konkluderer blandt andet, at der er behov for målrettet rådgivning til de unge, som er i en særlig risiko for at begynde deres voksenliv med gæld i bagagen. Nogle af dem er de psykisk sårbare unge.

En vigtig pointe i Forbrugerrådet TÆNKs rapport er, at gældsproblemer ofte opstår i sammenhæng med andre udfordringer, som unge møder. Det gælder også i forhold til psykiske belastninger: Unge, der er psykisk sårbare, har en højere risiko for at komme i en situation med økonomiske problemer, og unge med økonomiske problemer bruger samtidig mange psykiske kræfter på at bakse med den dårlige økonomi, hvilket igen kan forværre situationen.

Netværk og tabu har stor betydning

”Vi kan se, at de unge, som mangler et netværk omkring sig, lettere kommer ud i den dårlige økonomi. For ofte er det netværket, typisk forældre eller andre tæt på, der hjælper den unge tilbage på sporet, inden det går helt galt,” siger Turf Böcker Jakobsen, projektchef og forfatter til rapporten.

Samtidig er det fortsat tabubelagt at tale om pengesager med andre, og det kan være en anden forklaring på, at det går så galt, som Forbrugerrådet TÆNK ser i sin gratis gældsrådgivning. 

”For det første henvender de unge sig sjældnere til vores gældsrådgivning end henvender de sig ofte meget sent i forløbet, end andre aldersgrupper, og for det andet det vil sige, når økonomien allerede er kørt alvorligt af sporet,” siger Turf Böcker Jakobsen.

Psykisk sårbarhed udhuler økonomien

Mange af de gældsplagede unge, Forbrugerrådet TÆNK har interviewet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, fortæller om deres psykiske sårbarhed. Det kan være, at de selv oplever psykiske udfordringer, eller at de er påvirkede af, at kæresten eller nogen i familien har det svært psykisk.

I rapporten fortæller Dennis sin historie. Han får første gang problemer med sin økonomi, da han flytter hjemmefra som 17-årig, og senere i hans liv er der mange skift, han får et barn, bliver skilt, flytter flere gange. Det giver en omskiftelig økonomi, og han gennemlever en voldsom fødselsdepression, ligesom hans ekskone også får en depression. Det anstrenger økonomien, og det månedlige bjerg af regninger vokser og bliver mere og mere umuligt at gøre noget ved.

Presset økonomi gør ondt værre

En anden historie, der understreger de negative vekselvirkninger, er Sofias. Hun fortæller, at hun bliver indlagt med angst og psykose, da hun er i starten af 20’erne.

Hun stopper på studiet og siger sit job op. Derfor kan hun ikke betale sine regninger, og hun ryger i registret over dårlige betalere. Den konstant pressede økonomi gør hendes sygdom værre. Kun fordi hendes forældre og en socialrådgiver på hendes behandlingssted hjælper hende, kommer der aftaler i stand med kreditorer og kommune, så hun kan koncentrere sig om at blive rask. Med andre ord opstår nogle af de økonomiske problemer i forlængelse af og forstærkes af psykiske vanskeligheder.

 

Artiklen forsætter under billedet

undefined

Føler, at det ikke kan svare sig at drømme 

En anden gruppe unge, der kan få en svær økonomi og et svært liv, er dem, der vokser op i familier med psykisk sygdom inde på livet.

”Det kan påvirke deres forhold til andre mennesker, deres muligheder i livet og ikke mindst deres opfattelse af sig selv. Og i sidste ende kan det betyde, at de aldrig realiserer deres muligheder, fx for job og uddannelse – og det har selvfølgelig stor betydning for den økonomi, et menneske har,” siger Michael Danielsen, chefpsykolog i Psykiatrifonden.

At vokse op i et hjem, hvor de voksne måske er syge eller ikke selv arbejder, kan betyde, at den unge selv giver op. ”De kan blive fanget meget tidligt i nogle følelser af, at det alligevel ikke kan svare sig at drømme,” mener han.

Støtte, ro og selvtillid er vejen frem

Det er her, de vigtige rollemodeller og pårørende kommer ind i billedet. Lærere, familie, venner, trænere, og hvem det ellers kan være, som kan erstatte den interesse for den unge, som han eller hun måske mangler hjemmefra.

”Alle mennesker har brug for at blive set. At nogle interesserer sig ægte for dem og deres muligheder og eventuelt hjælper dem med at realisere deres potentiale. Det er det, der gør, at vi får troen på os selv og evnen til at finde ud af, hvad vi vil, og kan arbejde for at opnå det,” siger Michael Danielsen. Og så er det vigtigt for Michael Danielsen at understrege, at en sund økonomi og dermed ro i sindet er målet, ikke nødvendigvis materiel velstand.

”Det handler om nærvær og om at have nogle mennesker omkring sig, man kan mærke interesserer sig for en. Det smitter af på alt det andet,” siger han.

Forebyggelse nødvendig

Forbrugerrådet TÆNK vil sammen med TrygFonden bruge konklusionerne fra rapporten ”Ungdomsliv på kredit” som afsæt for at arbejde med forebyggelse af unges gældsproblemer på en række nye måder. De næste tre år skal en ny form for rådgivning prøves af. Den griber fat i de unge, allerede når betalingsproblemerne begynder, i et samarbejde med dem, de unge skylder penge – boligselskaber, energiselskaber, teleselskaber osv.

Ofte lyder det fx fra politisk hold, at det er forældre og skoler, der skal ruste de unge til at håndtere deres økonomi fornuftigt, men det er ikke nok, siger han. ”Ofte ved de unge godt, at de ikke skal tage de hurtige lån, og de ved også godt, at man skal se at få betalt, når girokortet kommer. Men der kan være lang vej fra at vide, hvad der er det rigtige at gøre, til faktisk at gøre det. Derfor skal vi også arbejde med at styrke de unges selvkontrol i en verden, hvor de hurtige lånetilbud er alle vegne, og det er blandt andet det, vores nye rådgivningsindsats handler om,” siger Turf Böcker Jakobsen.

Af Sarah Cecilie Boss, journalist og pressechef, Psykiatrifonden 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden