Sådan får du det bedste samarbejde med jobcentret

Hvis du er uden for arbejdsmarkedet som følge af psykisk sygdom, kan det være sin sag at forklare din sagsbehandler, at du er ”rigtigt” syg og ikke er arbejdsmarkedsparat. For den usynlige psykiske sygdom kan gøre det svært for sagsbehandleren at forstå, hvad du kan og ikke kan. Det kan besværliggøre samarbejdet, men hvis begge parter fokuserer på dialog og samarbejde, letter det processen.

undefinedMødeindkaldelser, aflysninger, blanketter og godkendelse af planer. Alt sammen i e-Boks og alt sammen dokumenter, hvor det kan være svært at overskue sammenhæng, relevans og ikke mindst, hvad du skal agere på. Det er kompliceret nok i sig selv, men hvis du tilmed er ramt af psykisk sygdom, kan det være endnu sværere at overskue. 

”Nogle borgere med psykisk sygdom oplever, at samarbejdet hurtigt strammer til, og at de bliver præsenteret for en række pligter, som de ikke føler, de kan sige nej til, selvom de er uenige. De oplever, at sagsbehandleren og jobcentret er en magtfaktor, som har den fulde råderet over deres sociale sag. Men sådan bør det ikke være, og det kan undgås, hvis begge søger samarbejdet,” siger Line Aaberg.

Line Aaberg er uddannet socialrådgiver og ansat som erhvervsrådgiver i Psykiatrifondens socialøkonomiske afdeling, som bl.a. samarbejder med kommunerne om at hjælpe borgere med psykiskeproblemer i arbejde eller uddannelse. Før Line Aaberg kom til Psykiatrifonden, arbejdede hun i hospitalspsykiatrien med at hindre sociale problemer i at opstå som følge af indlæggelsen.

undefinedSvært at overskue processen

Erfaringsmæssigt oplever Line Aaberg, at en af de største udfordringer for en person med psykisk sygdom er at finde initiativ og kunne overskue processen med jobcentret som følge af sygdommen. ”Du er ofte ramt på de kognitive funktioner, hvis du har en psykisk sygdom som fx stress, angst eller depression. Det vil sige, at du kan have være svært ved at huske, koncentrere dig og bevare overblikket over, hvad du skal. Det kan skabe problemer, hvis du fx glemmer et møde i jobcentret, eller hvis sagsbehandleren opfatter det, som om at du bevidst ikke vil samarbejde,” siger Line Aaberg.

En anden udfordring er, at jobcentret kan have svært ved at rumme psykisk sygdom, fordi sygdomsforløbet sjældent følger en tilrettelagt og velkendt plan frem mod helbredelse. Det kan give både sociale og økonomiske problemer. 

Sociale og økonomiske konsekvenser

”Ved psykisk sygdom er der ikke tale om en lineær proces frem mod helbredelse, som hvis du fx har brækket lårbenet. Det tager ofte lang tid at udrede psykisk sygdom, finde den rigtige behandling osv. Og det kan godt være en udfordring i systemet, når du som udgangspunkt kun har en sygedagpengeperiode på 22 uger,” siger Line Aaberg. 

Et af hendes bedste råd er derfor altid, at du skal involvere dit netværk, venner og familie og bede dem om hjælp i processen med jobcentret. Du kan også søge hjælp i diverse gratis rådgivninger. Det kan hjælpe dig med at holde snor i processen.

Tænk det som et samarbejde

Det allervigtigste råd, Line Aaberg har, er dog at se jobcentret som en samarbejdspartner. Med samarbejde mener Line Aaberg ikke, at du blindt skal følge og gøre alt, hvad jobcentret siger. Tværtimod. Du er i din gode ret til at stille spørgsmål til alt, som du undrer dig over, men det skal være på en måde, hvor du altid søger dialogen først. 

”Hvis du e er at have forstået, hvad det fx er for et tilbud, sagsbehandleren anbefaler, du skal i, og du er uenig i dette, så sig fra og forklar hvorfor – og spil gerne tilbage med et alternativt forslag, så du også selv bidrager med noget konstruktivt.”

Det sidste kan være en udfordring. For ofte mangler initiativet hos en person, der er ramt af fx depression, og måske kender man heller ikke til alternative muligheder. Her er rådet derfor igen at få hjælp i netværket og eventuelt tage en person, der kender dig, med til møderne i jobcentret.

Klag om nødvendigt

I sin karriere som socialrådgiver og erhvervsrådgiver har Line Aaberg oplevet mange uheldige episoder, som kunne have været undgået, hvis både sagsbehandler og borger taklede mødet med hinanden anderledes.

”Det er vigtigt, at sagsbehandleren har forberedt sig ordentligt og læst op på borgerens sag, før de mødes. En person med svær angst skal naturligvis ikke placeres i aulaen med en masse andre før mødet. Men det hænder, at sagsbehandleren ikke har læst ordentligt op på sagen. Det er en dårlig start på et forløb, som handler om at hjælpe borgeren til at kunne forsørge sig selv.”

På samme vis opfordrer hun borgeren til at pakke skepsissen væk og i stedet søge dialogen med jobcentret. Men hvis det alligevel kører af sporet, er det vigtigt at kræve sin ret og klage om nødvendigt.

”I al sagsbehandling vil du som borger både møde tilbud og pligter. Sådan skal det være. Så start med at søge dialogen, og brug jobcentret som en ressource. Men klag altid, hvis du mener, at du ikke er blevet behandlet ordentligt,” lyder rådet fra erhvervsrådgiveren. 

Af Peter Andersen, redaktør og videnskabsjournalist, Psykiatrifonden 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden