Angsten fulgte med erkendelsen

Journalist og tidligere tv-vært Anja Bo oplevede livskrisen på nærmeste hold, da hun blev skilt for ti år siden. Siden har angsten fulgt med som blind passager. I dag ved hun, at angsten kommer, når hun har indgået for store kompromiser, eller når livet skal tages op til revision.

Angsten kommer, når hun lige er faldet i søvn. Måske ti minut- ter efter. Så vågner hun ved, at hendes hjerte banker hårdt, hårdt i brystet, og hun har en følelse af, at døden er nært forestående, eller at der vil ske noget frygteligt med de mennesker, hun elsker. En følelse af, at alt er formålsløst.

Så vækker hun sin mand, Nils, og spørger, om noget kan have vækket hende – en lyd, for eksempel? Men nej, der er aldrig noget. Det er noget inde i hende, der får det til at ske.Anja Bo

Sagde ja til for meget 

Det begyndte for ti år siden, da hun erkendte, at hun måtte skil- les fra sin daværende mand, som hun havde to små børn med. Skilsmissen kastede Anja Bo ud i en livskrise, som satte gang i livets store spørgsmål, og i samme omgang meldte søvnløshed og angst sig på banen.

”Jeg havde aldrig før forstået, hvorfor folk talte så meget om nattesøvn. Begrebet at sove godt om natten. Jeg havde aldrig haft svært ved at falde i søvn og sove. Men pludselig oplevede jeg at vågne op med hjertet oppe i halsen,” fortæller hun.

Følelserne og kroppens reaktioner viste sig, da hun begyndte at erkende, at hun havde sagt ja til for meget i sit ægteskab. Hun var nødt til at reagere på den disharmoni, der fyldte mere og mere i hende.

En rædselsfuld dag

Dengang var hun nyuddannet journalist og for alvor på vej ind på den bane, mange af os kender hende for. I en del år var Anja Bo studievært på DR2-programmet Deadline, kendt som en begavet og dygtig journalist og interviewer med en stærk integritet. I dag er hun netop begyndt i et job som redaktionschef på tv-produktionsselskabet Heartland, mens hun samtidig har en del opgaver som moderator eller konferencier ved forskellige konferencer og temadage.

”Den dag sidste sommer, hvor det var Store Fyrings-dag i DR, kan jeg huske, jeg kørte ud til DR Byen på min cykel i høj sol og tænkte over den dag, der ventede mig. Den kunne kun blive rædselsfuld, uanset om jeg selv blev fyret, for under alle omstændig- heder ville en masse mennesker, jeg kendte og holdt af, miste deres job,” siger hun.

”Hvad er det værste, der kan ske?”

Turen viste hende, at hun havde lært noget af årene med tilbagevendende angstanfald.

”Før ville jeg have tænkt alle mulige katastrofetanker. Nu kunne jeg tænke på, at jeg har tre skønne børn og en fantastisk mand, og at jeg havde ganske meget kunnen, som kunne bruges et andet sted. Så hvad var det værste, der kunne ske? Sådan havde jeg ikke kunnet tænke før, tror jeg,” fortæller hun.

En anden måde at være sig selv på

Anja Bo blev fyret den dag. Og i en periode har angstanfaldene været tilbage med ny kraft.

”Det er jo mildest talt identitetsbærende at være studievært. Nu skal jeg finde en anden måde at være mig på”, siger hun.

De mange år med perioder med angst har lært hende, at angsten vil fortælle hende noget.

”Jeg har altid skullet have mig selv helt med i de ting, jeg foretog mig. Og når angsten kommer, ved jeg nu, at der er et eller andet, jeg bør tage op til revision. Har jeg sagt ja til for meget? Eller har jeg sagt ja til noget, jeg ikke helt kan stå inde for?” siger hun.

Anja Bo har haft samtaler med en psykolog, der var inde på, at angst er et vilkår for vores eksistens. Livet skal bide lidt, som han sagde til hende.

”Det er jeg enig med ham i. Og vi havde nogle fine snakke, men de kurerede mig ikke. Jeg ved ikke, om det kan kureres, eller om angsten er et vilkår for mig – noget, jeg har med mig,” siger hun.

Krisetackler med angst

Anja Bo ved havnenSom årene er gået, har hun vendt angsten til noget, der er brugbart. Det bliver aldrig rart at have et angstanfald. Det er fuldstændig rædselsfuldt og vil altid være det. Men i dag bruger hun angsten til at tackle kriser, til at turde mere og som markør for, om hun er gået over sine egne grænser. 

”Jeg tager imod nogle opgaver, jeg ikke ville have turdet før. For eksempel var jeg for nylig vært for en konference på engelsk. Otte timer. Pyha. Det tror jeg ikke, jeg havde turdet før,” siger hun.

Vigtigt at være sig selv

Og så hjælper angsten hende dybest set med at holde godt fast i sig selv. ”I virkeligheden kan jeg ikke andet end at være mig selv. Og angsten, som jo også er mig, opfordrer hele tiden indirekte til, at jeg gør det rigtige. Så på den måde er angsten en glimrende guideline,” siger hun med et skævt smil. Hun ville gerne slippe af med angsten eller i hvert fald blive bedre til at mærke tidligere, at den er på vej.

Følsomhed er spændende

Angsten forbinder hun også med en følsomhed eller hudløshed hos sig selv og andre.

”Jeg er et følsomt menneske, og det samme er de mennesker, jeg holder mest af. Mine venner har den samme følsomhed eller ærlighed omkring deres svagheder eller følelser, som jeg synes, netop er det, der gør dem spændende og til levende mennesker”.

I virkeligheden kunne følsomheden hjælpe verden, mener hun.

”Tænk, hvis vi alle sammen var lidt mere hudløse. Så tror jeg måske, at verden var bedre,” siger Anja Bo.

Af Sarah Cecilie Boss, journalist og pressechef, Psykiatrifonden 

Læs mere fra temaet om livskriser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden