Luk
Ikon, mobil
Få hjælp på 39 25 25 25
ikon, hjerte
Støt alle med psykisk sygdom
10

Livskriser

Man kalder det udviklingskriser eller livskriser, når livet pludselig forandrer sig drastisk. I dette tema sætter vi fokus på viden om netop livskriserne kriser, og giver dig en række gode råd til, hvordan du bedst håndterer dem.

Mappe ensomhed

Der er overordnet to former for kriser, nemlig udviklingskriser og traumatiske kriser.

Udviklingskriser, som også kan kaldes livskriser, er de former for kriser, som sker i forbindelse med ændringer i den enkelte persons liv. De traumatiske kriser er karakteriseret ved pludselige og uventede begivenheder, som kan være livstruende eller påvirke personens helbred. 

Dette tema handler om livskriser. I temaet "Klar krisen" kan du få informationer og gode råd om traumatiske kriser og om tendenser i samfundet efter en krise – også med fokus på coronaepidemien, som har påvirket hele verden i en lang periode. Børn kan også opleve traumatiske kriser, og som pårørende skal man hjælpe dem bedst muligt igennem. 

Billede af hånd der ligger betryggende på arm

Kriser er en del af livet, og det er noget, vi alle før eller siden oplever. Man kalder det traumatiske kriser, når vi bliver udsat for pludselige og nogle gange voldsomme hændelser. I dette tema har vi sat fokus på viden om traumatiske kriser, og...

Livskriser

Livskriser 

Livskriser er noget, vi alle før eller siden oplever. Krise betyder forandring eller vendepunkt, og livskrisen er en del af vores liv. Livskrisen kan opstå i forskellige aldre og faser. Vi kan opleve livskriser, når projekter mislykkes, når livet midlertidigt ikke giver mening eller ved store forandringer. En livskrise kan fx udløses af skilsmisse, dødsfald, fyring, men kan også opstå uden ydre forandringer.  

Det er meget individuelt, hvordan vi reagerer i en livskrise – uanset om vi i forvejen er psykisk sårbare, eller om krisen har udløst psykiske problemer og svære følelser. Men med den rette hjælp og støtte kan krisen give menneskelige erfaringer og modenhed, som kan bruges i livet fremover. Her kan du læse om livskriser i forskellige afskygninger. Og du kan finde gode råd til selv at håndtere en krise. 

Livskriser er forskellige

Livskriser kan være meget forskellige  

Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? At du godt kan mærke, at noget er galt, men at du ikke tør handle eller ved, hvordan du skal handle. Måske har du i lang tid ikke været glad for dit arbejde. Måske knirker parforholdet lige rigeligt, efter at det hele går op i børn og madpakker. Eller måske er du grundlæggende i tvivl om, om det er den rigtige vej, du har valgt i livet. 

En livskrise kan opstå i forbindelse med skilsmisse, en fyreseddel, eller fordi pensionsalderen står for døren. Kommer du godt igennem livskrisen, kan du komme styrket ud på den anden side – og være klar til den næste livskrise. For livskriser er ikke noget, du selv vælger fra eller til. De er en naturlig del af livet. Men håndteres livskrisen ikke, kan det føre til angst, depression eller anden psykisk sygdom. 

”Du er i en livskrise, når du spørger til livets mening og ikke kan finde den, eller når du er fastklemt i en position, som du ikke kan komme ud af. Modsat andre kriser, som fx en traumatisk krise, der opstår på grund af noget uventet, så er livskrisen eksistentiel. Det vil sige, at det er en krise, som er knyttet til det faktum, at vi lever livet med alle dets op- og nedture. Deraf begrebet livskrise,” forklarer psykolog Jørn Laursen. Han har beskæftiget sig med området hele sin karriere og skrevet både fag- og skønlitterære bøger om livskriser. 

Livskrisen fylder meget i livet og på mange planer. Den opstår ofte i samspil med andre mennesker og de valg, vi tager eller ikke tager. Og ofte er det en kombination af indre og ydre livsvilkår, der fører til livskrisen. Vi kommer i livskrise mange gange i vores liv, men vi skal huske, at det, der gør os stærkest som mennesker er, at vi får lov til at opleve krisen, får lov at gennemleve den og ikke mindst får lov at opleve, at vi godt kan overleve livskrisen. 

Når projekter mislykkes og livet ikke giver mening 

I sit hjem i Birkerød, hvor Jørn Laursen også har sin praksis, har han hjulpet mange klienter i årenes løb. Et gennemgående træk hos de mennesker, han har hjulpet gennem livskriser, er, at de er nået til et sted i livet, hvor et livsprojekt er mislykket eller vakler.  

Når de store livsprojekter mislykkes, vil man ofte opleve, at livet ikke længere giver mening. At alt det, som man har kæmpet for og henimod, ikke længere giver livsenergi og indhold i hverdagen. En livskrise kan i princippet være ganske kortvarig, men ofte vil den tage både uger, måneder og år at komme igennem. Det tager tid at erkende, at projektet er kuldsejlet, og at det er nødvendigt med et nyt valg for at komme videre.  

”Det projekt, der fx hedder at få børn og lave en lille familie og have et godt arbejdsliv, kan jo mislykkes. Og hvis det mislykkes, kan du føle dig som en fiasko. Det samme gælder alle de andre livsprojekter, vi har gang i, som handler om at leve det gode liv - hvad end det er for dig. Karriere, kernefamilie, forældreskab, parforhold, ambitioner og så videre,” siger Jørn Laursen 

Livskrise handler om håndtering 

Livskriser er en naturlig del af livet og bliver udløst af noget, du sjældent kan kontrollere.
Psykolog Jørn Laursen 

Det er nærliggende at tænke, at der må findes en måde at undgå livskriser på. Men det er ikke sådan, man skal tænke, forklarer Jørn Laursen. ”Livskrisen er i sig selv et værktøj på grund af de erfaringer, du gør dig. Jo flere erfaringer, du gør dig, jo bedre vil du kunne håndtere en kommende livskrise. Næste gang du står over for en fyring eller er i et parforhold, som bryder sammen, går du måske ikke helt så meget ned. For du ved, at du kan klare det, og at der er lys for enden af tunnelen.”   

Håndtering kalder i høj grad på handling. På lavpunktet i livskrisen kan man blive angst for at miste grebet om selve livet. Intet giver mening, og man har svært ved at se en fremtid for sig. Det er i virkeligheden der, man skal være allermest robust, tage handling og kæmpe imod følelsen af ligegyldighed, som kan blive en sovepude, uddyber Jørn Laursen. 

Curlingbørn og bjørnetjenester 

Som pårørende til et menneske, der står i en livskrise, er det fristende at tænke, at personen bare skal have et par gode råd – og at du måske skal tage valget for personen, som er i vildrede. Men det er ikke tilfældet. For i sidste ende kan det, der var tænkt som et velmenende råd, blive en bjørnetjeneste. For når du vælger for en anden, fratager du personen ansvaret for sit liv. Det er udfordringen for curlinggenerationen, forklarer Jørn Laursen. 

”Jeg oplever i dag, at mange unge kommer i livskrise. Det er en kombination af curling-forældrene, som i bedste mening har løst alle problemer for deres børn, og så et skyhøjt ambitionsniveau blandt især pigerne. Men modstand er en del af livet, og det er problemet med curlingforældrene, som ønsker at feje alle sten af vejen for deres børn. For det ender blot med at give børnene nogle andre kriser. De føler måske ikke, at de bliver taget alvorligt, de bliver nemt slået ud af kurs, eller de bliver endnu mere i tvivl om, hvad de vil med livet.” 

Spørg og lyt 

I stedet anbefaler Jørn Laursen, at man som pårørende til et menneske i livskrise lytter og spørger ind til, hvad der er galt. At man deler sine og andres erfaringer fra lignende situationer, men uden at give egentlige råd og uden at overtage problemerne. Man skal minde sig selv om, at det vigtigste er, at man lader personen selv tage den endelige beslutning om, hvad de vil gøre for at komme videre. Kun hvis et menneskes livskrise er så dyb, at den er til fare for personen selv, kan du opfordre personen til at søge professionel hjælp eller komme med egentlige råd. 

Gode råd om livskriser 

Accepter og håndter  

Prøv ikke at undgå livskriser, men bliv bedre til at håndtere dem. Livskriser opstår ofte i livets skelsættende faser, så når de kommer, kan du være bevidst om risikoen. Accepter dem og reflekter over dine muligheder for til sidst at tage en beslutning om, hvad du skal gøre for at komme videre. Måske er det blot enkelte justeringer, der skal til i dit liv, eller måske er det radikale ændringer, før du kan få dit liv på ret køl, og det igen bliver meningsfuldt. 

Lær af dine livskriser   

Når du befinder dig i en livskrise, kan du komme styrket ud på den anden side. Selve livskrisen kan blive et værktøj for dig, så du bedre kan komme igennem den næste. Du kender dig selv lidt bedre og ved, at du før har været noget tilsvarende igennem. Justér din strategi ud fra, hvad du lærte af din sidste livskrise. Måske lagde du låg på dine følelser for længe? Måske lukkede du for meget af for omverdenen? Eller måske lod du andre tage de svære beslutninger for dig?    

Gør nytte i samfundet   

Et meningsfuldt liv handler om at føle, at du hører til i verden og gør nytte i samfundet. Du er noget igennem andre mennesker. Opsøg derfor fællesskaber og netværk, hvor det handler om at give, uden at du nødvendigvis får noget helt konkret igen. Meld dig til frivilligt arbejde i det lokale asylcenter, som kasserer i sportsklubben eller bestyrelsesmedlem i den lokale forening. Netværket kan også gøre dig mere robust i tider med krise og turbulens i dit liv, hvor du har brug for støtte. 

...

Mor eller far med livskrise

Når mor eller far har en livskrise 

Som forælder kan du lige såvel som alle andre få en livskrise. For livskriser er en naturlig del af livet og noget, alle kæmper med fra tid til anden. Men det er vigtigt, at du ikke lader dine børn blive unødigt påvirket af din livskrise, for ellers kan de lide psykisk overlast. 

Overgangen fra livet uden børn til livet med børn kan for mange par i sig selv resultere i en livskrise. Livet skal på mange punkter lægges om, når både privatliv, arbejdsliv og fritidsliv skal passes ind efter barnets præmisser. Tidligt op, tidligt i seng, faste spisetider, aflevering og afhentning i daginstitution. 

Alvorlige konsekvenser for barnet  

Men uanset om din livskrise bliver udløst af omvæltningen ved at blive mor eller far, en fyreseddel eller noget andet, så er det vigtigt at huske på barnets tarv. Dit barn kan nemlig tage skade, hvis du ikke håndterer situationen rigtigt og giver barnet den rigtige omsorg.  

Hvis barnet bliver udsat for omsorgs- svigt i længere tid, kan det føre til mistrivsel. Det kan både komme til udtryk som ængstelighed, utryghed og aggression hos barnet. Barnet kan blive angst, ensomt og måske endda depressivt, hvis det ikke kan give udtryk for egne behov og følelser i en tryg atmosfære med en lydhør og fortrolig voksen derhjemme.
Børnepsykolog Charlotte Diamant.   

Problemet vil typisk opstå på baggrund af den stresstilstand, du kan komme i som følge af en livskrise. Når du er stresset, bliver din lunte over for dit barn kortere, og du kan have svært ved at sætte dig i barnets sted.    

Vigtigt at tale med børnene 

Men hvordan håndterer man det så bedst muligt? Det gør man ved at tænke på sine børn som små intelligente væsener, mener psykolog med speciale i livskriser Jørn Laursen. For når mor eller far har en krise, kan børnene godt mærke det. De ved ikke, hvad det er for noget, men de kan mærke, at der foregår et eller andet. I værste fald kan det være, at barnet tror, at det er skyld i, at mor eller far har det dårligt.   

Det betyder ikke, at man skal dele alt med sine børn, men det er vigtigt at tale med barnet om det på en ordentlig måde og på en måde, barnet kan forstå: ”Det er en balance, hvor man selvfølgelig ikke skal begynde at tale om død og ødelæggelse med barnet. Men man kan tale med barnet om, at man er ked af det, fordi morfar er alvorlig syg og skal indlægges. Man kan fx sige: ’Jeg græder, fordi morfar er syg, og det bekymrer mig, og ikke på grund af dig.’ Men du må ikke gøre din livskrise til barnets problem – problemet skal du selv løse,” slår Jørn Laursen fast.  

Pensionister med livskrise  

Livskriser hos pensionister  

Mange ældre oplever livskrisen banke på, når et langt liv på arbejdsmarkedet med kolleger og faste opgaver pludselig bliver afløst af livet som pensionist og en tom kalender. For den store frihed til at gøre, hvad man vil, og fylde kalenderen ud med nye gøremål kræver en indsats og gåpåmod.  

Når det spidser til på jobbet, kan man ofte høre sig selv eller en kollega tale længselsfuldt om den dag, hvor man kan gå på pension. Men paradoksalt nok resulterer overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist for mange i en livskrise. Det skyldes forskellen på forventningen til, hvordan livet som pensionist bliver, og hvordan det rent faktisk er, forklarer psykolog med speciale i livskriser Jørn Laursen: ”Når du har været vant til at arbejde otte timer om dagen og derigennem har fundet dine værdier og en stor del af meningen med livet, så er det klart, at det er svært at stoppe og sige endeligt farvel til jobbet. Også selvom du i perioder har gået og sukket efter tilværelsen som pensionist.” 

Undersøgelser viser, at vi i Danmark generelt er meget glade for at arbejde, og vi finder en stor del af vores identitet igennem arbejdet. Også mere end vores europæiske naboer. Fx er der langt flere i Danmark, der svarer, at de ville være glade for at have et arbejde, også selvom de ikke har brug for pengene, end det er tilfældet i vores nabolande.  

Gode råd til pensionisten 

  • Plej din hjerne. Sørg for at holde hovedet klart og bruge din forstand. Følg med i medierne og opsøg ny viden. 
  • Hold dig fysisk i orden. Når din krop er fysisk i orden, går der længere tid, før du skranter – det gælder både fysisk og mentalt. 
  • Kom ud blandt andre. Det sociale er vigtigt, så du får stimuleret din sociale intelligens og fantasi og får nye input igennem samværet med andre. 
  • Vær i kontakt med dine følelser. Forsøg at være positiv, og vis din familie og venner, at du holder af dem. Elsk din partner, og husk stadig at gå i seng sammen.  
...

Noget andet i livet end arbejde  

Et af Jørn Laursens råd lyder, at man skal finde noget at fylde livet med uden for jobbet i god tid før pensionen. På den måde bliver livet fyldt af andre ting end karriere, som man kan bygge videre på, når arbejdslivet er slut. ”Hvis du er i stand til at have et meningsfuldt liv ud over arbejdslivet i form af et aktivt fritids- eller familieliv, så er du godt rustet til livet uden fast arbejde. For når du så går på pension, kan du involvere dig yderligere i dit fritidsliv, som nu er dit primære liv. Om det så er med fokus på familien, skiløb eller som frivillig i foreningslivet, er sådan set lige meget. Bare det giver mening for dig,” siger Jørn Laursen. 

En vigtig del af et meningsfyldt liv drejer sig om at have noget at møde op til, og at nogen forventer noget af en. Og det er netop det, mange savner, når de må sige farvel til kolleger og faglige udfordringer på jobbet. 

Sværere for mænd end kvinder  

Sværere for mænd end kvinder  

Østrigeren Viktor Frankl (1905-1997), som var neurolog og psykiater, sagde, at mænd dør, to år efter at de går på pension, for så er meningen med livet væk. Udsagnet skal tages med et gran salt, understreger Jørn Laursen, men alligevel har den gamle østrigske psykiater en pointe, mener han. Især når man sammenligner med kvinder: ”Min erfaring er, at kvinder er væsentligt bedre til at omstille sig til den nye rolle som pensionist. De er bedre til at holde sig aktive og engagere sig i andre og noget nyt. Derimod oplever jeg, at mænd, der går på pension, har sværere ved at finde de små og store ting i hverdagen, som giver dem glæde og indhold, når karrieren er indstillet.”  

Derfor lyder rådet fra Jørn Laursen, at mænd – og deres nærmeste – bør være særligt opmærksomme på at finde nye projekter og aktiviteter, som de kan fylde pensionisttilværelsen ud med, så en livskrise ikke sætter sig fast og udvikler sig til noget alvorligere som en depression. 

Tal om det negative

Vi skal kunne tale om det negative ved livskriser 

Fra selvhjælpslitteratur til primetime tv-serier bliver vi præsenteret for fortællinger om, at man kommer styrket ud på den anden side af en livskrise. Men ikke alle kan leve op til den positive historie om, at hvad du ikke dør af, gør dig stærkere. Derfor er det vigtigt også at have lov til at sige: Den oplevelse kom der ikke noget godt ud af, mener psykolog Svend Brinkmann.  

Hvordan passer en livskrise ind i vores kultur i dag, hvor man helst skal se selv de største problemer som lærerige udfordringer? En kultur, hvor tendensen er, at man skal være i evig personlig udvikling, på vej op ad karrierestigen og ud i verden, og hvor det forventes, at man har ja-hatten på, uanset hvad man bliver mødt med. Her passer livskrisen rigtig dårligt ind, hvis man spørger professor i psykologi Svend Brinkmann.   

Vi mangler sprog og begreber for alt det negative og tragiske i livet 

I 2014 udgav Brinkmann den meget populære anti-selvhjælpsbog ”Stå fast – Et opgør med tidens udviklingstvang”. Her kritiserer han det, som han kalder den accelererende kultur med dens ensidige fokus på præstation, udvikling og positivitet.  

Livskrisen står i direkte modsætning til idealet om, hvordan man bør være i det samfund, vi har i dag. Når man er i en livskrise, er man jo ude af stand til at præstere, hvad man ellers plejer. Man er kørt fast.
Svend Brinkmann, psykolog 

Vigtigt med flere fortællinger  

Vi kender formentlig alle de klassiske historier om en kvinde, der fik en kronisk sygdom, men fik et nærmere forhold til sin familie, eller om en mand, der fik stress, men lærte sig selv bedre at kende som resultat.  

Når vi hører fortællinger om livskriser, er det stort set altid med en lykkelig slutning: Der kommer noget godt ud af krisen. Men den tendens er Svend Brinkmann kritisk over for. Han mener, at de mange overvindelseshistorier kan lægge et større pres på personer ramt af krise.  

”Det er selvfølgelig ikke forkert, at man lærer noget af sine kriser, og at man har den fortælling som en del af sin livshistorie: Jeg overvandt krisen og kom ud på den anden side som en stærkere, bedre person,” siger Brinkmann og fortsætter: ”Det, jeg er kritisk over for, er, hvis den type fortælling bliver den eneste måde at forholde sig til en livskrise på. Hvis det er skabelonen for, hvordan det er rigtigt at gennemleve kriser, er der jo mange, der ikke kan leve op til det.” 

Et slag for svagheden 

Et slag for svagheden 

Svend Brinkmann savner derfor også plads til de historier, hvor krisen ikke nødvendigvis munder ud i nye erkendelser eller styrkede relationer. ”Jeg vil gerne slå et slag for vores svaghed,” siger han og fortsætter: ”Det skal også være legitimt at sige: Det her skete for mig, og jeg var ikke stærk nok til at klare det. Jeg knækkede. Og hvis jeg har lært noget, så var det kun det: At jeg IKKE kunne klare det.” 

Brinkmann mener, at det kan være krænkende for personer i krise, hvis de presses til at tænke positivt om noget, de meget naturligt oplever som negativt, uanset om det er et dødsfald, en skilsmisse eller noget helt tredje. Brinkmann mener derfor, at man på et kulturelt plan skal blive bedre til at tale om det negative uden at vende det til noget positivt.  

Tal om døden  

”Vi mangler sprog og begreber for alt det negative og tragiske i livet,” siger han, og fremhæver døden som en af de ting, vi ofte viger uden om at tale om. ”Døden er jo en del af livet, og jo tidligere vi begynder at tale med vores børn og hinanden om det, jo bedre bliver vi i stand til at håndtere det. Ikke fordi det bliver forvandlet til noget positivt, men fordi vi kan ruste os bedre til at forholde os til det som et uomgængeligt vilkår.” 

Det samme gælder for andre ting, der kan få krisen til at ramme os, mener Brinkmann. Han understreger, at det at ruste sig til tragedierne ikke må være endnu en ting, som bliver pålagt den enkelte som den eneste rigtige måde at håndtere krisen på. Det er også en forandring, der skal ske på et kulturelt plan. 

Meningsfuld sorg

Meningsfuld sorg 

Svend Brinkmann mener også, at mennesker ramt af en livskrise, kan finde hjælp i tanken om, at der oftest er en mening med den lidelse, man oplever. ”Sorg er et interessant fænomen i den sammenhæng, for det er uhyre lidelsesfuldt, men samtidig dybt meningsfuldt,” siger han og forklarer, at sorg eksempelvis peger på de bånd, vi har til andre mennesker, og sorgen opstår, når de bånd skæres over. ”Når man er i krise, kan det være godt at tænke på, at det ikke er noget, som er kommet ud af det blå, og som nødvendigvis skal overvindes hurtigst muligt med terapi eller piller.” 

En fast vending, når man taler om livskriser, er, at folk skal se at komme videre. Det afspejler ifølge Brinkmann den præstationskultur, vi lever i, og som han gerne vil gøre op med. ”Vi skal selvfølgelig ikke dyrke det negative, men vi skal have lov til at tage en pause og forholde os reelt til det dårlige, der er hændt os,” siger Svend Brinkmann. 

Chat med os

Du kan både ringe, chatte og skrive til vores anonyme og gratis rådgivning, som har åbent hvert dag, året rundt.

Pige, kigger i kamera

Flere og flere får en psykisk lidelse. Unge mistrives. Børn bliver glemt. Psykiatrien i Danmark er ved at kollapse! Du kan gøre en forskel. Lige nu.

 

Indhold