Livskrisen - du kommer ikke udenom, men du kan komme styrket igennem

Alle mennesker oplever livskriser. Det kan være i forbindelse med skilsmisse, en fyreseddel, eller fordi pensionsalderen står for døren. Kommer du godt igennem livskrisen, kan du komme styrket ud på den anden side – og være klar til den næste livskrise. For livskriser er ikke noget, du selv vælger fra eller til. De er en del af livets værktøjskasse. Men håndteres livskrisen ikke, kan det føre til angst og depression.

Livskriseforløb

En livskrise forløber forskelligt fra person til person, men denne figur giver et indblik i, hvordan det oftest er. Tryk for figuren i fuld størrelse.

Kender du fornemmelsen af, at du ikke er helt der, hvor du gerne vil være? At du godt kan mærke, at noget er galt, men at du ikke tør handle eller ved, hvordan du skal handle. Måske har du i lang tid ikke været glad for dit arbejde. Måske knirker parforholdet lige rigeligt, efter at det hele går op i børn og madpakker. Eller måske er du grundlæggende i tvivl om, om det er den rigtige vej, du har valgt i livet.

”Du er i en livskrise, når du spørger til livets mening og ikke kan finde den, eller når du er fastklemt i en position, som du ikke kan komme ud af. Modsat andre kriser som fx en traumatisk krise, der opstår på grund af noget uventet, så er livskrisen eksistentiel. Det vil sige, at det er en krise, som er knyttet til det faktum, at vi lever livet med alle dets op- og nedture. Deraf begrebet livskrise,” forklarer psykolog Jørn Laursen. Han har beskæftiget sig med området hele sin karriere og skrevet både fag- og skønlitterære bøger om livskriser.

Livskrisen fylder meget i livet og på mange planer. Den opstår ofte i samspil med andre mennesker og de valg, vi tager eller ikke tager. Og ofte er det en kombination af indre og ydre livsvilkår, der fører til livskrisen. 

”Vi kommer i livskrise mange gange i vores liv, men vi skal huske, at det, der gør os stærkest som mennesker er, at vi får lov til at opleve krisen, får lov at gennemleve den og ikke mindst får lov at opleve, at vi godt kan overleve livskrisen.” 

Når projekter mislykkes og livet ikke giver mening

I sit hjem i Birkerød, hvor Jørn Laursen også har sin praksis, har han hjulpet mange klienter i årenes løb. Et gennemgående træk hos de mennesker, han har hjulpet gennem livskriser, er, at de er nået til et sted i livet, hvor et livsprojekt er mislykket eller vakler. 

Når de store livsprojekter mislykkes, vil man ofte opleve, at livet ikke længere giver mening. At alt det, som man har kæmpet for og henimod, ikke længere giver livsenergi og indhold i hverdagen. En livskrise kan i princippet være ganske kortvarig, men ofte vil den tage både uger, måneder og år at komme igennem. Det tager tid at erkende, at projektet er kuldsejlet, og at det er nødvendigt med et nyt valg for at komme videre. 

”Det projekt, der fx hedder at få børn og lave en lille familie og have et godt arbejdsliv, kan jo mislykkes. Og hvis det mislykkes, kan du føle dig som en fiasko. Det samme gælder alle de andre livsprojekter, vi har gang i, som handler om at leve det gode liv - hvad end det er for dig. Karriere, kernefamilie, forældreskab, parforhold, ambitioner og så videre,” siger Jørn Laursen

Jørn Laursen, psykolog med speciale i livskriser.Livskrise handler om håndtering

Det er nærliggende at tænke, at der må findes en måde at undgå livskriser på. Men det er ikke sådan, man skal tænke, forklarer Jørn Laursen. 

Livskriser er nemlig en naturlig del af livet og bliver udløst af noget, du sjældent kan kontrollere. Livskrisen opstår, når vi rammer en brudflade, som kræver en beslutning om måden at leve livet på. I stedet er det bedste, du kan gøre, at blive god til at håndtere livskriserne, så de ikke udvikler sig til noget værre som fx angst og depression. 

”Livskrisen er i sig selv et værktøj på grund af de erfaringer, du gør dig. Jo flere erfaringer, du gør dig, jo bedre vil du kunne håndtere en kommende livskrise. Næste gang du står over for en fyring eller er i et parforhold, som bryder sammen, går du måske ikke helt så meget ned. For du ved, at du kan klare det, og at der er lys for enden af tunnelen.”  

Håndtering kalder i høj grad på handling. På lavpunktet i livskrisen kan man blive angst for at miste grebet om selve livet. Intet giver mening, og man har svært ved at se en fremtid for sig. Det er i virkeligheden der, man skal være allermest robust, tage handling og kæmpe imod følelsen af ligegyldighed, som kan blive en sovepude, uddyber Jørn Laursen.

Curlingbørn og bjørnetjenester

Som pårørende til et menneske, der står i en livskrise, er det fristende at tænke, at personen bare skal have et par gode råd – og at du måske skal tage valget for personen, som er i vildrede. Men det er ikke tilfældet. For i sidste ende kan det, der var tænkt som et velmenende råd, blive en bjørnetjeneste. For når du vælger for en anden, fratager du personen ansvaret for sit liv. Det er udfordringen for curlinggenerationen, forklarer Jørn Laursen.

”Jeg oplever i dag, at mange unge kom- mer i livskrise. Det er en kombination af curling-forældrene, som i bedste mening har løst alle problemer for deres børn, og så et skyhøjt ambitionsniveau blandt især pigerne. Men modstand er en del af livet, og det er problemet med curlingforældrene, som ønsker at feje alle sten af vejen for deres børn. For det ender blot med at give børnene nogle andre kriser. De føler måske ikke, at de bliver taget alvorligt, de bliver nemt slået ud af kurs, eller de bliver endnu mere i tvivl om, hvad de vil med livet.”

Spørg og lyt

I stedet anbefaler Jørn Laursen, at man som pårørende til et menneske i livskrise lytter og spørger ind til, hvad der er galt. At man deler sine og andres erfaringer fra lignende situationer, men uden at give egentlige råd og uden at overtage problemerne. 

”Man skal minde sig selv om, at det vigtigste er, at man lader personen selv tage den endelige beslutning om, hvad de vil gøre for at komme videre. Kun hvis et menneskes livskrise er så dyb, at den er til fare for personen selv, kan du opfordre personen til at søge professionel hjælp eller komme med egentlige råd.”

Af Peter andersen, redaktør og videnskabsjournalist, Psykiatrifonden  

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden