Mindfulness mindsker smerter og træthed

Op mod fem % af befolkningen lider af kronisk træthed og svære, uforklarlige smerter. 9 ud af 10 er kvinder. Ny forskning viser, at mindfulness-teknikker kan mindske symptomerne, men også raske kan bruge mindfulness til at skabe mere ro og balance i livet

De fleste mennesker har oplevet at have fysiske symptomer som smerter uden at kende årsagen til dem. Uforklarlig træthed og smerter belaster tilværelsen for titusindvis af danskere i en grad, der begrænser dem voldsomt. For de, som er sværest ramt, betyder smerterne og trætheden, at de helt må forlade arbejdsmarkedet og gå på førtidspension. 

Symptomerne kan spænde fra gener, som næsten alle kender, eksempelvis hovedpine eller skuldersmerter til svær langvarig sygdom. Nogle har fået stillet diagnosen fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, kronisk piskesmæld, kronisk tennis- og golfalbue, kronisk stress, kronisk smertetilstand, udbrændthed eller andre medicinske uforklarlige syndromer.

Lidelserne betegnes under ét for 'funktionelle lidelser', som kort forklaret er sygdomme, hvor patienterne er plaget af fysiske symptomer, mens der ikke kan påvises kendt medicinsk eller fysisk sygdom.

undefinedMellem to stole

Mennesker med funktionelle lidelser falder ofte ned mellem to stole i sundhedssystemet, fordi deres lidelser er til stadig diskussion. Der er fortalere for, at det er rent legemlige lidelser, mens andre mener, at der primært er en psykologisk forklaring på lidelsen.

"Men det er forældet at tale om krop og psyke som adskilt," siger læge og psykiater Lone Fjorback, der har afsluttet et ph.d.-forskningsprojekt om virkningen af mindfulness-meditation på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Århus Sygehus. 

"Stort set alle psykiske sygdomme eller belastninger har også en fysisk komponent og omvendt. Langvarig stress, langvarig infektionssygdom eller anden fysisk sygdom, dødsfald i familien, mange og omfattende lægeundersøgelser eller en bilulykke er alle eksempler på forhold, der kan udløse en så stærk stresstilstand hos et menneske, at kroppen reagerer med fysiske symptomer. Kroppen kan reagere med stress - også selv om man ikke føler sig stresset. Såvel biologiske som psykologiske og sociale forhold spiller altså ofte ind, når det drejer sig om funktionelle lidelser." 

Ud af medicinen

Lone Fjorback har i sin forskning og i forbindelse med sine kliniske ni ugers mindfulness-forløb fulgt hundredvis af patienter med funktionelle lidelser.

"Hvis man er i krise, er det naturligt, at man kan opleve fysiske symptomer som smerte, og derved er det også naturligt, at man kan ændre, mildne eller fjerne fysisk smerte ved at ændre sin mentale indstilling. De foreløbige resultater af min forskning viser, at efter otte-ni uger med mindfulnesstræning, så flytter eller ændrer smerten sig hos denne patientgruppe. Mindfulnesstræning gør patienterne i stand til bedre at håndtere smerte. Flere af deltagere på mindfulnessforløbene fortæller, at de ved afslutningen helt er trappet ud af smertestillende medicin."

Mange fordomme

Mindfulness opfattes af mange som luftigt og ukonkret, men forskning inden for feltet dokumenterer metodens effekt. Den amerikanske biolog Jon Kabat-Zinn – som har grundlagt Center for Mindfulness i USA – var den første, der indførte mindfulness-metoden i behandlingssystemet og brugte teknikkerne systematisk og forskningsbaseret. Lone Fjorback har gennemgået Kabat-Zinns og andre forskeres resultater og konkluderer, at mindfulness kan mindske symptomer på angst, stress og depression og skaber øget fysisk og psykisk velvære hos såvel raske mennesker som mennesker med fysisk eller psykisk sygdom. Specifikt viser forskningen, at mennesker med tilbagevendende depressioner med mindfulness kan nedsætte risikoen for en yderligere depression med 50 %. Det er blandt andet denne viden, der gør, at det offentlige sundhedsvæsen i dag – i flere vestlige lande - anbefaler mindfulness som et led i behandling og forebyggelse af en række sygdomme.

"Både fagfolk i psykiatrien og andre behandlingssteder samt helt almindelige mennesker, der ønsker at blive bedre til at håndtere de belastninger, de udsættes for i dagligdagen og i livet, kan have stor gavn af mindfulness-teknikkerne. Måske mangler du entusiasme eller retning i dit liv, eller måske har du uhensigtsmæssige vaner, som du gerne vil arbejde med," siger Lone Fjorback, som mener, at mange mennesker ikke passer ordentlig på sig selv.

Hun mener, vi skifter mellem at overbelaste os eller være udkørte. Vi fylder hele tiden livet med noget: mad, snak, travlhed, overarbejde eller tv, så vi undgår at mærke den tomhed og smerte, der også er forbundet med det at være menneske.

Vågn op og mærk dit liv

"Vi skal kort sagt 'vågne op til det liv, vi har'. Ikke det, der har været eller som måske vil komme – men det liv der er lige nu! Alt for mange mennesker oplever at tænke om deres liv, at 'det her år – og muligvis næste – skal bare overstås'. Måske skal vi lige udholde et år mere på jobbet for at få betalt et lån ud, måske afventer vi, at børnene bliver et par år større, før vi kan forfølge egne interesser og mærke efter egne behov, måske lader vi stå til i forestillingen om, at livet alligevel først bliver godt, når vi finder en mand eller bliver færdige på studiet," siger Lone Fjorback og anbefaler, at flere mennesker bruger tiden på noget bedre end at dulme smerten, fylde livet ud og vente – nemlig på at være til stede, opleve, at være sig selv bekendt og gøre sig umage. Både når det handler om forholdet til sig selv og andre.

"Den største fordom om meditation er, at man sidder stille, påtaget lykkelig, selvoptaget og ligeglad med verden omkring sig. Mindfulness handler om at fokusere opmærksomheden på 'nuet' frem for at fantasere om fremtiden eller analysere fortiden. Derfor er mindfulness noget helt andet end psykoterapi, som søger at afdække grunde til uhensigstsmæssige reaktionsmønstre og beskrive de tanker, der fører til hæmmende og selvundertrykkende adfærd. Mindfulness søger ikke at forklare, hvorfor dit liv har udviklet sig på en bestemt måde men træner dig i at få et mere venligt, accepterende forhold til dig selv," siger Lone Fjorback, som mener, at manglende tålmodighed er en af de største barrierer for, at flere tager mindfulness-teknikkerne til sig.

Hav tålmodighed

"Mange mindfulness-deltagere tror, de udfører øvelserne forkert, eller at teknikkerne ikke virker, fordi de ikke oplever nogen nævneværdig forandring de første mange uger, eller fordi de har svært ved at koncentrere sig om øvelserne. Omvendt er der nogen, der oplever det at stifte bekendtskab med yogaen som et stort energikick og forventer, at mindfulness skal føles som et kick hele tiden. Men i mindfulness-meditationen er man sammen med sig selv i rastløshed, kedsomhed, angst, sorg, glæde, lykke, irritation, vrede, og derfor er det forkert at tro, at mindfulness skal føles på en bestemt måde," slutter Lone Fjorback.

Hun appellerer til, at mindfulness tages yderst seriøst og ikke betragtes som et modefænomen – hverken af de, som ønsker at drage nytte af mindfulness i deres eget liv eller af de, der ønsker at undervise andre mennesker i mindfulnessmeditation. Sidstnævnte bør uddanne sig grundigt, inden de begynder at vejlede andre mennesker.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

PSYKIATRIFONDEN
Hejrevej 43
2400 København NV
Tlf. reception: 3929 3909
Rådgivningen: 3925 2525
CVR 1917 4883
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary er protektor
for Psykiatrifonden